Aula er et lukket område for forældre, elever og lærer til elever på skolen

Aula erstatter hvad man tidligere kaldte for ForældreIntra, ElevIntra og LærerIntra. Aula er en udvidelse af disse. For at komme ind i Aula skal brugeren indtaste brugernavn og adgangskode. Ud fra disse oplysninger får brugeren adgang til de relevante områder. Forældre har kun adgang til klassesider, der vedrører de klasser, hvori deres egne børn går. Adgang til Aula sker via et menupunkt i Skoleportens hovedmenu.

Aula er et redskab, skolen kan benytte i forbindelse med skolehjemsamarbejdet. Forældre og lærere med adgang til en klasses sider i Aula kan både hente information om klassen, læse meddelelser til klassen og deltage aktivt med billeder, opslag, beskeder, debatindlæg ol.

Ved første indlogning i Aula skal forælderen anvende deres brugernavn samt en automatisk genereret førstegangskode. Når førstegangskoden er godkendt ved første indlogning, bliver forældreren sendt videre til en side, hvor han eller hun skal vælge sig en personlig adgangskode, som skal anvendes ved fremtidige besøg i Aula. Personlige adgangskoder skal bestå af mindst 6 tegn.

Aula

Du kan hente nedenstående vejledning til Aula hvis du har behov for en hurtig introduktion til hvordan man kommer igang.
Hent vejledninger

Om Ellidshøj Skole

På Ellidshøj skole lægger vi vægt på: Tillid, tryghed, samarbejde, åbenhed, gensidig respekt, fantasi, kreativitet, leg, nysgerrighed, kundskaber og faglig kunnen, medindflydelse og medansvar, livs- og arbejdsglæde.

Ellidshøj skole skal være et sted med et godt socialt, inspirerende, lærende og trygt arbejdsmiljø, hvor der tages hensyn til og sættes mål for det enkelte barn - uanset baggrund, evner og anlæg.

Ellidshøj skole skal give alle mulighed for at udvikle sig til selvstændige, livsduelige mennesker.

Ellidshøj skole lægger vægt på de almene kompetencer, således at børnene aktivt kan indgå i et demokratisk samfund med stadige sociale, sproglige, kulturelle og teknologiske forandringer.

Ellidshøj skole skal give børnene mulighed for at tilegne sig grundlæggende kundskaber, færdigheder og udtryksformer i en undervisning, der er alsidig og skaber udfordringer.

Ellidshøj skole skal være præget af et bredt udsyn rettet mod omverdenen såvel lokalt som globalt.

Ellidshøj skoles hele virksomhed skal sikre, at alle børn kan erhverve sig faglig ballast, der giver dem muligheder for fremtidig uddannelse, erhverv og et aktivt fritidsliv.

Ellidshøj skoles holdninger og mål udvikles og fremmes i et tæt samarbejde mellem ledelse, medarbejdere, forældre og børn.

Ellidshøj skole ønsker derfor et velfungerende forældresamarbejde, hvor det forventes, at forældre, børn og medarbejdere alle yder en aktiv og positiv indsats.

Ellidshøj skoles forældre inddrages i evalueringen af det sociale og faglige liv.

Ellidshøj skoles medarbejdere skal sikres mulighed for faglig og personlig udvikling.

Målsætning:

  1. Eleverne skal lære at bruge og påvirke de muligheder, der er i deres lokalsamfund. Indføres i demokratiets frihed og ansvar - bære dansk kultur og tradition med sig i mødet med, og i forståelse, af såvel nationale som internationale forhold og relationer.

  2. Gennem arbejdet med informationsteknologien i alle skolens fag gives eleven kendskab til de muligheder for kommunikation og informationssøgning, der ligger heri. Eleven skal lære prak- tisk/musisk at udtrykke sin viden, sit engagement, forholde sig til miljøet - forholde sig kritisk og analyserende overfor de informationer han/hun finder.

  3. Eleverne skal være aktive og medansvarlige i planlægningen og udførelsen af den daglige undervisning. Undervisningen skal tage sit udgangspunkt i elevens eget liv og situation for derigennem at opnå større motivation og mere relevant og brugbar viden.

  4. Lærere og elever opstiller mål for og evaluerer undervisningsforløbene samt elevernes udbytte heraf. Forældrene inddrages i evalueringen af klassens faglige udvikling og sociale liv. Skole og hjem har et fælles ansvar for klassens sociale liv. Trivselsproblemer skal straks føre til handling. Alle har et medansvar.

  5. Ellidshøj skole, DUS og børnehave skal være et sted med et godt socialt, inspirerende, lærende og trygt arbejdsmiljø, hvor alle, gennem arbejde med ny viden, nye metoder, nye udtryks- og arbejdsformer, får mulighed for at udvikle sig til selvstændige og livsduelige mennesker i en verden i stadig forandring.

  6. Ellidshøj skoles holdninger og mål udvikles og fremmes i tæt samarbejde mellem skolens ledelse, lærere, pædagoger, forældre og elever. Forældrene inddrages i et aktivt skole-/hjemsamarbejde omkring undervisningen og evalueringen af klassens faglige og sociale liv. Skolen forventer, at forældrene vedkender sig deres ansvar for deres børns skolegang.

  7. Gennem et tæt, fortløbende samarbejde mellem skole- og fritidsdel, gennem efter- og videreuddannelse, gennem faglig og personlig udvikling - udvikles læreres og pædagogers forskellige pædagogiske redskaber. Dette skal danne grundlag for pædagogisk udvikling og engagement.

  8. Ellidshøj skole vil fortsat arbejde frem mod at kunne leve op til de lokalemæssige indretninger, der bør være til stede i bestræbelserne på at skabe et nutidigt og inspirerende trivsels- og læringsmiljø.

Aske Andersen a few seconds ago
Ellidshøj Skole
Ny Skolevej 2
9230 Svenstrup J

Hvad er ForældreIntra?

Informations- og kommunikationssystem til skole-hjem-samarbejde.

Hvad er ElevIntra?

Elevernes portal til information om undervisningen samt en række pædagogiske elementer såsom logbog, portfolio og arbejdsrum.

Hvad er LærerIntra?

Basismodulet, hvor skolens medarbejdere både søger information og selv bidrager med information.