Velkommen til Marslev Skole
Marslev Skole er en hyggelig skole beliggende i Kerteminde Kommune. Den fungerer i landsbyordning med Børnehuset, der ligger tæt på skolen.
Vi har ca. 140 elever fra 0.-6. kl. samt børnehavegruppen "Ulvegrotten", der afslutter deres børnehaveforløb på skolen, og derfor har et godt kendskab til skolen, når de starter i 0. kl.
Efter 6. klasse skifter eleverne til Nymarksskolen. Vi har tradition for at de to skoler laver nogle fælles aktiviteter, så eleverne kender hinanden, når de starter på Nymarken.
Marslev Skole lader tradition og udvikling gå hånd i hånd, samtidig med at vi vægter elevernes læringsmiljø, deres faglige udvikling og sociale samspil højt. Marslev Skole ligger i landlige omgivelser midt i byen, og det giver gode muligheder for at bruge naturen.
Skolen er velholdt, og der gøres meget for at skabe inspirerende læringsmiljøer både i og uden for klasserne.
Vi værdsætter samspillet med forældrene og ser dem som en stor ressource.