Aula er et lukket område for forældre, elever og lærer til elever på skolen

Aula erstatter hvad man tidligere kaldte for ForældreIntra, ElevIntra og LærerIntra. Aula er en udvidelse af disse. For at komme ind i Aula skal brugeren indtaste brugernavn og adgangskode. Ud fra disse oplysninger får brugeren adgang til de relevante områder. Forældre har kun adgang til klassesider, der vedrører de klasser, hvori deres egne børn går. Adgang til Aula sker via et menupunkt i Skoleportens hovedmenu.

Aula er et redskab, skolen kan benytte i forbindelse med skolehjemsamarbejdet. Forældre og lærere med adgang til en klasses sider i Aula kan både hente information om klassen, læse meddelelser til klassen og deltage aktivt med billeder, opslag, beskeder, debatindlæg ol.

Ved første indlogning i Aula skal forælderen anvende deres brugernavn samt en automatisk genereret førstegangskode. Når førstegangskoden er godkendt ved første indlogning, bliver forældreren sendt videre til en side, hvor han eller hun skal vælge sig en personlig adgangskode, som skal anvendes ved fremtidige besøg i Aula. Personlige adgangskoder skal bestå af mindst 6 tegn.

Aula

Du kan hente nedenstående vejledning til Aula hvis du har behov for en hurtig introduktion til hvordan man kommer igang.
Hent vejledninger

Om Aulum-Hodsager Skole

Aulum-Hodsager Skole er en skole på to matrikler, der er beliggende ca. 20 og 30 km fra Hernings centrum. Skolens elever kommer dels fra Aulum by, dels fra det store omkringliggende landdistrikt. Skolen er en overbygningsskole med ca. 500 elever, der modtager elever fra Hodsager til sin overbygning. Aulum-Hodsager Skole er en skole, der i de seneste år har været kendetegnet ved flere spændende aspekter:

  • Skolen har sat særlig fokus på undervisningen i de naturvidenskabelige fag – bl.a har skolen et helt nyt N/T- og biologilokale og et udeværksted, der muliggør andre læringsmetoder end de traditionelle og giver elever muligheder for ”hands-on”-læring.

  • Skolen har også de seneste år udviklet et nyt indskolingskoncept, der betyder, at de elever, der begynder i børnehaveklassen ikke opdeles i klasser fra skoleårets begyndelse, men i stedet arbejder på hold. De fysiske rammer i skolens indskolingsfløj betyder også, at der gives mulighed for en høj grad af fleksibilitet med foldedøre ud mod gangarealerne og skolens nye multirum.

  • Skolens overbygningsklasser har de seneste år været del af et skoleudviklingsprojekt i EUregi, hvor skolen har samarbejdet med 10 andre skoler i Europa. Den internationale dimension har også været en vigtig del af lærernes efteruddannelse, og flere af vore lærere har deltaget i efteruddannelseskurser i udlandet finansieret af EU-programmer.

  • Skolen har i mange år haft og har fortsat et indsatsområde, der omhandler læseindlæring, hvor skolen har danskundervisning i børnehaveklassen med en dansklærer 1 time ugentligt. Desuden tester skolen alle elever i 1.-4. klasse en gang årligt i læsefærdighed med henblik på at sikre, at elever, der har læsevanskeligheder ”opdages” og gennem en målrettet og intensiv tidlig indsats bliver gode læsere.

Aske Andersen a few seconds ago
Aulum-Hodsager Skole
Markedspladsen 4 og Hovedgaden 15
7490 Aulum

Hvad er ForældreIntra?

Informations- og kommunikationssystem til skole-hjem-samarbejde.

Hvad er ElevIntra?

Elevernes portal til information om undervisningen samt en række pædagogiske elementer såsom logbog, portfolio og arbejdsrum.

Hvad er LærerIntra?

Basismodulet, hvor skolens medarbejdere både søger information og selv bidrager med information.
BESbswy