Hos Knudsøskolen bruger vi ElevIntra til alle vores elever

ElevIntra er et lukket netværk for skolens elever. Eleverne har adgang til elevintranettet via skolens lokalnet og via internettet.

Elevernes intranet rummer tre hovedområder:
  • En informationsdel, der giver skolens elever adgang til mange informationer om skolen. Mange af de oplysninger, som lærerne vedligeholder i LærerIntra, bliver automatisk offentliggjort i tillempet form på elevintranettet. Det gælder fx oplysninger om dagens aktiviteter, skemaændringer, ugebreve, linksamlinger, kontaktoplysninger mm.
  • ElevIntra rummer endvidere et virtuelt læringsrum, der består af en række ’værksteder’. Der er bl.a. web-aviser, webside, anmelderbaser, spørgeskema, multiple-choise test og digitale udstillingsrum.
  • Derudover tilbyder ElevIntra moduler til kommunikation, evaluering og arkivering.

ElevIntra

Hvis du har behov for en vejlening til hvordan man kommer i gang med ElevIntra så kan vi anbefale nedenstående dokument.
Hent vejledning til ElevIntra

Om Knudsøskolen

Vision: »Knudsøskolen – bedre læring gennem tryghed og nærvær«

  1. VIDEN Vi vil skabe et udfordrende læringsmiljø for alle. Et læringsmiljø der gennem kvalificeret undervisning og egne aktiviteter giver alle børnene mulighed for at tilegne sig faglig viden samt udvikle kompetencer, der medvirker til den enkeltes alsidige udvikling. Vi vil være ambitiøse og undervise med en høj faglighed. Hvert enkelt barn vil blive anerkendt og udfordret i alle fag. Det vil vi gøre igennem vekslende arbejdsformer, hvor fantasien og nysgerrigheden pirres. Målet er, at børnene på Knudsøskolen udvikler stærke faglige kompetencer.

  2. ROBUSTHED Vi vil stimulere og udfordre alle børnene, så deres alsidige personlige udvikling og sociale kompetencer styrkes, for at de kan begå sig i sociale sammenhænge og i en kompleks, global verden. Vi vil lære børnene samfundsmæssige spilleregler og grundlæggende normer, og vi vil støtte det enkelte barn i at blive bevidst om egen rolle i eget liv. Børnene skal opleve, at de har medindflydelse på deres hverdag, og at alle er ligeværdige som personer. Og vi vil skabe rammerne for, at børnene kan udvikle mod og dristighed, så de tør yde deres bedste.

    Målet er, at børnene på Knudsøskolen udvikler tro på eget værd og stærke sociale kompetencer. 2

  3. NÆRHED Vi vil skabe et trygt miljø, hvor vi gennem nærhed og fællesskab skaber rum for det enkelte barns alsidige udvikling. Vi vil arbejde med børnenes individuelle behov og give børnene mulighed for at udvikle kompetencer til at indgå i forpligtende fællesskaber samt skabe en forståelse for fællesskabets betydning. Et fællesskab hvor alle kender alle, og ingen bliver overset. Vi forventer, at alle på skolen – børn, forældre og medarbejdere – deltager og derigennem oplever, at de er en del af hele skolens fællesskab. Et fællesskab er noget, vi alle er med til at skabe. Målet er, at børnene på Knudsøskolen oplever glæde og tryghed ved at være en betydningsfuld del af fællesskabet.

  4. KREATIVITET Med udviklingen af nye teknologier skabes mulighed for nye veje, innovation og forbedrede løsninger. Med it-understøttede læreprocessor og de praktisk musiske fag vil vi udvikle børnenes kreativitet og fantasi og deres evne til at se nye muligheder. Vi mener, at kreativitet i undervisningen er med til at højne fagligheden. Derfor vil vi styrke de kreative fag og arbejdet med den kreative tænkning hos vores elever. Kreativ tænkning forstår vi som evnen til at løse store som små udfordringer ved brug af opfindsomhed og ved ny anvendelse af allerede tillært viden. Vi ser de praktisk musiske fag som et vigtigt led i børnenes almene dannelse. De praktisk musiske fag skal være med til at udvikle børnenes sanser, selvtillid og selvværd. Målet er, at børnene på Knudsøskolen føler glæde ved nytænkning og betragter problemer som opgaver, der kan løses.

Aske Andersen a few seconds ago
Knudsøskolen
Tulstrupvej 80
8680 Ry

Hvad er ForældreIntra?

Informations- og kommunikationssystem til skole-hjem-samarbejde.

Hvad er LærerIntra?

Basismodulet, hvor skolens medarbejdere både søger information og selv bidrager med information.

Om Knudsøskolen

Læs lidt mere om Knudsøskolen.