Aula er et lukket område for forældre, elever og lærer til elever på skolen

Aula erstatter hvad man tidligere kaldte for ForældreIntra, ElevIntra og LærerIntra. Aula er en udvidelse af disse. For at komme ind i Aula skal brugeren indtaste brugernavn og adgangskode. Ud fra disse oplysninger får brugeren adgang til de relevante områder. Forældre har kun adgang til klassesider, der vedrører de klasser, hvori deres egne børn går. Adgang til Aula sker via et menupunkt i Skoleportens hovedmenu.

Aula er et redskab, skolen kan benytte i forbindelse med skolehjemsamarbejdet. Forældre og lærere med adgang til en klasses sider i Aula kan både hente information om klassen, læse meddelelser til klassen og deltage aktivt med billeder, opslag, beskeder, debatindlæg ol.

Ved første indlogning i Aula skal forælderen anvende deres brugernavn samt en automatisk genereret førstegangskode. Når førstegangskoden er godkendt ved første indlogning, bliver forældreren sendt videre til en side, hvor han eller hun skal vælge sig en personlig adgangskode, som skal anvendes ved fremtidige besøg i Aula. Personlige adgangskoder skal bestå af mindst 6 tegn.

Aula

Du kan hente nedenstående vejledning til Aula hvis du har behov for en hurtig introduktion til hvordan man kommer igang.
Hent vejledninger

Om Vinderslev Skole

Inge Helboe Kruhøffer (10989) Silkeborg Kommune Skoleafdelingen Søvej 1 • 8600 Silkeborg Tlf.: 8970 1000 www.silkeborgkommune.dk Midlertidig kommunal antimobbestrategi, skoleområdet i Silkeborg Kommune - Trekløverskolen Formål Alle danske skoler er lovmæssigt forpligtede til at forebygge og håndtere mobning. Læs hele lovteksten her: LBK nr. 316 af 05/04/2017. Kommunen er forpligtet til at sikre, at skolerne har et formelt handleberedskab i forhold til at forebygge og gribe ind over for mobning og dermed leve op til lovgivningen på området. Den midlertidige antimobbestrategi er gældende, indtil de enkelte skolebestyrelser i løbet af foråret 2018 og senest den 1. juni 2018 har fået revideret deres lokalt udarbejdede trivselspolitik, så den lever op til lovens krav om en antimobbestrategi. Denne strategi er således gældende for Trekløverskolens bestyrelse får færdiggjort deres arbejde. Dette forventes færdigt i løbet af 2018. En undersøgelse fra september 2017 viste, at hovedparten af skolerne havde en trivselspolitik, men at meget få havde udarbejdet handlingsplaner i tilfælde af mobning. Forebyggelse Forebyggelsen af mobning foregår med afsæt i kommunens Lærings- og trivselspolitik, der beskriver, hvordan skolerne skal arbejde med elevernes læring, trivsel, samspil og rammerne for disse. Læs mere her: Lærings- og trivselspolitik 2021 Uddrag fra Lærings- og Trivselspolitikken Pejlemærke: Alle børn og unge har gode venner. Fordi: ✓ Venskaber med andre børn og unge giver trivsel og udvikling. ✓ Venskaber og deltagelse i fællesskaber er vigtige både for den enkelte og for udviklingen og vedligeholdelsen af vores demokrati. ✓ Børn og unge, der har det godt, lærer bedst Frem mod 2021 satser vi på: Alle børn og unge har ret til tryghed og til at indgå i meningsfulde og anerkendende fællesskaber. Det giver børn og unge overskud, så de er klar til at deltage i en skiftende omverden. Vi har derfor som mål, at alle børn og unge mødes med positive forventninger og får hjælp, når de har behov for det. Børn og unge er forskellige. Vi vil anerkende og se det særlige ved det enkelte barn som en styrke. Både forældre og professionelle har en særlig rolle i at engagere børn og unge til at deltage i fællesskaber. Der er en positiv sammenhæng mellem fysisk aktivitet og børn og unges læring og trivsel. Fysisk aktivitet og livsstil er medvirkende til, at børn og unge lykkes. Vi arbejder for, at alle børn og unge får sunde vaner. Omgivelserne skal indbyde til Maj 2018 Side 2 bevægelse, og de voksne skal sørge for at tænke sund mad og fysisk aktivitet ind i dagligdagen. Forebyggelse på skolerne Forebyggelse er et vigtigt parameter for at forhindre mobning. Forebyggelsen sker bl.a. ved, at medarbejderne har en anerkendende tilgang og positive relationer til eleverne, og at skolen sammen med forældrene samarbejder om at skabe en god trivsel for alle. De enkelte skoler i kommunen har med udgangspunkt i kommunens Lærings- og trivselspolitik udarbejdet lokale trivselspolitikker/værdisæt for trivsel. Trivselspolitikkerne er udarbejdet i samarbejde med skolebestyrelsen og med inddragelse af elevrådene. Politikken er dermed tilpasset den enkelte skole. Forebyggelsen af mobning sker på Trekløverskolen ved f.eks.: • AKT-team (adfærd-kontakt-trivsel), der arbejder forbyggende og indgribende • Tidlig indsats via K-møder (møder mellem sundhedsplejerske, AKT, skolepsykolog, skoleledelse og lærer/pædagog) • SSP-samarbejde (samarbejde mellem skole, socialforvaltning og politi) • Trivselsgrupper for børn, der af en eller anden årsag har det svært • Regler for samvær i de enkelte klasser • Undervisningsmiljøvurderinger med opfølgningssamtaler mellem klasseteam og ledelse • Klassetrivsel som tilbagevende tema på forældremøder og klasseforældreråd, der guides til at fremme trivslen • Maryfondens ”Fri For Mobberi”, hvor der igangsættes aktiviteter, der fremmer en fællesskabsfølelse blandt børnene. • Foredrag for elever om brug af digital dannelse fra Center for Digital Pædagogik Hvad er mobning? Dansk og international mobbeforskning definerer mobning som ekstreme sociale processer i en gruppe i en social og kulturel kontekst som f.eks. skolen. Med afsæt i denne forskning definerer DCUM mobning som følger: Mobning er et socialt fænomen, som in- og ekskluderer gennem ekstreme marginaliseringsprocesser. Mobning opstår i en gruppe, når ekskluderende processer tager overhånd og glider af sporet. Mobbeprocesser markerer et fællesskab, hvor nogle anerkendes som værdige sociale identiteter, mens andre berøves denne anerkendelse og i stedet udstødes som uværdige medlemmer af fællesskabet. Berøvelsen af værdighed sker gennem produktion af foragt, som eksempelvis nedvurdering, bagtalelse, usynliggørelse, hån, latterliggørelse, fysisk forulempelse, ødelæggelse af ejendele, indbrud i og misbrug af sociale profiler, ekskluderende markeringer i digitale medier mv. Foragten kan også komme til udtryk ved at udelukke nogen fra samarbejdsprocesser, møder, sammenkomster og faglige eller sociale aktiviteter. Side 3 Nedenstående beskriver rammen for, hvordan mobning håndteres på den enkelte skole: Handlingsplan udarbejdes, hvis…

