ForældreIntra er et lukket område for forældre til elever på skolen

ForældreIntra er en udvidelse af Skoleporten, men i modsætning til de øvrige dele af Skoleporten er ForældreIntra et beskyttet område, hvor kun forældre til elever på skolen har adgang. For at komme ind i ForældreIntra skal brugeren indtaste brugernavn og adgangskode. Ud fra disse oplysninger får brugeren adgang til de relevante områder. Forældre har kun adgang til klassesider, der vedrører de klasser, hvori deres egne børn går. Adgang til ForældreIntra sker via et menupunkt i Skoleportens hovedmenu.

ForældreIntra er et redskab, skolen kan benytte i forbindelse med skolehjemsamarbejdet. Forældre og lærere med adgang til en klasses sider i ForældreIntra kan både hente information om klassen, læse meddelelser til klassen og deltage aktivt med billeder, opslag, beskeder, debatindlæg ol.

Ved første indlogning i ForældreIntra skal forælderen anvende deres brugernavn samt en automatisk genereret førstegangskode. Når førstegangskoden er godkendt ved første indlogning, bliver forældreren sendt videre til en side, hvor han eller hun skal vælge sig en personlig adgangskode, som skal anvendes ved fremtidige besøg i ForældreIntra. Personlige adgangskoder skal bestå af mindst 6 tegn.

ForældreIntra

Du kan hente nedenstående vejledning til ForældreIntra hvis du har behov for en hurtig introduktion til hvordan man kommer igang.

Om Stouby Skole

Visionen for Stouby Skole er, at

Personalet, bestyrelsen, forældrene og eleverne i fællesskab arbejder for en skole, hvor eleverne gennem hele skoleforløbet sakl trives og bevare lysten og glæden ved at lære.

Målsætning for Stouby Skole

Skolens liv er præget af udviklende, rummelige læringsmiljøer med faglige, kropslige og kreative udfordringer til den enkelte elev.

Det fysiske miljø understøtter de pædagogiske læringsmiljøer gennem æstetiske, lyse og imødekommende rammer.

Stouby Skole er en levende skole, hvor glæde, selvværd, ligeværd, engagement, tolerance og demokratisk samspil er væsentlige faktorer i skolens liv og hverdag.

Værdisætning for Stouby skole:

  • Undervisningen: Det er værdifuldt, at undervisningen indeholder undren, forundring og fordybelse. Det er værdifuldt, at undervisningen rummer mange måder at lære på og giver plads og tid til udvikling af selvstændighed. Det er værdifuldt, at eleverne i undervisningen er aktive - fagligt, kreativt og kropsligt. Det er værdifuldt, at undervisningen tilgodeser den enkelte elevs alsidige personlige udvikling. Det er værdifuldt, at der i undervisningen samarbejdes på tværs af alder og klasser.

  • Elevinddragelse: Det er værdifuldt, at eleverne oplever fællesskabet som uundværligt for den enkelte elev og den enkelte opleves som uundværlig for fællesskabet. Det er værdifuldt, at eleverne har medindflydelse og medbestemmelse, vedrørende undervisningens indhold og form samt målfastsættelse og evaluering. Det er værdifuldt, at eleverne er ansvarlige og aktive partnere.

  • Samarbejdet mellem skole og hjem: Det er værdifuldt, at forældresamarbejdet bygger på en åben og ærlig dialog såvel i det individuelle som i det fælles samarbejde. Det er værdifuldt sammen at skabe rammer for et godt samarbejde mellem skole og hjem. Det er værdifuldt, at forældrene inddrages i og er medansvarlige for det sociale liv blandt eleverne.

  • De interne relationer: Det er værdifuldt, at de ansatte har viljen til at ville eleverne, hinanden og skolen. Dagligdagen er derfor baseret på åbenhed, ærlighed, reel dialog, respekt og ligeværd. Det er værdifuldt, at de ansattes kvaliteter og kvalifikationer udvikles, så Stouby Skole udvikles og opleves som en spændende arbejdsplads med udfordringer og muligheder. Det er værdifuldt, at der er årlige fælles oplevelser og samarbejdsrelationer skolebestyrelsen og personalet imellem.

  • Lokalsamfundet: Det er værdifuldt, at skolen er en del af og deltager aktivt i lokalsamfundet Det er værdifuldt at medtænke og gøre brug af lokalsamfundet

Aske Andersen a few seconds ago
Stouby Skole
Vejlevej 93
7140 Stouby

Hvad er ElevIntra?

Elevernes portal til information om undervisningen samt en række pædagogiske elementer såsom logbog, portfolio og arbejdsrum.

Hvad er LærerIntra?

Basismodulet, hvor skolens medarbejdere både søger information og selv bidrager med information.

Om Stouby Skole

Læs lidt mere om Stouby Skole.
BESbswy