Hos Alkjærskolen bruger vi ElevIntra til alle vores elever

ElevIntra er et lukket netværk for skolens elever. Eleverne har adgang til elevintranettet via skolens lokalnet og via internettet.

Elevernes intranet rummer tre hovedområder:
  • En informationsdel, der giver skolens elever adgang til mange informationer om skolen. Mange af de oplysninger, som lærerne vedligeholder i LærerIntra, bliver automatisk offentliggjort i tillempet form på elevintranettet. Det gælder fx oplysninger om dagens aktiviteter, skemaændringer, ugebreve, linksamlinger, kontaktoplysninger mm.
  • ElevIntra rummer endvidere et virtuelt læringsrum, der består af en række ’værksteder’. Der er bl.a. web-aviser, webside, anmelderbaser, spørgeskema, multiple-choise test og digitale udstillingsrum.
  • Derudover tilbyder ElevIntra moduler til kommunikation, evaluering og arkivering.

ElevIntra

Hvis du har behov for en vejlening til hvordan man kommer i gang med ElevIntra så kan vi anbefale nedenstående dokument.
Hent vejledning til ElevIntra

Om Alkjærskolen

Virksomhedsplaner mm. Alkjærskolen er kommunal folkeskole. Folkeskolens formål er beskrevet således i folkeskolelovens § 1 og 2.

§ 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling.

Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle.

Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.

§ 2. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for folkeskolen. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at alle børn i kommunen sikres ret til vederlagsfri undervisning i folkeskolen.

Stk. 2. Den enkelte skoles leder har inden for rammerne af lovgivningen og kommunalbestyrelsens og skolebestyrelsens beslutninger ansvaret for undervisningens kvalitet i henhold til folkeskolens formål og fastlægger undervisningens organisering og tilrettelæggelse.

Stk. 3. Elever og forældre samarbejder med skolen om at leve op til folkeskolens formål.

På Alkjærskolen er nøglebegreberne i lovteksten:

Skolens virke foregår i samarbejde med forældrene og elever. Den enkelte elev skal i sammenhæng med andre sikres optimal udbytte af sin skolegang på Alkjærskolen, såvel fagligt som socialt. Alkjærskolen skal via den daglige undervisning sikre, at den enkelte elev udvikler selvværd og bibeholder en tro på egne muligheder. Skolen skal forberede til et liv i et demokratisk samfund. Derfor må dens daglige virke være præget af åbenhed og medindflydelse. Den enkelte elev skal møde udfordringer og oplevelser i hverdagen, samt indgå i samarbejde og forpligtende fællesskaber.

Aske Andersen a few seconds ago
Alkjærskolen
Søibergsvej 3
6950 Ringkøbing

Hvad er ForældreIntra?

Informations- og kommunikationssystem til skole-hjem-samarbejde.

Hvad er LærerIntra?

Basismodulet, hvor skolens medarbejdere både søger information og selv bidrager med information.

Om Alkjærskolen

Læs lidt mere om Alkjærskolen.