LærerIntra er et program til håndtering af daglige rutiner i forbindelse med lærergerningen

LærerIntra er et lukket forum, hvor skolens personale og medarbejdere har adgang til vigtige oplysninger og værktøjer. I LærerIntra ligger informationerne kun ét sted – og det er nemt at styre, hvem der har adgang til hvad. Med andre ord fungerer LærerIntra som en slags intranet eller medarbejderportal.

LærerIntra er et forum for samarbejde og udvikling for skolens personale. Desuden er det en hjælp i planlægning og koordinering af undervisningen og de øvrige aktiviteter på skolen.

LærerIntra er netbaseret og derfor altid tilgængelig. LærerIntra hjælper med, at få alle aftaler om arrangementer, reservationer af lokaler og udstyr, vikarplaner, oplysninger om gældende praksis, materialeoversigter, kursustilmeldinger og meget mere samlet ét sted.

Hvad er ElevIntra?

Elevernes portal til information om undervisningen samt en række pædagogiske elementer såsom logbog, portfolio og arbejdsrum.

Hvad er ForældreIntra?

Informations- og kommunikationssystem til skole-hjem-samarbejde.

Om Frederikssund Private Realskole

Velkommen hos Frederikssund Private Realskole

Skolen er en af landets ældste og største Privatskoler. Elever kommer fra følgende kommuner: Roskilde, Lejre, Frederikssund, Halsnæs, Hillerød og Egedal.

Skolens formål er i samarbejde med forældrene at sikre, at eleverne får et solidt fagligt grundlag for videre uddannelse og arbejde. Eleverne skal gøres fortrolige med deres danske kulturarv både historisk, sprogligt og på anden måde for dermed at fremme tolerance og demokratisk tankegang.

Der lægges vægt på tryghed og gensidig respekt for at medvirke til elevernes personlighedsudvikling, så de bliver selvstændige og hensyntagende. Skolen skal være kundskabsmeddelende og karakterdannende.

På Frederikssund private Realskole ønsker vi, at vore elever skal lære at vise ansvarlighed både over for sig selv og deres omgivelser.

Det er vigtigt, at eleverne lærer at vise hjælpsomhed og omsorg for andre mennesker. Alle skal kunne føle sig trygge på vor skole.

Forholdet mellem elever og lærere skal i ord og handling være præget af gensidig respekt. Det er lærernes ansvar at stille krav, der er i overensstemmelse med de mål, der skal nås i de enkelte fag. Dette må eleverne respektere.

Alle må hjælpe til med at bevare skolen i så god en stand som muligt og vise respekt for andres ting. Alle elever er medansvarlige for, at skolens klasseværelser, gange, trapper og andre fællesarealer holdes i orden.

Vi forsøger på denne måde at være et positivt alternativ til folkeskolerne i vort lokalområde.

Vor skole vil, som alle andre skoler, være i stadig ændring som følge af de ændrede skolelove og samfundsmæssige forhold i øvrigt, men vi ønsker ikke ukritisk at følge enhver pædagogisk ændring i folkeskolen. På en række områder benytter vi vor frihed som privat skole til at løse opgaver anderledes.

Se skolens vedtægter for flere informationer om skolens formål.

Aske Andersen a few seconds ago
Frederikssund Private Realskole
Tværstræde 16-18
3600 Frederikssund