Aula er et lukket område for forældre, elever og lærer til elever på skolen

Aula erstatter hvad man tidligere kaldte for ForældreIntra, ElevIntra og LærerIntra. Aula er en udvidelse af disse. For at komme ind i Aula skal brugeren indtaste brugernavn og adgangskode. Ud fra disse oplysninger får brugeren adgang til de relevante områder. Forældre har kun adgang til klassesider, der vedrører de klasser, hvori deres egne børn går. Adgang til Aula sker via et menupunkt i Skoleportens hovedmenu.

Aula er et redskab, skolen kan benytte i forbindelse med skolehjemsamarbejdet. Forældre og lærere med adgang til en klasses sider i Aula kan både hente information om klassen, læse meddelelser til klassen og deltage aktivt med billeder, opslag, beskeder, debatindlæg ol.

Ved første indlogning i Aula skal forælderen anvende deres brugernavn samt en automatisk genereret førstegangskode. Når førstegangskoden er godkendt ved første indlogning, bliver forældreren sendt videre til en side, hvor han eller hun skal vælge sig en personlig adgangskode, som skal anvendes ved fremtidige besøg i Aula. Personlige adgangskoder skal bestå af mindst 6 tegn.

Aula

Du kan hente nedenstående vejledning til Aula hvis du har behov for en hurtig introduktion til hvordan man kommer igang.
Hent vejledninger

Om Kærbyskolen

Kærbyskolen ligger godt placeret midt imellem Aalborg centrum og det naturskønne område Østerådalen. Der er i alt ca. 320 elever på skolen. De er fordelt i 0.-6. klasse i almendelen såvel som i specialklasserækken, der rummer ca. 30 elever. Omkring 180 elever går i DUS før og efter undervisningstid, og den samlede personalegruppe er på ca. 70 medarbejdere.

Kærbyskolen er profilskole i forhold til æstetiske læreprocesser og har derfor indgået samarbejde med Kunsten Museum of Modern Art Aalborg og Aalborg Kommunes Kulturskole med ønsket om, at æstetiske læreprocesser er en del af elevernes hverdag i både skole og DUS. Skolen har i forvejen en lang tradition for et tæt samarbejde med Aalborg Kommunes Kulturskole og en stor del af eleverne benytter Kulturskolens tilbud.

Skolebestyrelsen arbejder ud fra følgende tre overordnede målsætninger: Kærbyskolen som Kulturcentrum, en forbedret kommunikationsstrategi samt ny legeplads.

Aske Andersen a few seconds ago
Kærbyskolen
Oluf Borchs Vej 2
9000 Aalborg

Hvad er ForældreIntra?

Informations- og kommunikationssystem til skole-hjem-samarbejde.

Hvad er ElevIntra?

Elevernes portal til information om undervisningen samt en række pædagogiske elementer såsom logbog, portfolio og arbejdsrum.

Hvad er LærerIntra?

Basismodulet, hvor skolens medarbejdere både søger information og selv bidrager med information.