Vores skole
Engdalskolen er beliggende i den gamle del af Brabrand. Skoledistriktet er fra august 2008 blevet udvidet med Lottesvej og Bentesvej 1 – 19.
Skolen har p.t. 946 elever, fordelt på 0.-9. årgang med 4 spor på 0. til 8. klassetrin, dog fem spor på 5. klassetrin og tre spor på 9. klassetrin. Af skolens elever har knap 20% dansk som andetsprog. Nogle af disse elever bor i skolens eget distrikt, mens andre elever med dansk som andetsprog kommer fra Tovshøjskolens og Sødalskolens distrikter.
Fra 2005 har vi haft en større tilstrømning af elever fra et nyt stort boligbyggeri - Helenelyst, Laskedalen og Porskær - i skoledistriktet. Af elevtalsprognosen fremgår en forventning om stadig vækst i elevtallet frem til 2019.
Skolen samarbejder med og har lokalefællesskab med:
Ungdommens Uddannelsesvejledning Fritids- og Ungdomsklub – FU område Silkeborgvej Diverse foreninger i området Traditioner og fællesarrangementer:
Den sidste dag før efterårsferien afholdes en aktivitetsdag for hele skolen, hvor aktiviteterne tager udgangspunkt i et eller flere fag samtidig med, at der lægges vægt på sociale aktiviteter, som medvirker til, at alle oplever en dag præget af begreber som lyst, glæde, fascination, spænding og udfordring. Skolepædagogerne deltager i denne aktivitetsdag. Op mod sommerferien afholdes en idrætsdag med aktiviteter, der skal afspejle den idrætsundervisning, der foregår i udesæsonen, og dagen skal indeholde såvel konkurrencemomenter som aktiviteter af mere social art. Skolepædagogerne deltager i denne idrætsdag. Flere elevårgange deltager desuden i andre sportsarrangementer. Der holdes juleafslutning for alle klasser i Brabrand Kirke. I løbet af skoleåret arrangeres et antal morgensamlinger, hvor der synges, spilles, fortælles m.m. Skolefest for alle skolens elever blev genindført i 1997 og afholdes hvert tredje år I maj gennemfører SFO en markedsdag med salg, underholdning og gøgl og udeuge. I marts gennemfører 6. årgang hvert år en musicalforestilling med bidrag fra fagene musik, drama, håndarbejde og billedkunst. I april gennemføres et samlet arrangement omfattende forårsudstilling og forårskoncert med bidrag fra skolens obligatoriske musikundervisning samt P-fags- og valgfagsordningen.