  1. Skolens ledelse konstaterer problemer med det psykiske undervisningsmiljø. F.eks. ved henvendelse fra en elev, medarbejder eller forælder, der oplever, at et barn eller en børnegruppe udsættes for mobning, herunder digital mobning. Indledningsvis kontaktes de relevante medarbejdere, for med det samme at få afdækket og beskrevet situationen.
  2. Skolens ledelse eller en elevs forældremyndighedsindehavere anser det for nødvendigt som følge af elevens bekymrende tilstand eller adfærd, herunder sygdom og fravær, på grund af problemer med det psykiske undervisningsmiljø i form af mobning el. lign. Udarbejdelse af handlingsplan og tiltag
  3. Skolens ledelse skal udarbejde handlingsplanen, senest 10 arbejdsdage, efter at der er modtaget oplysning om problemerne. Fristen regnes fra det tidspunkt, hvor en medarbejder på skolen eller i Skoleafdelingen, for så vidt angår kommunale uddannelsessteder, første gang skriftligt eller mundtligt modtager oplysning om problemerne. Handlingsplanen revideres efter behov.
  4. Skolens ledelse gennemfører de planlagte foranstaltninger i overensstemmelse med handlingsplanen eller sørger for, at dette sker.
  5. Hvis der er behov for midlertidige nødvendige tiltag, kan skolens ledelse træffe beslutning herom midlertidigt.
  6. Skolens ledelse informerer de berørte elever, og for elever undergivet forældremyndighed, eleverne og forældremyndighedsindehaverne om indholdet af handlingsplanen og om eventuelle midlertidige foranstaltninger.
  7. Handlingsplanen skal være ledsaget af en klagevejledning. Forældremyndighedsindehavere eller elever har krav på at blive informeret om klageadgang, hvis de ikke er enige i skolens håndtering af en mobbesag. Læs mere om klageinstans for forældre og elever på dcum.dk: Klageinstans mod mobning.
  8. Skolen sørger for at registrere handleplan mv. i den GO-sag vedr. mobning, som oprettes under den enkelte elevs cpr.nr.
  9. Handlingsplanen gennemføres og evalueres for at vurdere, om den skal justeres og gennemføres igen, eller om problemstillingen er løst. I hele denne proces involveres elever og forældre i indsatserne og effekterne heraf.
Aske Andersen a few seconds ago
Vinderslev Skole
Vinderslevholmvej 2
8620 Kjellerup

Hvad er ForældreIntra?

Informations- og kommunikationssystem til skole-hjem-samarbejde.

Hvad er ElevIntra?

Elevernes portal til information om undervisningen samt en række pædagogiske elementer såsom logbog, portfolio og arbejdsrum.

Hvad er LærerIntra?

Basismodulet, hvor skolens medarbejdere både søger information og selv bidrager med information.