ForældreIntra er et lukket område for forældre til elever på skolen

ForældreIntra er en udvidelse af Skoleporten, men i modsætning til de øvrige dele af Skoleporten er ForældreIntra et beskyttet område, hvor kun forældre til elever på skolen har adgang. For at komme ind i ForældreIntra skal brugeren indtaste brugernavn og adgangskode. Ud fra disse oplysninger får brugeren adgang til de relevante områder. Forældre har kun adgang til klassesider, der vedrører de klasser, hvori deres egne børn går. Adgang til ForældreIntra sker via et menupunkt i Skoleportens hovedmenu.

ForældreIntra er et redskab, skolen kan benytte i forbindelse med skolehjemsamarbejdet. Forældre og lærere med adgang til en klasses sider i ForældreIntra kan både hente information om klassen, læse meddelelser til klassen og deltage aktivt med billeder, opslag, beskeder, debatindlæg ol.

Ved første indlogning i ForældreIntra skal forælderen anvende deres brugernavn samt en automatisk genereret førstegangskode. Når førstegangskoden er godkendt ved første indlogning, bliver forældreren sendt videre til en side, hvor han eller hun skal vælge sig en personlig adgangskode, som skal anvendes ved fremtidige besøg i ForældreIntra. Personlige adgangskoder skal bestå af mindst 6 tegn.

ForældreIntra

Du kan hente nedenstående vejledning til ForældreIntra hvis du har behov for en hurtig introduktion til hvordan man kommer igang.

Om Skolen på Strandboulevarden

Skolen på Strandboulevarden er en forholdsvis ny skole; de første elever flyttede ind i skolens lokaler i sommeren 2014, og i skoleåret 2016/2017 har vi elever op til 3. klasse.

At starte en ny skole giver en masse nye muligheder. Det er en spændende og udfordrende proces for både børn og voksne. Vi er ved at opbygge vores traditioner, vaner og fælles kultur. Vi har ikke så meget ”plejer” eller ”sådan gør vi her”.

Sammen skal vi – forældre, børn, personale og interessenter - skabe en fælles vision og udvikle og implementere skolens værdier. Vi skal skabe et fundament. Det er os – og kommende forældre, børn og personale - der skal tegne historien om Skolen på Strandboulevarden og vise vejen frem. Det er en spændende opgave.

Skolen på Strandboulevarden er af Københavns Kommune udpeget som Sundhedsprofil. Det forpligter. Udover høj faglighed skal vi have fokus på sundhed. Vi har allerede taget en del sunde skridt. Vi får udbygget rammerne, så de matcher et sundt liv, og vi tager hele tiden initiativ til nye aktiviteter, der er med til at præge vores profil i en positiv retning. Men der er stadig plads til ideer og drømme fra børn, forældre, personale og interessenter.

På Skolen på Strandboulevarden kan du være med til at præge udviklingen med et åbent og positivt sind - hvadenten du er personale, forælder og barn. For jeg tror på, at involvering og samarbejde skaber det største udbytte med en høj ansvarlighed og et solidt ejerskab.

Aske Andersen a few seconds ago
Skolen på Strandboulevarden
Strandboulevarden 47B
2100 København Ø

Hvad er ElevIntra?

Elevernes portal til information om undervisningen samt en række pædagogiske elementer såsom logbog, portfolio og arbejdsrum.

Hvad er LærerIntra?

Basismodulet, hvor skolens medarbejdere både søger information og selv bidrager med information.

Om Skolen på Strandboulevarden

Læs lidt mere om Skolen på Strandboulevarden.
BESbswy