LærerIntra er et program til håndtering af daglige rutiner i forbindelse med lærergerningen

LærerIntra er et lukket forum, hvor skolens personale og medarbejdere har adgang til vigtige oplysninger og værktøjer. I LærerIntra ligger informationerne kun ét sted – og det er nemt at styre, hvem der har adgang til hvad. Med andre ord fungerer LærerIntra som en slags intranet eller medarbejderportal.

LærerIntra er et forum for samarbejde og udvikling for skolens personale. Desuden er det en hjælp i planlægning og koordinering af undervisningen og de øvrige aktiviteter på skolen.

LærerIntra er netbaseret og derfor altid tilgængelig. LærerIntra hjælper med, at få alle aftaler om arrangementer, reservationer af lokaler og udstyr, vikarplaner, oplysninger om gældende praksis, materialeoversigter, kursustilmeldinger og meget mere samlet ét sted.

Hvad er ElevIntra?

Elevernes portal til information om undervisningen samt en række pædagogiske elementer såsom logbog, portfolio og arbejdsrum.

Hvad er ForældreIntra?

Informations- og kommunikationssystem til skole-hjem-samarbejde.

Om Bernadotteskolen

Formålet med Bernadotteskolen er, inden for de til enhver tid gældende love og andre regler for friskoler og private grundskoler m.v., at drive en international enhedsskole for piger og drenge, uanset forældrenes nationalitet, race, samfundsklasse, religion og politiske overbevisning. Skolen tilsigter, samtidig med at give eleverne de i et moderne samfund fornødne kundskaber og færdigheder på linie med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, at opdrage dem til fordomsfri, produktive og selvstændigt tænkende mennesker.

Skolen skal søge at bidrage til en bedre forståelse mellem mennesker og nationer, ved at der søges skabt forståelse og samarbejde mellem alle grupper i skolen, store og små elever, børn og voksne, drenge og piger, teoretisk begavede og praktisk begavede, danske og udenlandske børn osv., og ved tilrettelæggelse af såvel skolemiljøet som undervisningsstoffet, der tilsigter samarbejde, medmenneskelighed, demokratisk indstilling og mellemfolkelig forståelse.

Aske Andersen a few seconds ago
Bernadotteskolen
Hellerupvej 11
2900 Hellerup