SkoleIntra er skolernes platform for dialog, formidling af information og vidensdeling. Med SkoleIntra får lærere, administration, pædagoger, elever og forældre en samlet intranetløsning tilpasset grundskolernes behov.

  • PersonaleIntra – et lukket intranet for skolens medarbejdere, hvor de finder vigtige oplysninger, resourcer og værktøjer.
  • ElevIntra – elevernes portal til information om undervisningen samt en række pædagogiske elementer.
  • ForældreIntra – informations- og kommunikationssystem mellem skole og hjem.
  • Skoleporten – skolens officielle hjemmeside og ansigt ud mod offentligheden.
  • InfoKiosk – bruges til at vise information som f.eks. dagens aktiviteter, nyheder og skemaændringer på skolens informationsskærme.
  • SMS-modul – giver mulighed for at sende SMS'er til forældre, lærere og elever.

Om Egeskovskolen

Læs lidt mere om Egeskovskolen.

Hvad er ElevIntra?

Elevernes portal til information om undervisningen samt en række pædagogiske elementer såsom logbog, portfolio og arbejdsrum.

Hvad er ForældreIntra?

Informations- og kommunikationssystem til skole-hjem-samarbejde.

Hvad er LærerIntra?

Basismodulet, hvor skolens medarbejdere både søger information og selv bidrager med information.

Om Egeskovskolen

Egeskovskolens historie

Helt tilbage i 1962 vedtog det daværende Bjerringbro Sogneråd, at der skulle bygges en ny skole mellem Bjerring og Bjerringbro, da der i dette område var planlagt et stort nyt boligområde – det, der i dag kaldes ”Digterkvarteret”.

I forbindelse med kommunesammenlægningen, der trådte i kraft 1. april 1970 blev der indgået en aftale med ”Midtjyllandsplanen” om opførelse af skolen, og et projekt af arkitekt Henry Nielsen, Kjellerup, blev vedtaget. Vestre skole, som skolen hed i byggeperioden, blev dermed den sidste skole, der blev bygget efter Midtjyllands-planen, som var et samarbejde mellem skoledirektionerne i Viborg og Randers amter. Skolen blev taget i brug i august 1972, og kort tid før havde den fået navnet Egeskovskolen. Der var ca. 400 elever og 30 lærere, da skolen startede. Elever og lærere kom fra 3 nedlagte skoler, nemlig Bjerringbro Realskole, Bjerring skole og Hjermind skole. Desuden blev specialklasseeleverne overflyttet fra Nordre skole sammen med deres lærere. Senere er skolen blevet udbygget 2 gange. Første gang i forbindelse med sammenlægningen med Nordre skole i 1999. Efter sammenlægningen blev den nuværende indskolingsafdeling længst mod øst bygget – indviet i 2000 – og en omfattende renovering af resten af skolen påbegyndtes, således at der blev plads til at overflytte eleverne fra Nordre skole.

I 2002 blev specialklasseafdelingen længst mod vest taget i brug, og skolen fik dermed det udseende, den har i dag. I årenes løb er skolen dermed vokset, så der i dag er ca. dobbelt så mange elever og lærere, som da skolen blev indviet. Ligeledes er antallet af ledere, sekretærer og servicemedarbejdere fordoblet.

Aske Andersen a few seconds ago
Egeskovskolen
Vestre Ringvej 11
8850 Bjerringbro