Aula er et lukket område for forældre, elever og lærer til elever på skolen

Aula erstatter hvad man tidligere kaldte for ForældreIntra, ElevIntra og LærerIntra. Aula er en udvidelse af disse. For at komme ind i Aula skal brugeren indtaste brugernavn og adgangskode. Ud fra disse oplysninger får brugeren adgang til de relevante områder. Forældre har kun adgang til klassesider, der vedrører de klasser, hvori deres egne børn går. Adgang til Aula sker via et menupunkt i Skoleportens hovedmenu.

Aula er et redskab, skolen kan benytte i forbindelse med skolehjemsamarbejdet. Forældre og lærere med adgang til en klasses sider i Aula kan både hente information om klassen, læse meddelelser til klassen og deltage aktivt med billeder, opslag, beskeder, debatindlæg ol.

Ved første indlogning i Aula skal forælderen anvende deres brugernavn samt en automatisk genereret førstegangskode. Når førstegangskoden er godkendt ved første indlogning, bliver forældreren sendt videre til en side, hvor han eller hun skal vælge sig en personlig adgangskode, som skal anvendes ved fremtidige besøg i Aula. Personlige adgangskoder skal bestå af mindst 6 tegn.

Aula

Du kan hente nedenstående vejledning til Aula hvis du har behov for en hurtig introduktion til hvordan man kommer igang.
Hent vejledninger

Om Alkestrupskolen

Alkestrupskolen – hoved, krop og hjerte

Alkestrupskolen arbejder ud fra den overordnede værdi at samarbejde med forældrene om at give det enkelte barn de bedste rammer og muligheder for personlig og social udvikling, dannelse og uddannelse.

Grundlag og rammer

Tryghed: Alkestrupskolen er med til at skabe trygge og mobbefrie rammer omkring børnene, hvori de kan udvikle de kompetencer, den livsglæde og livsduelighed, der gøre dem i stand til at tage ansvar på deres niveau.

Samarbejde: Samarbejdet omkring barnet skal være kendetegnet ved gensidig respekt med de voksne som gode rollemodeller for børnene. Værdierne skal afspejles i den adfærd og de holdninger, som alle involverede parter udviser i mødet med hinanden.

Trivsel: Vi vil skabe undervisningsmiljøer, der understøtter livsglæde og kompetencer, der gør børnene i stand til at mestre livet og tage ansvar. Alkestrupskolen arbejder med såvel den enkeltes trivsel, klassens trivsel som de tiltag, der fremmer de store elevers omsorg for de mindre.

Kundskaber og læringsmål

Den faglige undervisning skal stimulere barnets lyst til at lære mere. Det er en forudsætning, at der gives mulighed for at lære på forskellig måde gennem differentiering af undervisningen. Undervisningen skal give muligheder for mange måder at lære på. At lære sammen med andre er en forudsætning for barnets alsidige udvikling.

Faglige kompetencer: Børnene skal kunne beherske grundlæggende kulturteknikker som at læse, skrive og regne. De skal mestre at lytte og være i dialog, være kreativ og kunne kommunikere på flere sprog samt beherske digitale medier. De skal på baggrund af deres viden kunne sortere indtryk og danne mening med henblik på at begå sig i et mangfoldigt og kompleks samfund.

Læring: Alkestrupskolen vil fremme børns faglige kompetencer, der kan give dem et solidt grundlag for lyst, forudsætning og vilje til livslang læring og uddannelse. Læringsmiljøet skal være kendetegnet ved en anerkendende tilgang, der skal fremme positive relationer mellem lærer og elev.

Sundhed: Alkestrupskolen arbejder for at børnene udvikler en bevidsthed om egen sundhed. Der lægges vægt på bevægelse, sund kost og refleksion over egen livsstil.

Aske Andersen a few seconds ago
Alkestrupskolen
Byvej 31
4682 Tureby

Hvad er ForældreIntra?

Informations- og kommunikationssystem til skole-hjem-samarbejde.

Hvad er ElevIntra?

Elevernes portal til information om undervisningen samt en række pædagogiske elementer såsom logbog, portfolio og arbejdsrum.

Hvad er LærerIntra?

Basismodulet, hvor skolens medarbejdere både søger information og selv bidrager med information.