Aula er et lukket område for forældre, elever og lærer til elever på skolen

Aula erstatter hvad man tidligere kaldte for ForældreIntra, ElevIntra og LærerIntra. Aula er en udvidelse af disse. For at komme ind i Aula skal brugeren indtaste brugernavn og adgangskode. Ud fra disse oplysninger får brugeren adgang til de relevante områder. Forældre har kun adgang til klassesider, der vedrører de klasser, hvori deres egne børn går. Adgang til Aula sker via et menupunkt i Skoleportens hovedmenu.

Aula er et redskab, skolen kan benytte i forbindelse med skolehjemsamarbejdet. Forældre og lærere med adgang til en klasses sider i Aula kan både hente information om klassen, læse meddelelser til klassen og deltage aktivt med billeder, opslag, beskeder, debatindlæg ol.

Ved første indlogning i Aula skal forælderen anvende deres brugernavn samt en automatisk genereret førstegangskode. Når førstegangskoden er godkendt ved første indlogning, bliver forældreren sendt videre til en side, hvor han eller hun skal vælge sig en personlig adgangskode, som skal anvendes ved fremtidige besøg i Aula. Personlige adgangskoder skal bestå af mindst 6 tegn.

Aula

Du kan hente nedenstående vejledning til Aula hvis du har behov for en hurtig introduktion til hvordan man kommer igang.
Hent vejledninger

Om Skelgårdsskolen

På Skelgårdsskolen arbejder vi i team om den enkelte klasse og årgang. Teamene aftaler fælles retningslinjer såvel for undervisningsopgaven og klassens trivsel som for kommunikation og samarbejde med forældrene. Alle elever har ret til at blive mødt med respekt samt at blive set, hørt og forstået, hver dag, af sine kammerater og af skolens personale. Klassens og den enkelte elevs trivsel og tryghed er en forudsætning for et udviklende læringsmiljø, og alle – team, elever, forældre og skolens ledelse – har et medansvar for klassens trivsel og læring. Undervisningen tager udgangspunkt i den enkelte elev og dennes forudsætninger og potentialer. Teamet arbejder målrettet med den faglighed, og de kundskaber og færdigheder, Fælles Mål opstiller. Der er endvidere fokus på, at den enkelte elev tilegner sig en bevidsthed om og medansvar for sin egen læring og dermed også for sit faglige udbytte af undervisningen. Et konstruktivt samarbejde mellem skole og hjem samt forældrene imellem er en forudsætning for både den enkelte elevs og hele klassens trivsel og læring. Skole-hjemsamarbejdet bygger på tillid, afstemte forventninger og anerkendende kommunikation. Det er skolens ansvar at sætte rammerne for skole-hjem samarbejdet samt tydeligt at kommunikere med forældrene, så de kan bakke op om skolen og de udfordringer, skole og hjem i fællesskab skal håndtere.

Aske Andersen a few seconds ago
Skelgårdsskolen
Ugandavej 138
2770 Kastrup

Hvad er ForældreIntra?

Informations- og kommunikationssystem til skole-hjem-samarbejde.

Hvad er ElevIntra?

Elevernes portal til information om undervisningen samt en række pædagogiske elementer såsom logbog, portfolio og arbejdsrum.

Hvad er LærerIntra?

Basismodulet, hvor skolens medarbejdere både søger information og selv bidrager med information.