Følg med hos Sct. Michaels Skole med ForældreIntra

Sognepræst Clemens Storp, som byggede Sct. Michaels Kirke, samlede i 1882 børn fra sin menighed for at undervise dem. 3-4 børn gik i skole i et lokale i præstegården. En dame fra menigheden hjalp ham. I 1884 var der 10 elever ognogle søstre fra Paderborn i Tyskland. Da der var for lidt plads i præstegården, blev der indrettet undervisningslokaler i en bygning, som lå omtrent der, hvor vores gymnastiksal er i dag.

I oktober 1920 åbnede Sct. Hedvigsøstrene en klinik i Katrinegade og overtog undervisningen på Sct. Michaels Skole. De boede imidlertid på klinikken, indtil der var gjort en bolig klar til søstrene i selve skolen. Der var dengang 3 søstre. Elevtallet voksede, endnu en søster kom, så var der 3 lærere og en "husmor". Til rådighed havde de to klasser og en gymnastiksal. I 1923 blev Jakob Olrik sognepræst. Han købte naboejendommen til skolen, hvor der indrettedes et sløjdlokale og et tredje klasseværelse. Skolen bestod så af de 3 hold: lille klasse, mellemklassen og store klasse. Eleverne gik ud af skolen, når de var 14 år. I 1929 var der 70 elever, og der blev indrettet et klasselokale mere i fløjen mod gaden. Undervisningen var fortsat udmærket. Hvert år kom der folk fra skolekommissionen, som overværede de mundtlige årsprøver i klasserne. Der var 4 søstre og en hjælper fra menigheden, som tog sig af gymnastikundervisningen. Eleverne var udelukkende børn fra menigheden, og søstrene havde i vinterhalvåret håndarbejdselever om aftenen for at klare sig økonomisk. Desuden hjalp klinikken.

1934 blev et år, hvor elevtallet dalede drastisk, idet fem børnerige familier flyttede fra Kolding, og nogle elever blev overflyttet til Realskolen. I 1943 var der 14 elever tilbage i skolen, men så skete der heldigvis noget. Der kom en søster til skolen, som netop havde endt sin uddannelse på Odense Seminarium. Hun kom med nye kræfter, og søstrene besluttede at gå i gang med en ny opgave. De åbnede en børnehave i et af skolens ubrugte lokaler. Byen gav tilladelse, søster, som var en børnehavepædagog kom, og 1. maj 1943 åbnedes børnehaven med plads til 30 børn. Børnehaven blev skolens redning. I 1946 var der igen 44 elever i skolen og 40 i børnehaven. Skolen var nu også åben for elever fra ikke katolske hjem. En sprogskole afløste håndarbejdsskolen om aftenen. Der kom 34 elever, som fik undervisning i engelsk, tysk og fransk. Elevtallet voksede stadig, og skolen havde brug for alle sine lokaler. Derfor blev der opført en børnehave, som indviedes 1. september 1948. 1.8.1947 købte søstrene skolen af det katolske bispedømme. Samtidig kom der bedre tilskudsordning til private skoler. Skolen havde gavn af den ny børnehave, idet et dejligt sløjdlokale i børnehavens kælder blev taget i brug, og på 1. sal i børnehaven blev der indrettet et håndarbejds-og sanglokale. Søstrenes mål var dog at få en ny skole, og efter overvindelse af utrolige vanskeligheder lykkedes det. Den ny skole blev indviet 14. august 1952. I 1957 udvidede vi skolen med 1½ etage over gymnastiksalen. Samme år fik skolen sin sportsplads, idet den gamle restauration "Alhambra" blev købt og revet ned. Skolen fik en realafdeling og parallelklasser, og for at skaffe plads byggede vi fløjene over gården, ligesom der blev opret-tet børnehaveklasse. Inden for disse rammer er der sket mange ændringer på de skiftende skolelederes initiativer. Søster Benedicta, som var den, der fik gennemført bygningen af den ny skole, var skolens leder indtil 1968, hvor hun rejste fra byen. Vi har nu Sct. Michaels Gade 1 med sportshal, Sct. Michael Gade 5 med sløjdlokale, og nr. 7 med skolefritidsordningen Oasen, der blev oprettet i 1990, hvor den åbnede dørene for 80-90 elever. Selve skolen holder til i Sct. Michaels Gade 4.

I efteråret 2007 holdt skolen 125 års jubilæum.