ForældreIntra er et lukket område for forældre til elever på skolen

ForældreIntra er en udvidelse af Skoleporten, men i modsætning til de øvrige dele af Skoleporten er ForældreIntra et beskyttet område, hvor kun forældre til elever på skolen har adgang. For at komme ind i ForældreIntra skal brugeren indtaste brugernavn og adgangskode. Ud fra disse oplysninger får brugeren adgang til de relevante områder. Forældre har kun adgang til klassesider, der vedrører de klasser, hvori deres egne børn går. Adgang til ForældreIntra sker via et menupunkt i Skoleportens hovedmenu.

ForældreIntra er et redskab, skolen kan benytte i forbindelse med skolehjemsamarbejdet. Forældre og lærere med adgang til en klasses sider i ForældreIntra kan både hente information om klassen, læse meddelelser til klassen og deltage aktivt med billeder, opslag, beskeder, debatindlæg ol.

Ved første indlogning i ForældreIntra skal forælderen anvende deres brugernavn samt en automatisk genereret førstegangskode. Når førstegangskoden er godkendt ved første indlogning, bliver forældreren sendt videre til en side, hvor han eller hun skal vælge sig en personlig adgangskode, som skal anvendes ved fremtidige besøg i ForældreIntra. Personlige adgangskoder skal bestå af mindst 6 tegn.

ForældreIntra

Du kan hente nedenstående vejledning til ForældreIntra hvis du har behov for en hurtig introduktion til hvordan man kommer igang.

Om Gladsaxe Skole

Gladsaxe Skole er en skole med ambitioner, som udvikler sig hele tiden.

Vores mission er at skabe livsduelige børn til en ukendt fremtid, og vi ønsker derfor sammen at skabe en meningsfyldt og sammenhængende skoledag med fokus på den enkeltes læring i inkluderende fællesskaber.

Gladsaxe Skole er en stor skole med ca. 750 børn fra 0. til 9. klasse på tre til fire spor. Det pædagogiske personale arbejder i årgangsteam, hvor teamet selv råder over ressourcer, fordeling af fag og opgaver og planlægger den sammenhængende skoledag fleksibelt. Skolen er udviklingsparat og optaget af at alle børn skal lære mest muligt.

I Gladsaxe kommune har vi i de kommende år fokus på arbejdet med Synlig Læring, hvilket vi glæder os til og forventer os meget af. Alle medarbejdere deltager i den forbindelse i et stort efteruddannelsesforløb, hvor vi fokuserer på tydelige mål og effekt af vores undervisning. Samtidig med udviklingsforløbet omkring Synlig Læring, er skolens ledelse optagede af at være synlige ledere. For os betyder det at vi vil være tilstede i læringsrummet, at arbejde databaseret og at være tæt på lærere og pædagoger i arbejdet omkring den enkelte elevs læring og udvikling.

På Gladsaxe Skole er vi klædt godt på til vores fælles fremtid i skolen. Gladsaxe Skole har igennem flere år arbejdet fleksibelt, med øje for at indholdet og ikke rammerne skal være styrende for elevernes læring. Alle medarbejdere har kompentencer indenfor de 4 fokusområder skolen har arbejdet målrettet med i de seneste år: digitalisering, bevægelse i undervisningen, styrkebaseret læring og rubrics, som er en metode til at arbejde med tydelig mål for læring. Alle medarbejdere er samtidig rollemodel indenfor ét af fokusområderne, og har dermed ansvar for at inspirere og hjælpe kolleger indenfor området.

Skolen er i stor udstrækning digital, hvilket betyder, at alle på skolen har en iPad, der bruges som en naturlig del af læringen, at alle klasselokaler har interaktive tavler med Apple-TV tilsluttet, og at det pædagogiske personale bruger MacBook Airs til deres læringsarbejde.

Gladsaxe Skole er en skole hvor vi har fokus på glæde, på det der virker og hvor vi gør os umage for at hvert eneste barn lærer så meget som muligt, hver eneste dag.

Aske Andersen a few seconds ago
Gladsaxe Skole
Gladsaxe Møllevej 127
2860 Søborg

Hvad er ElevIntra?

Elevernes portal til information om undervisningen samt en række pædagogiske elementer såsom logbog, portfolio og arbejdsrum.

Hvad er LærerIntra?

Basismodulet, hvor skolens medarbejdere både søger information og selv bidrager med information.

Om Gladsaxe Skole

Læs lidt mere om Gladsaxe Skole.