LærerIntra er et program til håndtering af daglige rutiner i forbindelse med lærergerningen

LærerIntra er et lukket forum, hvor skolens personale og medarbejdere har adgang til vigtige oplysninger og værktøjer. I LærerIntra ligger informationerne kun ét sted – og det er nemt at styre, hvem der har adgang til hvad. Med andre ord fungerer LærerIntra som en slags intranet eller medarbejderportal.

LærerIntra er et forum for samarbejde og udvikling for skolens personale. Desuden er det en hjælp i planlægning og koordinering af undervisningen og de øvrige aktiviteter på skolen.

LærerIntra er netbaseret og derfor altid tilgængelig. LærerIntra hjælper med, at få alle aftaler om arrangementer, reservationer af lokaler og udstyr, vikarplaner, oplysninger om gældende praksis, materialeoversigter, kursustilmeldinger og meget mere samlet ét sted.

Hvad er ElevIntra?

Elevernes portal til information om undervisningen samt en række pædagogiske elementer såsom logbog, portfolio og arbejdsrum.

Hvad er ForældreIntra?

Informations- og kommunikationssystem til skole-hjem-samarbejde.

Om Kragelundskolen

Velkommen til Kragelundskolen Kragelundskolen er en moderne folkeskole med p.t. ca. 925 elever fordelt på 40 klasser og 100 medarbejdere. Skolens SFO har ca. 325 elever.

Vi har fokus på høj faglighed, og vi er med på de nyeste bølger indenfor teknologi, design og læring. Vi inspirerer eleverne til at bruge nye digitale teknologier og giver dem kompetencer, mod og lyst til at eksperimentere sig frem til løsninger på virkelighedens problemer. Samtidig underviser vi dem i god net-etik, så de lærer at færdes forsvarligt på internettet.

Trivsel er også et fokusområde hos os – både når det gælder elevernes og medarbejdernes trivsel. Vi har udarbejdet en trivselsstrategi, som vi tager afsæt i. Både i klasseværelset, når vi drøfter emner som god omgangstone og klasseregler – og som en række konkrete retningslinjer for, hvordan lærere, elever og forældre bør forholde sig, hvis konfliktsituationer opstår.

På Kragelundskolen prioriterer vi også den gode og konstruktive kommunikation mellem skole og hjem højt, og skolen har en forældrekreds, der engagerer sig meget i deres børns skolegang.

Vi har ligeledes et tæt samarbejde med de lokale dagtilbud, foreninger og klubber.

Læs mere om Kragelundskolens overordnede målsætning og værdigrundlag her >>

Historien I april 1937 besluttede sognerådet i Holme-Tranbjerg Kommune at bygge en ny skole nogenlunde midtvejs mellem de to gamle i Holme og Skåde. Kragelundskolen, der var tegnet af arkitekt Olaf Sahl, blev opført til dels som beskæftigelsesarbejde for arbejdsløse, og i 1938 modtog skolen sine første elever. Siden er Højbjergområdet vokset meget, og det har præget Kragelundskolen. Elevtallet er steget kraftigt siden 1938, og der er blevet bygget om og til mange gange.

Den seneste store nybygning og renovering på i alt 3.400 kvadratmeter stod færdig i 2012. Projektet samlede skolens SFO og indskoling på samme adresse og medførte en lang række nye pædagogiske muligheder og forbedringer.

Se skolens plantegning her >>

Aske Andersen a few seconds ago
Kragelundskolen
Parkvej 18
8270 Højbjerg