LærerIntra er et program til håndtering af daglige rutiner i forbindelse med lærergerningen

LærerIntra er et lukket forum, hvor skolens personale og medarbejdere har adgang til vigtige oplysninger og værktøjer. I LærerIntra ligger informationerne kun ét sted – og det er nemt at styre, hvem der har adgang til hvad. Med andre ord fungerer LærerIntra som en slags intranet eller medarbejderportal.

LærerIntra er et forum for samarbejde og udvikling for skolens personale. Desuden er det en hjælp i planlægning og koordinering af undervisningen og de øvrige aktiviteter på skolen.

LærerIntra er netbaseret og derfor altid tilgængelig. LærerIntra hjælper med, at få alle aftaler om arrangementer, reservationer af lokaler og udstyr, vikarplaner, oplysninger om gældende praksis, materialeoversigter, kursustilmeldinger og meget mere samlet ét sted.

Hvad er ElevIntra?

Elevernes portal til information om undervisningen samt en række pædagogiske elementer såsom logbog, portfolio og arbejdsrum.

Hvad er ForældreIntra?

Informations- og kommunikationssystem til skole-hjem-samarbejde.

Om Gug Skole

Profil Pædagogiske principper Gug Skoles måde at holde skole på Det er væsentligt for hele Gugs Skoles måde at holde skole på, at det sker med udgangspunkt i skolens værdigrundlag og målsætning. Vi er: en skole, der finder det vigtigt at fokusere på det hele menneske. Det er væsentligt for os, at alle elever ikke blot vurderes på det faglige standpunkt, men at vurderingen medtænker de sociale og personlige kompetencer, og foretages i et fremadrettet perspektiv. Vores karakterbladssystem i overbygningen, vores elevplaner og brug af portefølje i mange klasser er eksempler på dette.

en skole, der er udviklingsorienteret. Vi har løbende mange projekter i gang under Fælles Skoleudvikling i Aalborg Kommune og er ligeledes tæt knyttet til University College Nordjylland, læreruddannelsen Aalborg, ikke blot som praktikskole, men også som sparringspartner på diverse projekter.

en skole, der sætter fagligheden i højsædet ikke blot inden for de boglige fag men ligeledes inden for det praktisk musiske område. Vi mener, at det er af stor betydning, at eleverne får mulighed for at vise og afprøve deres kompetencer indenfor disse områder. Vi deltager derfor i mange idrætsarrangementer, såsom kidsvolley, fodboldstævner, basketballstævne, idrætsdage mv. og laver mange varierende udstillinger af elevprodukter på skolens område. Ligeledes lægger vi vægt på at arrangere fælles musiktimer, at have et skolekor og at samarbejde med den musiske skole.

en skole, med et godt arbejdsmiljø for både elever og personale. I det fysiske miljø har vi i forhold til personalet fået etableret arbejdspladser til alle.

en skole, der vægter både egne traditioner såsom skolefest, idrætsdage, skovdusdage, fælles afslutninger til jul og sommer mv. samt traditioner koblet til diverse højtider såsom kirkegang til jul, fastelavn mv.. Gug Skole er i disse år ved at finde sin plads, som en skole der forstår og formår at leve op til den globaliserede verdens udfordringer – en skole der passer med tiden. Vores fokusområder bliver læsning, verdensborgertankegangen samt krop og bevægelse. Dette betyder, at der i den kommende skoleplansperiode vil ske nogle ændringer i Gug Skoles måde at holde skole på.

Skolens indsatsområder Vi har i år fokus på bevægelse, faglig læsning og verdensborgerbegrebet

Skolens dagligdag og faste aktiviteter Timerne begnder kl. 8.05. Vi har timer på 45 minutters interval. Der er pause fra 9.30 - 10.00 og igen fra 11.30 - 12.05. Man kan vælge om man ønsker en pause fra 12.50 - 13.00 eller ej.

Lektiepolitik Vi forventer, at eleverne møder til hver time velforberedte. Lærerne er forpligtede på at skrive ugeplan til eleverne i 7. - 9. klasse.

Skolens regler og normer for elevernes opførsel

Vis hensyn over for såvel dine medmennesker som skolen og dens materialer.

Mødetider Mød til tiden, dog tidligst 10 minutter før din time begynder. Skolens tilsyn med eleverne starter 10 minutter før første time begynder og ophører 10 minutter efter sidste time er slut.

Frikvartererne Leg foregår i skolegården. Boldspil er tilladt i Vestgård, Sydgård samt på sportspladsen. Sydgården og græsarealet mellem DUS og skole er forbeholdt elever i BH-kl. - 2. kl. Ved ophold i skolens bygninger: Vis hensyn! Husk: Kun gang på gangene! BH-kl. - 6. kl. må ikke forlade skolen i skoletiden uden særlig tilladelse. For 7. - 9. kl. er det tilladt at forlade skolen i fritimer og i frikvarterer. Skolen har kun tilsyn med de elever, der befinder sig på skolens grund. Forlader eleven skolen, sker det på eget ansvar.

Rygning Rygning er ikke tilladt på skolens område.

Cykler og knallerter Skal anbringes på de dertil indrettede pladser.

Ansvar Hvis du bortkaster eller ødelægger skolens materialer, skal du selv betale erstatning. Efterlad altid lokalerne og skolen i samme stand, som du ønsker at finde dem.

Aske Andersen a few seconds ago
Gug Skole
Solhøjsvej 2
9210 Aalborg SØ