LærerIntra er et program til håndtering af daglige rutiner i forbindelse med lærergerningen

LærerIntra er et lukket forum, hvor skolens personale og medarbejdere har adgang til vigtige oplysninger og værktøjer. I LærerIntra ligger informationerne kun ét sted – og det er nemt at styre, hvem der har adgang til hvad. Med andre ord fungerer LærerIntra som en slags intranet eller medarbejderportal.

LærerIntra er et forum for samarbejde og udvikling for skolens personale. Desuden er det en hjælp i planlægning og koordinering af undervisningen og de øvrige aktiviteter på skolen.

LærerIntra er netbaseret og derfor altid tilgængelig. LærerIntra hjælper med, at få alle aftaler om arrangementer, reservationer af lokaler og udstyr, vikarplaner, oplysninger om gældende praksis, materialeoversigter, kursustilmeldinger og meget mere samlet ét sted.

Hvad er ElevIntra?

Elevernes portal til information om undervisningen samt en række pædagogiske elementer såsom logbog, portfolio og arbejdsrum.

Hvad er ForældreIntra?

Informations- og kommunikationssystem til skole-hjem-samarbejde.

Om Assentoftskolen

Assentoftskolen blev til i 1989, da den daværende Sønderhald Skole blev lagt sammen med den 10 år gamle Essenbæk Skole. På trods af en forholdsvis kort fysisk afstand mellem de to skoler blev et stærkt ønske om en fysisk sammenbygning effektueret i skoleåret 2002/2003 i forbindelse med en større udbygning og ombygning.

Assentoftskolen gennemgik således en omfattende renovering af både faglokaler og en del klasselokaler i perioden 2001-2004.

I 2005 blev førskoleafsnittet Boblen med plads til ca. 75 børn bygget.

I perioden 2009-2010 blev der lavet til- og ombygningsarbejde for 13,4 mio.

I foråret 2010 fortsatte renoveringen af skolen, ligesom en ny tilbygning med fire klasselokaler, musiklokale og fællesrum blev taget i brug i august 2010.

Der er indrettet tre børnehaveklasser på ca. 100 m2. Disse lokaler anvendes også af SFO’en. De øvrige klasselokaler er seks stk. på 48 m2 og 24 stk. på ca. 65 m2.

Skolen har gode udearealer og som nabo Assentofthallerne, hvormed der er et lokalemæssigt samarbejde.

Assentoftskolen fremstår udbygget og renoveret og modsvarer kravene til en tidssvarende undervisning.

Aske Andersen a few seconds ago
Assentoftskolen
Skolevej 14-20
8960 Randers SØ