Aula er et lukket område for forældre, elever og lærer til elever på skolen

Aula erstatter hvad man tidligere kaldte for ForældreIntra, ElevIntra og LærerIntra. Aula er en udvidelse af disse. For at komme ind i Aula skal brugeren indtaste brugernavn og adgangskode. Ud fra disse oplysninger får brugeren adgang til de relevante områder. Forældre har kun adgang til klassesider, der vedrører de klasser, hvori deres egne børn går. Adgang til Aula sker via et menupunkt i Skoleportens hovedmenu.

Aula er et redskab, skolen kan benytte i forbindelse med skolehjemsamarbejdet. Forældre og lærere med adgang til en klasses sider i Aula kan både hente information om klassen, læse meddelelser til klassen og deltage aktivt med billeder, opslag, beskeder, debatindlæg ol.

Ved første indlogning i Aula skal forælderen anvende deres brugernavn samt en automatisk genereret førstegangskode. Når førstegangskoden er godkendt ved første indlogning, bliver forældreren sendt videre til en side, hvor han eller hun skal vælge sig en personlig adgangskode, som skal anvendes ved fremtidige besøg i Aula. Personlige adgangskoder skal bestå af mindst 6 tegn.

Aula

Du kan hente nedenstående vejledning til Aula hvis du har behov for en hurtig introduktion til hvordan man kommer igang.
Hent vejledninger

Om Giersings Realskole

Giersings Realskole er fra 1866 og er i dag en visionær og moderne privatskole.

Giersing Realskole eer en selvejende institution, der modtager elever på alle folkeskolens trin (børnehaveklasse - 10.skoleår). I henhold til gældende lov om friskoler og private grundskoler hører Giersings Realskole til sidstnævnte gruppe, og i henhold til samme lov er der meddelt skolelederen ret til at afholde de for folkeskolen gældende prøver.

Undervisningsplanen er tilrettelagt med henblik på, at eleverne skal kunne afslutte deres skolegang med disse prøver, idet vi anser det for værdifuldt, at der er et fast mål at stræbe imod.

I øvrigt skal skolen i henhold til lovgivningen give en undervisning, der mindst står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.

Vi anser det for en væsentlig opgave at formidle solide og relevante kundskaber til eleverne med hovedvægten lagt på dansk, matematik, fremmedsprog, fysik, natur/teknik, biologi, geografi, historie, samfundsfag og kristendom. Vi finder det endvidere væsentligt, at et af de kreative fag som musik, billedkunst, madkundskab, idræt og musical skal indgå i undervisningen.

Giersings Realskole arbejder ikke ud fra noget bestemt politisk eller religiøst grundsyn, men gennem undervisningen vil der blive lagt vægt på, at eleverne stifter bekendtskab med og lærer at værdsætte vores folks traditioner, kulturværdier og demokratiske livsmønster. Det er endvidere vores mål, at den enkelte elev udvikles til en selvstændig personlighed, som forstår værdien af at samarbejde med andre, og som i sin handling viser hensyn og respekt for andre mennesker.

Skolen tilstræber, at den tryghed, som er en nødvendig forudsætning for den enkeltes velbefindende, trivsel og læring er til stede, og med skolens tydelige rammer er der mulighed for at følge og tage hensyn til den enkelte elevs udvikling. Skolen placerer i samråd med hjemmet eleverne på det for dem rigtige undervisningsmæssige niveau.

Skolen forventer, at de arbejdsopgaver, der pålægges eleven, søges løst på bedst mulige måde. Gennem jævnlige forældremøder, skole/hjem samtaler og standpunktsbedømmelser holdes forældrene underrettet om elevens skolemæssige situation.

Aske Andersen a few seconds ago
Giersings Realskole
Nonnebakken 7
5000 Odense C

Hvad er ForældreIntra?

Informations- og kommunikationssystem til skole-hjem-samarbejde.

Hvad er ElevIntra?

Elevernes portal til information om undervisningen samt en række pædagogiske elementer såsom logbog, portfolio og arbejdsrum.

Hvad er LærerIntra?

Basismodulet, hvor skolens medarbejdere både søger information og selv bidrager med information.