Hos 10. klassecenter Skive bruger vi ElevIntra til alle vores elever

ElevIntra er et lukket netværk for skolens elever. Eleverne har adgang til elevintranettet via skolens lokalnet og via internettet.

Elevernes intranet rummer tre hovedområder:
  • En informationsdel, der giver skolens elever adgang til mange informationer om skolen. Mange af de oplysninger, som lærerne vedligeholder i LærerIntra, bliver automatisk offentliggjort i tillempet form på elevintranettet. Det gælder fx oplysninger om dagens aktiviteter, skemaændringer, ugebreve, linksamlinger, kontaktoplysninger mm.
  • ElevIntra rummer endvidere et virtuelt læringsrum, der består af en række ’værksteder’. Der er bl.a. web-aviser, webside, anmelderbaser, spørgeskema, multiple-choise test og digitale udstillingsrum.
  • Derudover tilbyder ElevIntra moduler til kommunikation, evaluering og arkivering.

ElevIntra

Hvis du har behov for en vejlening til hvordan man kommer i gang med ElevIntra så kan vi anbefale nedenstående dokument.
Hent vejledning til ElevIntra

Om 10. klassecenter Skive

Skolens mål er at bidrage til at alle unge får en ungdomsuddannelse, at fastholde alle i deres 10. skoleår samt at alle gennemfører og afslutter flest mulige fag på højest muligt niveau. Det sker gennem faglig, personlig og uddannelsesmæssig afklaring og udvikling.

Herunder kan du se de tre kommunale værdier og hvordan de tænkes ind i vores hverdag som skole.

Trivsel: et dynamisk ungdomsmiljø, hvor hver enkelt ung, uanset hvem de er eller hvor de kommer fra, kan trives både fagligt, personligt og socialt. Vi synes det er vigtigt, at udfordre den enkelte på hvert sit niveau, så de unge trives og dermed kan flytte sig. Vi mener, at unge mennesker vokser og trives af at tage ansvar. Derfor vil vi altid starte hos den unge, have dialog og fastholde dem på deres mål og ønsker. Vi vil støtte dem og coache dem, så de kan bevidstgøres om deres eget ansvar for egen og andres trivsel. Vi tror på fællesskabet, at have betydning for andre og at et socialt velfungerende miljø er meget vigtigt for trivsel. Vi lægger vægt på, at hver eneste ung hver dag føler sig set og hørt, at der er plads til forskellighed - og at man respekterer hinanden. Derfor accepterer vi heller ikke mobning.

Ordentlighed: en ordentlig skole hvor faglighed og trivsel går hånd i hånd. Vi lægger vægt på at have linjefagsuddannet personale, en anerkendende tilgang til hver enkelt ung og ordentlighed i samarbejdet med såvel forældre som samarbejdspartnere. At sige det vi gør, og gøre det vi siger. At være nærværende, troværdige og hurtige er også ordentlighed for os.

Udvikling: at skabe plads til personlig, faglig og social udvikling for den enkelte er kerneydelsen. Vi lægger vægt på at udnytte digitaliseringens muligheder til gavn for de unge. Vi har en skole der i konstant udvikling, ser sig selv i nye sammenhænge og ser muligheder for nytænkning og fleksibilitet i uddannelsesmarkedet. Der arbejdes målrettet med indsatsområder, evalueringer og pædagogisk udvikling for at skolen hele tiden kan tilpasse sig samfundets og brugernes behov. Et pædagogisk læringsfællesskab er omdrejningspunktet for skolens dynamiske udvikling.

Aske Andersen a few seconds ago
10. klassecenter Skive
H C Ørstedsvej 6B
7800 Skive

Hvad er ForældreIntra?

Informations- og kommunikationssystem til skole-hjem-samarbejde.

Hvad er LærerIntra?

Basismodulet, hvor skolens medarbejdere både søger information og selv bidrager med information.

Om 10. klassecenter Skive

Læs lidt mere om 10. klassecenter Skive.