ANTIMOBBESTRATEGI FOR Hannæs–Østerild Skole og SFO 2017 Trivselsplan for Hannæs-Østerild Skole og SFO Alle – både forældre, ansatte og elever – har et medansvar for trivslen på skolen. Vi arbejder for at eleverne lærer at respektere alle på skolen og får forståelse for og erfaring med, at der skal være plads til forskelligheder. Vi arbejder for at eleverne får forståelse for og erfaring med at indgå positivt i et forpligtigende fællesskab. På Hannæs-Østerild Skole er der plads til alle – men ikke til alt! Det betyder at: Vi er opmærksomme over for trivsel, mistrivsel, fravær og "mobbesignaler". Vi lytter altid til elever, der giver udtryk for, at de trives dårligt og/eller er blevet mobbet. Vi lytter altid til elever, der giver udtryk for at have været vidner til dårlig trivsel/mobning. Der tilbydes hjælp til afhjælpning af mistrivsel. Klassen/gruppen/eleven tilbydes hjælp til at ændre deres adfærd. Mobbedefinition, hentet fra Børns Vilkår: Mobning er en persons eller gruppes systematiske forfølgelse eller udelukkelse af en enkelt person på et sted, hvor denne er ”tvunget” til at opholde sig. Hvad gør vi konkret for at fremme sociale trivsel og modvirke mobning på Hannæs-Østerild Skole? Arbejdet med respekt, trivsel, fællesskab og de sociale kompetencer prioriteres højt og er en naturlig del af årsplanen for de enkelte klasseteam. Undervisningsmaterialet Holdning og handling anvendes, og kendskabet til materialet udbredes. De enkelte klasser kan evt. sætte klassens trivsel på dagsordenen til klassens tid og evt. aftale og udarbejde samværsregler. Ved elev/lærersamtalerne indgår altid et punkt om elevens trivsel og sociale kompetenceudvikling. Ved skole/hjem samtalerne indgår altid et punkt om elevens trivsel og sociale og personlige udvikling. Elevens trivsel beskrives fast i den enkelte elevs elevplan. Klassens trivsel drøftes på forældremøder Hvad gør vi så, hvis dårlig trivsel/mobning forekommer alligevel? Den, der får kendskab til den dårlige trivsel/mobningen, kontakter klasse- og eller kontaktlærerne. Klasse- og eller kontaktlærerne orienterer klassens lærerteam, som derefter aftaler, hvordan problemet skal gribes an. De berørte forældre og ledelsen orienteres, og der afholdes måske et klassemøde, føres samtale med de involverede elever og indhentes evt. hjælp hos AKT- og eller læringsvejlederen, SSP eller psykologen. Hvis det er relevant, inddrages SFO/klub.
Hvis dette ikke er tilstrækkeligt: Klassens lærerteam følger udviklingen til problemet er løst – og holder ledelse og forældre orienteret. Forældre til de berørte elever indkaldes til møde med ledelsen og klassens lærere for sammen at finde løsninger på problemerne. Klassemøderne fortsætter – evt. med støtte fra AKT-og eller læringsvejleder eller skolens psykolog. Samtlige involverede elever skal have hjælp og støtte til at ændre deres adfærd.
Hvis den dårlige trivsel/mobningen fortsætter og virker uløselig: Ledelsen overtager styringen af indsatsen mod mobningen. Evt. sanktioner og beslutninger tages efter samråd med de relevante myndigheder og de berørte forældre. Strategi mod digital mobning Digital mobning forstås som krænkende, nedværdigende og ekskluderende handlinger, som børn og unge udsættes for gennem digital teknologi (mobil eller websites) for eksempel via mms/sms, mails, andre tekstbeskeder f.eks. i chatrooms på de sociale medier. Det kan foregå døgnet rundt, ikke kun på skolen. Det spredes hurtigt til et stort publikum Det skrevne sprog kan virke hårdere og grovere Man kan ikke altid se, hvem afsenderen er Afsenderen mener det måske ikke som mobning Udviklingen omkring netetik og generel viden om internettets muligheder og faldgruber er relevant allerede, når eleverne starter i skolen. Derfor er det vigtigt, at skole og forældre samarbejder om dette. Hvordan forebygger vi digital mobning: I skolen: Da digital mobning næsten altid udspringer i den fysiske verden, er forebyggelse af digital mobning en naturlig del af det daglige arbejde med trivsel. Her vil vi give eleverne færdigheder og kompetencer til at færdes sikkert på nettet. Dette gøres blandt andet med hjælp og vejledning fra SSP. På 4.