Aula er et lukket område for forældre, elever og lærer til elever på skolen

Aula erstatter hvad man tidligere kaldte for ForældreIntra, ElevIntra og LærerIntra. Aula er en udvidelse af disse. For at komme ind i Aula skal brugeren indtaste brugernavn og adgangskode. Ud fra disse oplysninger får brugeren adgang til de relevante områder. Forældre har kun adgang til klassesider, der vedrører de klasser, hvori deres egne børn går. Adgang til Aula sker via et menupunkt i Skoleportens hovedmenu.

Aula er et redskab, skolen kan benytte i forbindelse med skolehjemsamarbejdet. Forældre og lærere med adgang til en klasses sider i Aula kan både hente information om klassen, læse meddelelser til klassen og deltage aktivt med billeder, opslag, beskeder, debatindlæg ol.

Ved første indlogning i Aula skal forælderen anvende deres brugernavn samt en automatisk genereret førstegangskode. Når førstegangskoden er godkendt ved første indlogning, bliver forældreren sendt videre til en side, hvor han eller hun skal vælge sig en personlig adgangskode, som skal anvendes ved fremtidige besøg i Aula. Personlige adgangskoder skal bestå af mindst 6 tegn.

Aula

Du kan hente nedenstående vejledning til Aula hvis du har behov for en hurtig introduktion til hvordan man kommer igang.
Hent vejledninger

Om Uldum Skole

Uldum Skole er en lille skole med ca. 20 ansatte og 163 elever fordelt på 0.-6. klasse. Til skolen er tilknyttet en skolefritidsordning. Skolen har et tæt samarbejde med børnehaven Børnekæret , som er det dagtilbud, hvorfra de fleste 0. klasses elever kommer, og med Lindved Skole, hvor eleverne oftest fortsætter skolegangen efter 6. klasse.

Uldum Skoles placering i en landsby med aktive borgere, et rigt foreningsliv, Uldum Højskole og Uldum Mølle samt smuk natur med gode muligheder for friluftsaktiviteter præger skolelivet. En del af skolens og SFO'ens aktiviteter foregår uden for skolen og i samarbejde med idrætsforening, spejdere og byens øvrige institutioner. Skolens leder er med i en lokal projektgruppe, der arbejder på at etablere aktivitetsrum i byen for alle aldre, og skolens 6. klasser underviser ældre i iPads på det lokale ældrecenter.

Skolen er delt op i indskoling (0.-3. klasse) og mellemtrin (4.-6. klasse). Indskolingen er kendetegnet ved tydelig struktur og genkendelige rutiner, mens selvstændighed og selvhjulpenhed er i fokus i arbejdet med eleverne på mellemtrinnet.

Vi har mange aktiviteter på tværs af aldersgrupperne og forsøger at fremme venskaber og fællesskab mellem børnene på tværs af alder og klasser. Vi opfordrer også forældre til at inddrage hinanden og hinandens børn i aktiviteter på og uden for skolen.

Vi lægger vægt på, at skabe sammenhæng og ro i elevernes skoledag, så de har de bedste betingelser for, at få udbytte af undervisningen. Hver morgen starter med 10 minutters fælles morgensamling og -sang, inden klasseundervisningen starter kl. 8.10. I løbet af dagen er der ingen klokke, der afgør, hvornår timerne stopper. Det betyder, at eleverne har ro til, at gøre tingene færdige, og giver mindre uro i frikvartererne.

Aske Andersen a few seconds ago
Uldum Skole
Skolegade 17
7171 Uldum

Hvad er ForældreIntra?

Informations- og kommunikationssystem til skole-hjem-samarbejde.

Hvad er ElevIntra?

Elevernes portal til information om undervisningen samt en række pædagogiske elementer såsom logbog, portfolio og arbejdsrum.

Hvad er LærerIntra?

Basismodulet, hvor skolens medarbejdere både søger information og selv bidrager med information.