Om Voel Skole

Voel skole skal være et godt lære- og værested, hvor der er glade og positivt tænkende børn, der oplever tryghed ved at gå i skole.

Derfor er målene for Voel skoles virksomhed:

Ø Undervisningens kvalitet skal sikre et højt niveau af faglige kundskaber, færdigheder og udtryksformer.

Ø Eleverne sikres en intellektuel udvikling ved, at undervisningen på alle klassetrin tager udgangspunkt i det enkelte barns ressourcer og forskellige intelligenser.

Ø Undervisningen skal udvikle børnenes tolerance og solidaritet med skyldig respekt for egen og andres religion, kultur, tænkning og holdning.

Ø Børnene udvikler en række personlige egenskaber som kreativitet, nysgerrighed, selvtillid, selvværd, åbenhed, ærlighed, samarbejdsevne og indlevelse.

Ø Børnene skal udvikle ansvarlighed over for sig selv og andre samt udvise respekt for andre og andres ting.

For at målene kan opfyldes skal en række forudsætninger være til stede:

Ø Hele skolens organisation, undervisning og daglig virke skal udstråle, at demokratiet er en hjørnesten i vores samfund med dets pligter og privilegier.

Ø Der skal skabes helhed og sammenhæng i børns dagligdag på skolen. Det betyder blandt andet, at der skal være et tæt samarbejde med indskoling og SFO.

Ø Skolens organisation tager udgangspunkt i en faseopdelt skole med et tæt lærersamarbejde.

Ø Det fysiske og psykiske arbejdsmiljø for både børn og voksne prioriteres højt.

Ø Skolens opgave løses i et tæt og forpligtende samarbejde med forældrene.

Aske Andersen a few seconds ago

Hvad er ElevIntra?

Elevernes portal til information om undervisningen samt en række pædagogiske elementer såsom logbog, portfolio og arbejdsrum.

Hvad er ForældreIntra?

Informations- og kommunikationssystem til skole-hjem-samarbejde.

Hvad er LærerIntra?

Basismodulet, hvor skolens medarbejdere både søger information og selv bidrager med information.