Om Østervangsskolen

Østervangsskolen er en folkeskole i Roskilde med 490 elever og ca. 70 medarbejdere. Skolen har elever fra 0.-9. klasse; vi har tre modtagelsesklasser og to talentklasser i musik. Vi har SFO som en integreret del af skolen for elever fra 0.-3. klasse og vi har, i tilknytning til en skolen, en klub for børn fra 4.-6. klasse.

Skolen er bygget i 1968 og er i god stand – med nyrenoverede faglokaler. Skolen har gennem mange år oparbejdet en stærk musisk – kreativ profil. Musik, teater, udsmykning, dans og bevægelse fylder på skolen og understøtter en skole i god trivsel og med stor faglighed og en rar omgangstone.

Vi er optaget af at danne mennesker som er deltagende, konstruktive, kritiske og medskabende. Mennesker der er i stand til at indgå forpligtende i fællesskaber og har plads til at rumme hinandens mangfoldighed. Vi har en engageret stab af medarbejdere; lærere, pædagoger og teknisk administrativt personale, der alle er optaget af at lave god skole sammen. Og det gør vi et tæt og tillidsfuldt samspil med forældre og elever.

Østervangsskolens målsætning

Østervangsskolen skal være et godt og trygt sted at være for alle. Traditioner og udvikling skal være en del af skolens daglige liv. Østervangsskolen skal være en skole, hvor ansvarlighed, samarbejde og respektfuld omgang er nøgleord for børn og voksne.

Undervisning og fritidsaktiviteter tilrettelægges således, at det enkelte barn udvikler :

  • lyst til at lære
  • nysgerrighed
  • kreativitet
  • lyst til at tage del i løsningen af fælles opgaver
  • glæde og selvtillid.

Dette bør ske ved at vægte :

  • faglighed i såvel teoretisk som praktisk sammenhæng
  • kreative/musiske aktiviteter
  • fælles oplevelser og fælles opgaver
  • samarbejde med andre aldersgrupper
  • tid til fordybelse.

Østervangsskolen lægger vægt på en åben og respektfuld dialog med alle skolens samarbejdspartnere !

Aske Andersen a few seconds ago

Hvad er ElevIntra?

Elevernes portal til information om undervisningen samt en række pædagogiske elementer såsom logbog, portfolio og arbejdsrum.

Hvad er ForældreIntra?

Informations- og kommunikationssystem til skole-hjem-samarbejde.

Hvad er LærerIntra?

Basismodulet, hvor skolens medarbejdere både søger information og selv bidrager med information.