årgang ligger et særligt tilrettelagt forløb omkring medier og hvordan eleverne får et fornuftigt forhold til disse. Vigtige opmærksomhedspunkter i forhold til brugen af digitale medier: Man skal spørge om lov, hvis man vil lægge billeder eller film af andre på nettet. Man har kun lov til at åbne andres mobiltelefoner/computere mm., hvis man har fået tilladelse. Man skal spørge om lov, hvis man vil læse andres beskeder, mails mm. Porno på nettet, hører ikke hjemme i skolen. Racistiske udtalelser og trusler er ulovlige. I hjemmet: Da børns liv på nettet er en stor og betydningsfuld del af deres virkelighed, er det vigtigt, at forældrene tager del i børnenes færden og aktivitet på nettet for at undgå digital mobning. Det handler ikke om digital teknik, men om menneskelige holdninger. Derfor anser skolen det som vigtigt, at forældrene løbende taler forebyggende med børnene om, hvordan man bruger de sociale medier på en god og respektfuld måde, så børnene undgår deling af krænkende beskeder og billeder. Vigtige opmærksomhedspunkter i forhold til brugen af digitale medier: Tal med barnet om, hvilke sites de besøger. Lær børnene at være kritiske over for mails mv. fra ukendte afsendere. Lær dit barn at tage ansvar for egne handlinger på nettet samt at hjælpe og forsvare andre børn. Lær dit barn at være privat på nettet. Nogle ting bør kun deles med de nærmeste venner! Handleplan, hvis et barn udsættes for digital mobning: I hjemmet: Tag mobningen alvorligt. Sæt dig ind i børnenes digitale univers – selv om det umiddelbart virker kompliceret. Spørg ind til dit barns oplevelser på nettet/mobilen, som du ville spørge ind til oplevelser i skolen Tag ansvar for at løse konflikter, der foregår på nettet og sociale medier. Samarbejd med de andre forældre om at hjælpe. Involver forældre og/eller skolen i konkrete mobningssager. Kontakt politiet ved mistanke om lovovertrædelse, og lad dem vurdere hændelsen. I skolen: Ved sager om digital mobning, følges den overordnede handleplan for håndtering af mobning. Ved sager af særlig grov karakter eller mistanke om lovovertrædelser kontaktes SSP og politi. HUSK: Mobning skal ikke behandles – den skal forebygges med god trivsel! Trivselssamarbejdet Skolen anser et gensidigt forpligtende skole-hjemsamarbejde for at være den vigtigste forudsætning for, at eleven opnår de kompetencer, kundskaber og færdigheder, som skolens undervisning retter sig imod. Samarbejdet om elevens trivsel, læring og udvikling bygger på dialog. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være åbenhed, respekt og ligeværdighed og hensigten bør altid være at fremme elevens trivsel og udbytte af undervisningen. Vi har alle en vigtig rolle i forhold til at fremme de gode samarbejdsrelationer i fællesskabet omkring skolen. En god skole, hvor elever trives, lærer og dannes er ikke noget vi kan beslutte, men noget vi skaber i fællesskab, hver eneste dag. For Skole-hjemsamarbejdet på Hannæs-Østerild Skole er det værdifuldt, at samarbejdet er konstruktivt og at alle anser hinanden som ligeværdige og ansvarlige parter, som efter bedste evne bidrager til barnets trivsel, læring og udvikling. Forældreråd om trivsel – 10 råd Tal ikke dårligt om dine børns klassekammerater – eller deres forældre Støt dit barn i at dyrke mange forskellige bekendtskaber på kryds og tværs i klassen Sæt spot på ”usynlige” kammerater i dit barns klasse. Børn der ikke nævnes, aldrig er med hjemme osv. Opmuntre dit barn til at forsvare den klassekammerat, der ikke kan forsvare sig selv Giv invitationer til fødselsdage fra klassekammeraterne høj-prioritet. Dvs. sørg for, at dit barn så vidt muligt tager med til alle fødselsdage Fortæl dit barn, at fødselsdagsfester er forskellige, og det er en del af spændingen Når du selv holder fødselsdagsfest for dit barn, så husk den sociale fødselsdagspolitik: alle, ingen eller alle drenge/piger Prioriter samvær med de andre forældre i klassen Støt læreren i dennes arbejde med det sociale liv i klassen Brug forældrerepræsentanterne og skolebestyrelsen i trivselsarbejdet Hannæs-Østerild Skoles brug af foranstaltninger For at sikre alle børn på skolen et trygt læringsmiljø, er det af og til nødvendigt at tydeliggøre skolens forventninger overfor enkelte børn. Brugen af foranstaltninger skal ses som et middel til at efterleve skolens normer for god opførsel. Ved enhver form for anvendelse af foranstaltninger inddrages eleven og dennes forældre i samtaler forud for og/eller som opfølgning på skolens brug af foranstaltninger. Vi skelner i denne forbindelse mellem egentlige foranstaltninger og forholdsregler som træffes i det daglige af lærere og pædagoger, som f.eks. at barnet ”sættes udenfor døren” eller for en kort tid bliver bedt om at forlade en aktivitet. Lovgrundlaget for skolens brug af foranstaltninger er undervisningsministeriets bekendtgørelse om fremme af god orden i Folkeskolen. Herfra citeres: § 1. Skolebestyrelsen fastsætter skolens ordensregler og værdiregelsæt og kan fastsætte