Aula er et lukket område for forældre, elever og lærer til elever på skolen

Aula erstatter hvad man tidligere kaldte for ForældreIntra, ElevIntra og LærerIntra. Aula er en udvidelse af disse. For at komme ind i Aula skal brugeren indtaste brugernavn og adgangskode. Ud fra disse oplysninger får brugeren adgang til de relevante områder. Forældre har kun adgang til klassesider, der vedrører de klasser, hvori deres egne børn går. Adgang til Aula sker via et menupunkt i Skoleportens hovedmenu.

Aula er et redskab, skolen kan benytte i forbindelse med skolehjemsamarbejdet. Forældre og lærere med adgang til en klasses sider i Aula kan både hente information om klassen, læse meddelelser til klassen og deltage aktivt med billeder, opslag, beskeder, debatindlæg ol.

Ved første indlogning i Aula skal forælderen anvende deres brugernavn samt en automatisk genereret førstegangskode. Når førstegangskoden er godkendt ved første indlogning, bliver forældreren sendt videre til en side, hvor han eller hun skal vælge sig en personlig adgangskode, som skal anvendes ved fremtidige besøg i Aula. Personlige adgangskoder skal bestå af mindst 6 tegn.

Aula

Du kan hente nedenstående vejledning til Aula hvis du har behov for en hurtig introduktion til hvordan man kommer igang.
Hent vejledninger

Om Køge Lille Skole

Køge Lille Skole er en skole, hvor vi vægter en levende dagligdag med udgangspunkt i det forpligtende og anerkendende fællesskab mellem børn, forældre og medarbejdere. Vores skole skal skabe rammer for kreativitet, oplevelse, fordybelse og virkelyst, så børnene får mulighed for at udvikle erkendelse og fantasi, og får tillid og troen på egen evner og muligheder.

​Vi forstår formidling af viden som et samspil mellem alle implicerede. Vores undervisning veksler mellem klasseundervisning, fortælling, dialog og projektarbejdsformen, der giver plads til det eksperimenterende og undersøgende, og hvor børnene skal anvende deres viden i praksis. Vi tror på, at et anerkendende fællesskab med engagement, oplevelser og faglig fordybelse giver børene det fundament, der gør dem til nysgerrige og livsduelige voksne.

​Vi elsker at undervise og lære, og vi nyder at udnytte vores lille skoles muligheder for spontane, skøre indfald og fordelen ved, at vi alle kender hinanden. Vi inddrager og gør brug af vores skønne udearealer, både i undervisningen og i fritidsdelen, til gavn for vores børns læring og trivsel. Vi ønsker at udvikle en grøn og bæredygtig skole, som danner miljøbevidste unge, som tager ansvar for vores fælles natur.

Børn, forældre og personale skal opleve at skolens dagligdag bygger på tillid, kreativitet og faglighed. Alle skal mod til forandring og accepter at udvikling ofte kræver forandring. Fællesskab, nærvær, dialog og engagement er fundamentet for skolens arbejde.

LÆRING

Vores undervisning og skolekultur understøtter samspillet mellem den faglige, sociale og personlige udvikling samt barnets sociale dannelse. I vores undervisning er børnene undersøgende; de eksperimenterer, filosoferer, bruger deres fantasi og søger forklaringer og sammenhæng. Vi mener erkendelsen fremmes via dialogen, samarbejdet og fortællingen. Vores undervisning styrker og udvikler børnenes evne til at være skabende i skrift og tale, i musik og billeder og i bevægelse. SKOLEKULTUR

Vi gør alle en indsats for at forstå og rumme hinandens forskelligehder Vi anerkender alle, at individuelle behov nogle gange skal indpasses i fællesskabets interesse Vi tager alle ansvar for egne handlinger Vi viser respekt for hinanden, tingene og naturen omkring os Lilleskolens elever, medarbejdere og forældre deltager i skolens liv og udvikling. Vi møder forældrer i et tillidsfuldt og forpligtende samarbejde om ansvaret for barnets undervisning og opdragelse. DANNELSE

En rig barndom med leg, venskaber og oplevelser er et mål i sig selv og et af grundelementerne i børns dannelse. Børnene opdrages til livsduelige mennesker, der viser mod, respekt og udvikler dømme- og handlekraft Børnene opdrages til at være aktive medborgere i et demokratisk samfund, lære at argumentere og tro på egne evner og handlinger. Børnene skal forberedes til en globaliseret verden, kunne indgå i forskellige kulturer og det komplicerede samspil mellem natur og samfund

Aske Andersen a few seconds ago
Køge Lille Skole
Egøjevej 130
4600 Køge

Hvad er ForældreIntra?

Informations- og kommunikationssystem til skole-hjem-samarbejde.

Hvad er ElevIntra?

Elevernes portal til information om undervisningen samt en række pædagogiske elementer såsom logbog, portfolio og arbejdsrum.

Hvad er LærerIntra?

Basismodulet, hvor skolens medarbejdere både søger information og selv bidrager med information.