Aula er et lukket område for forældre, elever og lærer til elever på skolen

Aula erstatter hvad man tidligere kaldte for ForældreIntra, ElevIntra og LærerIntra. Aula er en udvidelse af disse. For at komme ind i Aula skal brugeren indtaste brugernavn og adgangskode. Ud fra disse oplysninger får brugeren adgang til de relevante områder. Forældre har kun adgang til klassesider, der vedrører de klasser, hvori deres egne børn går. Adgang til Aula sker via et menupunkt i Skoleportens hovedmenu.

Aula er et redskab, skolen kan benytte i forbindelse med skolehjemsamarbejdet. Forældre og lærere med adgang til en klasses sider i Aula kan både hente information om klassen, læse meddelelser til klassen og deltage aktivt med billeder, opslag, beskeder, debatindlæg ol.

Ved første indlogning i Aula skal forælderen anvende deres brugernavn samt en automatisk genereret førstegangskode. Når førstegangskoden er godkendt ved første indlogning, bliver forældreren sendt videre til en side, hvor han eller hun skal vælge sig en personlig adgangskode, som skal anvendes ved fremtidige besøg i Aula. Personlige adgangskoder skal bestå af mindst 6 tegn.

Aula

Du kan hente nedenstående vejledning til Aula hvis du har behov for en hurtig introduktion til hvordan man kommer igang.
Hent vejledninger

Om Boeslunde skole

Om skolen Boeslunde skole - en god begyndelse

Boeslunde Skole er én af Slagelse Kommunes folkeskoler. Skolen er beliggende i naturskønne omgivelser i udkanten af landsbyen Boeslunde mellem Korsør og Skælskør. Skolen er opført i 1935 som landets første centralskole, og efter i en årrække at have været anneksskole under Skælskør Skole, blev Boeslunde Skole selvstændig i 1991. Skolens gamle lokaler er efter renovering i 2001 lyse og imødekommende.

Boeslunde Skole har læring i fokus for børn fra 0. - 3. klassetrin, og før og efter skoletid tilbyder SFO'en FRI-TID.

Skolen har 68 elever; 0. kl. 10, 1. kl. 18, 2. kl. 22, 3. kl. 18.

God trivsel går hånd i hånd med god læring. Nærhed og kendskab til hinanden, respekt og tolerance er Boeslunde Skoles afsæt til at opbygge et godt socialt fællesskab, hvor trivsel for den enkelte er fundament for faglig læring og personlig udvikling.

Boeslunde Skole og børnehaven Boeslunde Børnehus hænger sammen gennem fælles ledelse, bestyrelse og samarbejde. Skole og børnehave giver således børn og forældre en "rød tråd" i børnenes første del af livet.

Aske Andersen a few seconds ago
Boeslunde skole
Borgbjergvej 13
4242 Boeslunde

Hvad er ForældreIntra?

Informations- og kommunikationssystem til skole-hjem-samarbejde.

Hvad er ElevIntra?

Elevernes portal til information om undervisningen samt en række pædagogiske elementer såsom logbog, portfolio og arbejdsrum.

Hvad er LærerIntra?

Basismodulet, hvor skolens medarbejdere både søger information og selv bidrager med information.