principper for anvendelse af foranstaltninger over for elever, der ikke overholder ordensreglerne, værdiregelsættet eller i øvrigt almindelige normer for god opførsel, herunder anvendelse af foranstaltninger i anledning af elevadfærd, der er udvist uden for skolen, hvis adfærden har haft en direkte indflydelse på god orden i skolen. Stk. 2. Værdiregelsættet skal bidrage til opfyldelsen af folkeskolens formål og være retningsgivende for god adfærd og give pejlemærker for, hvordan der opnås god trivsel på skolen samt et godt psykisk undervisningsmiljø med respektfulde relationer mellem skolens elever indbyrdes og mellem elever og ansatte. Værdiregelsættet skal herunder indeholde en overordnet antimobbestrategi. § 2. Eleverne og forældrene skal i samarbejde med skolens leder og medarbejdere medvirke til et godt undervisningsmiljø i skolen og i de enkelte klasser og til, at eleverne får forståelse for skolens ordensregler, værdiregelsæt og i øvrigt almindelige normer for god opførsel. Stk. 2. Hvis en elev ikke overholder skolens ordensregler m.v., skal årsagen hertil søges afklaret gennem samtaler med eleven og forældrene med henblik på at bibringe forståelse for nødvendigheden af at overholde ordensreglerne m.v. § 3. Hvis en elev ikke overholder skolens ordensregler, værdiregelsæt eller i øvrigt almindelige normer for god opførsel kan skolens leder, jf. § 4, iværksætte foranstaltninger over for eleven. Stk. 2. Foranstaltninger kan anvendes i anledning af 1) elevens benyttelse af skolens tilbud eller 2) anden elevadfærd, der, selvom den er udvist uden for skolen, har haft en direkte indflydelse på god orden i skolen. Stk. 3. §§ 5-11 fastsætter de øvre rammer for iværksættelse af foranstaltninger. Hannæs-Østerild Skoles principper for brug af foranstaltninger Alle beslutninger om at reagere på en uhensigtsmæssig opførsel skal træffes på baggrund af en samlet vurdering af situationen. Der skal være et rimeligt forhold mellem forseelsen og den reaktion, der sættes ind med, og der skal tages hensyn til elevens alder, forseelsens grovhed, eventuelle gentagelser, forudgående samtaler mv. Ikke to sager er ens, og der vil derfor altid være brug for en individuel vurdering. Beslutninger om at iværksætte egentlige foranstaltninger overfor en elev træffes af skolens ledelse. Dele af denne beføjelse kan delegeres til elevens lærere. Hvis en elev ikke efterkommer skolens normer for god opførsel, kan følgende bl.a. tages i anvendelse: Eleven placeres i en anden klasse eller, under det fornødne tilsyn, et andet sted på skolen. Hjemmet orienteres samme dag. Eleven udelukkes fra aktiviteter som f.eks. ekskursioner, hvis elevens opførsel ikke har været acceptabel i lignende situationer. Forældrene skal orienteres om, at eleven ikke deltager eller har deltaget i den pågældende aktivitet. Eleven deltager i stedet i undervisningen i en parallelklasse eller på et andet klassetrin. Eleven sendes hjem fra skole og møder sammen med forældrene til samtale efter aftale med lærer eller leder. Dette gælder for elever fra 6. klasse. Yngre elever kan hentes af forældrene, hvis de ikke kan deltage i undervisningen. For elever som går i Pitten, betyder hjemsendelse fra skole, at man også er udelukket fra fritidstilbuddet om eftermiddagen. Beslutning om hjemsendelse træffes af skolens ledelse. Eleven hjælper efter skoletid med oprydning – i tilfælde af, at eleven har været med til at bruge skolens materialer og bygninger på en uhensigtsmæssig måde. Ved behov for gentagen brug af særlige forholdsregler i det daglige, kontakter lærerne forældrene for at drøfte elevens situation og udarbejde handleplan, evt. i samarbejde med ledelsen. Skolens ledelse kan i særligt grove eller gentagne tilfælde vælge at udelukke en elev fra undervisningen i op til en uge. Dette følges op af samtaler med elev, forældre og evt. andre der er involveret. Ofte vil sagen blive fulgt op af et videre forløb med inddragelse af AKT-lærer og evt. PPR og socialforvaltning. Dette beror på en konkret vurdering i hver enkelt sag. Hvis det i skoletiden er nødvendigt at anvende magt overfor børn, som er i fare for at øve skade på sig selv, andre elever og voksne eller på skolens ting, kan læreren øjeblikkeligt udelukke eleven fra undervisningen eller aktiviteten. Der skal være tilsyn med eleven, og læreren skal med det samme orientere skolens ledelse og elevens forældre om det, der er sket. Lederen beslutter herefter i samarbejde med klasselærerne, hvad der videre skal ske i sagen. Læreren udarbejder et notat til brug i en eventuel videre sagsbehandling.