LærerIntra er et program til håndtering af daglige rutiner i forbindelse med lærergerningen

LærerIntra er et lukket forum, hvor skolens personale og medarbejdere har adgang til vigtige oplysninger og værktøjer. I LærerIntra ligger informationerne kun ét sted – og det er nemt at styre, hvem der har adgang til hvad. Med andre ord fungerer LærerIntra som en slags intranet eller medarbejderportal.

LærerIntra er et forum for samarbejde og udvikling for skolens personale. Desuden er det en hjælp i planlægning og koordinering af undervisningen og de øvrige aktiviteter på skolen.

LærerIntra er netbaseret og derfor altid tilgængelig. LærerIntra hjælper med, at få alle aftaler om arrangementer, reservationer af lokaler og udstyr, vikarplaner, oplysninger om gældende praksis, materialeoversigter, kursustilmeldinger og meget mere samlet ét sted.

Hvad er ElevIntra?

Elevernes portal til information om undervisningen samt en række pædagogiske elementer såsom logbog, portfolio og arbejdsrum.

Hvad er ForældreIntra?

Informations- og kommunikationssystem til skole-hjem-samarbejde.

Om Kongerslev Skole

Velkommen

Kongerslev Skole byder dig velkommen på vores skoleportal.

Med denne hjemmeside er det skolens ønske at styrke vores kommunikation med alle vore samarbejdspartnere – ikke mindst vore forældre. Desuden er det tanken, at du skal kunne finde den information, du har brug for om skolen – uanset om du er elev, forældre, ansat eller på anden måde har interesse i vores skole.

Ud over selve Skoleporten indeholder den også et ElevIntra for elever, Forældreintra for forældre samt et PersonaleIntra for skolens ansatte. Vi vil bestræbe os på, at vores hjemmeside er nyheds- og informationsrig. Og vi modtager gerne ideer, forslag og spørgsmål til skolen på: kongerslevskole@aalborg.dk

Kongerslev Skole ligger i Østhimmerland, ca. 20 km sydøst for Aalborg, på kanten af Lille Vildmose. Der er 20 min. kørsel til skolen fra den østlige del af Aalborg.

Der går ca. 220 elever på skolen fordelt på 12 klasser fra bh.kl. til 9. kl. Skolen har 35 medarbejdere, hvoraf de 20 er lærere. Desuden er der tilknyttet en SFO. Skolen er i ét plan og har gennemgået en omfattende modernisering og tilbygning, så den nu fremstår som en tip-top-moderne skole med meget store og lyse klasseværelser med mulighed for anvendelse af varierede organisationsformer og undervisningsmetoder. Faglokalerne er veludstyrede og ligeledes moderniserede. Skolen vægter anvendelse af IT i undervisningen højt og har udstyret flere faglokaler og alle klasseværelser fra 3.-9. klasse med elektroniske tavler. Vi har en samlingssal, hvor alle elever og lærere mødes til morgensang en gang om ugen. Desuden har vi 2 store fællesområder, hvor eleverne kan opholde sig i frikvartererne foruden i klasseværelserne. Skolen er beliggende i naturskønne omgivelser med masser af grønne områder omkring skolen. Den nærliggende idrætshal anvendes i idrætsundervisningen. Skolen ligger i cykelafstand til Lille Vildmose og det nye Vildmosecenter.

Aske Andersen a few seconds ago
Kongerslev Skole
Kongensgade 4
9293 Kongerslev