Aula er et lukket område for forældre, elever og lærer til elever på skolen

Aula erstatter hvad man tidligere kaldte for ForældreIntra, ElevIntra og LærerIntra. Aula er en udvidelse af disse. For at komme ind i Aula skal brugeren indtaste brugernavn og adgangskode. Ud fra disse oplysninger får brugeren adgang til de relevante områder. Forældre har kun adgang til klassesider, der vedrører de klasser, hvori deres egne børn går. Adgang til Aula sker via et menupunkt i Skoleportens hovedmenu.

Aula er et redskab, skolen kan benytte i forbindelse med skolehjemsamarbejdet. Forældre og lærere med adgang til en klasses sider i Aula kan både hente information om klassen, læse meddelelser til klassen og deltage aktivt med billeder, opslag, beskeder, debatindlæg ol.

Ved første indlogning i Aula skal forælderen anvende deres brugernavn samt en automatisk genereret førstegangskode. Når førstegangskoden er godkendt ved første indlogning, bliver forældreren sendt videre til en side, hvor han eller hun skal vælge sig en personlig adgangskode, som skal anvendes ved fremtidige besøg i Aula. Personlige adgangskoder skal bestå af mindst 6 tegn.

Aula

Du kan hente nedenstående vejledning til Aula hvis du har behov for en hurtig introduktion til hvordan man kommer igang.
Hent vejledninger

Om Stilling Skole

Generel information om skolen

Stilling Skole er almindelig dansk folkeskole, beliggende i Stilling/Gram - 4 km. fra Skanderborg. I Stilling/Gram bor der ca. 3.500 mennesker.

Første afsnit af skolen blev indviet i 1966, og i takt med at elevtallet er steget er skolen blevet udvidet og ombygget. I sommeren 2011 har skolen fået et nyt og tidssvarende kantine- og elevområde og et nyt personale- og administrationsområde.

Elevtallet er pt. ca. 670, og skolen dækker fra 0. til 9. klasse i almenmiljøet. Vi har en specialklasserække med 65 børn fra 0.-10. klasse. Specialklasserne ligger rundt omkring på skolen, parallelt med almenklasserne på samme alderstrin. Vi har 2 modtagerklasser.

De fleste børn i Stilling/Gram går på Stilling Skole. Ca. 10% af skolens elever kommer fra andre dele af kommunen.

For skolens mindste elever i 0. - 3. klasse er der mulighed for at gå i skolefritidsordningen - Soffen. I Soffen er der indmeldt ca. 260 børn. Mange af eleverne fra 4.-9. klasse går i Klubberne Stilling, som er en del af skolen.

Sundhedsplejersken og skoletandlægen har deres egne lokaler på skolen.

Skanderborg Kulturskole er også repræsenteret på skolen. Her tilbydes der fritidsundervisning i musik, og to gange om året afholder Stilling Skole og Kulturskolen koncerter i fællesskab - Luciakoncert og Forårskoncert.

Stilling Hallen er en del af Stilling Skole. Stilling Idrætsforening har deres faste base i Stilling Hallen og baneanlægget udenfor. Stilling Idrætsforening (SIF) tilbyder bl.a. håndbold, fodbold, badminton, tennis, gymnastik og fitness.

Skolens samlingssal og øvrige lokaler udlånes gratis til foreninger fra området og kommunen i det hele taget på hverdage.

Stort og småt om Stilling Skole:

Computer – vi arbejder med BYOD. Vi har computere og iPads som indgår i den daglige undervisning. Egen hal – skolen disponerer over sin egen idrætshal + egen gymnastiksal. Elevkantine – skolens elever kan hver dag benytte vores elevkantine, hvor der er fastansat to medarbejdere, der står for driften – sammen med en lille gruppe elever Intranet – livline for personale, forældre og børn - bruges utrolig meget. Fritids og ungdomsklub – åbner hver dag efter skoletid for 4. til 6. klasse samt 3 aftener om ugen for byens unge. Koloni – eleverne fra 0. – 3. klasserne tager sammen med deres pædagoger og lærere og en hel masse frivillige forældre på en samlet koloni. Klubbens tur til Bogensholm - en gang årligt tager hele Klubben på lejrtur til Bogensholm. SFO med egne lokaler – den nyeste og største del af skolens SFO er bygget i 2003. SFO med kæmpe legeplads – den største legeplads i hele kommunen. Skolens Pædagogiske Læringscenter disponerer over vores største lokale og er et naturligt centrum for skolen. Veldefineret skoledistrikt – 96% af alle børn fra distriktet går på skolen. Dertil kommer de mange elever fra andre distrikter, der ønsker at gå på Stilling Skole. Vi har et nært samarbejde med områdets tre børnehaver.

Aske Andersen a few seconds ago
Stilling Skole
Gramvej 10
8660 Skanderborg

Hvad er ForældreIntra?

Informations- og kommunikationssystem til skole-hjem-samarbejde.

Hvad er ElevIntra?

Elevernes portal til information om undervisningen samt en række pædagogiske elementer såsom logbog, portfolio og arbejdsrum.

Hvad er LærerIntra?

Basismodulet, hvor skolens medarbejdere både søger information og selv bidrager med information.