ForældreIntra er et lukket område for forældre til elever på skolen

ForældreIntra er en udvidelse af Skoleporten, men i modsætning til de øvrige dele af Skoleporten er ForældreIntra et beskyttet område, hvor kun forældre til elever på skolen har adgang. For at komme ind i ForældreIntra skal brugeren indtaste brugernavn og adgangskode. Ud fra disse oplysninger får brugeren adgang til de relevante områder. Forældre har kun adgang til klassesider, der vedrører de klasser, hvori deres egne børn går. Adgang til ForældreIntra sker via et menupunkt i Skoleportens hovedmenu.

ForældreIntra er et redskab, skolen kan benytte i forbindelse med skolehjemsamarbejdet. Forældre og lærere med adgang til en klasses sider i ForældreIntra kan både hente information om klassen, læse meddelelser til klassen og deltage aktivt med billeder, opslag, beskeder, debatindlæg ol.

Ved første indlogning i ForældreIntra skal forælderen anvende deres brugernavn samt en automatisk genereret førstegangskode. Når førstegangskoden er godkendt ved første indlogning, bliver forældreren sendt videre til en side, hvor han eller hun skal vælge sig en personlig adgangskode, som skal anvendes ved fremtidige besøg i ForældreIntra. Personlige adgangskoder skal bestå af mindst 6 tegn.

ForældreIntra

Du kan hente nedenstående vejledning til ForældreIntra hvis du har behov for en hurtig introduktion til hvordan man kommer igang.

Om Faaborg Sundskole

Øhavsskolen er en aktiv del af samfundet. Her er vi sammen om at skabe forpligtende fællesskaber. Vi ser forskellighed som en styrke. Vi bidrager alle til et trygt læringsfællesskab i en kreativ og eksperimenterende kultur, hvor vi tør være nysgerrige og udfordre os selv og hinanden til at stå på tæer for at blive så dygtige, som vi kan.

På Øhavsskolen ser vi det som vores vigtigste opgave at sikre de bedste betingelser, for at eleverne bliver så dygtige, som de kan og i sidste ende forlader skolen som velforberedte og livsduelige mennesker. Mennesker, der ved, hvem de selv er, og som har en mangfoldig viden om og holdning til den verden, de er en del af og skal ud og være aktivt medskabende af.

Skolen er placeret på to matrikler afdeling Uglen fra 0.-6. klasse og afdeling Svanen for 7.-10. klasse.

Elevens læring og trivsel i centrum

Vi er en skole, der tilstræber at skabe de bedste betingelser for børnenes læring og trivsel. Vi tror på, at samarbejde, tryghed og trivsel i læringsprocessen skaber de bedste resultater for den enkelte elev både personligt, fagligt og socialt.

Vi har et stort fokus på, at eleverne kan og tør bruge det, de lærer. Derfor tilstræber vi hele tiden at anvende forskellige former for synlige lærings- og formidlingsprocesser, ligesom vi gør os umage for at veksle mellem forskellige arbejds- og samarbejdsformer.

Forpligtende fællesskaber

Vi omgås hinanden på en fordomsfri måde. Vi er nysgerrige og lytter både til os selv og andre. Vi tilstræber, at børn og voksne forholder sig nuanceret til andre perspektiver end deres eget, ligesom vi respekterer forskellighed og ser en styrke heri.

Vi handler tolerant i ansvarsfulde og forpligtende fællesskaber med rum til mangfoldige meninger og holdninger og stiller krav om, at den enkelte ser det som sit ansvar at være medvirkende til at skabe et godt og trygt læringsmiljø, hvor man tør udfordre sig selv og hinanden til at ”stå på tæer” og skabe progression, så alle elever bliver så dygtige, de kan.

Aske Andersen a few seconds ago
Faaborg Sundskole
Sundvænget 9
5600 Faaborg

Hvad er ElevIntra?

Elevernes portal til information om undervisningen samt en række pædagogiske elementer såsom logbog, portfolio og arbejdsrum.

Hvad er LærerIntra?

Basismodulet, hvor skolens medarbejdere både søger information og selv bidrager med information.

Om Faaborg Sundskole

Læs lidt mere om Faaborg Sundskole.