ForældreIntra er et lukket område for forældre til elever på skolen

ForældreIntra er en udvidelse af Skoleporten, men i modsætning til de øvrige dele af Skoleporten er ForældreIntra et beskyttet område, hvor kun forældre til elever på skolen har adgang. For at komme ind i ForældreIntra skal brugeren indtaste brugernavn og adgangskode. Ud fra disse oplysninger får brugeren adgang til de relevante områder. Forældre har kun adgang til klassesider, der vedrører de klasser, hvori deres egne børn går. Adgang til ForældreIntra sker via et menupunkt i Skoleportens hovedmenu.

ForældreIntra er et redskab, skolen kan benytte i forbindelse med skolehjemsamarbejdet. Forældre og lærere med adgang til en klasses sider i ForældreIntra kan både hente information om klassen, læse meddelelser til klassen og deltage aktivt med billeder, opslag, beskeder, debatindlæg ol.

Ved første indlogning i ForældreIntra skal forælderen anvende deres brugernavn samt en automatisk genereret førstegangskode. Når førstegangskoden er godkendt ved første indlogning, bliver forældreren sendt videre til en side, hvor han eller hun skal vælge sig en personlig adgangskode, som skal anvendes ved fremtidige besøg i ForældreIntra. Personlige adgangskoder skal bestå af mindst 6 tegn.

ForældreIntra

Du kan hente nedenstående vejledning til ForældreIntra hvis du har behov for en hurtig introduktion til hvordan man kommer igang.

Om Mariager Skole

Velkommen Mariager SFO kaldes i daglig tale ”Lynet” eller ”Fritteren” som forkortelse af Skolefritidsordning, og er normeret til 85 børn. Huset er indrettet med funktionsrum til kreative aktiviteter, puderum, danserum og flere små rum til rollelege, konstruktionslege og afslapning.

Vores målsætning er: at være et trygt fristed med alsidige muligheder for leg og udvikling. at det enkelte barn og børnegruppen har mulighed for at udvikle kreativitet og fantasi. at støtte børnene i deres generelle udvikling og ud fra målene i Mariagerfjord Kommunes ”Mål og Indhold i SFO” at skabe grobund for oplevelser gennem spontane og planlagte aktiviteter. Vi arbejder meget i emne uger, og har mellem 1 og 2 projekter på om måneden. I SFO´en er der løbende information om projekternes mål og indhold på opslagstavlen ved indgangen. Vi laver nogle gange forudbestemte aktiviteter for grupper af børn, ud fra pædagogiske mål, hvor der ikke er valgfrihed. Børnene kommer til os efter en lang skoledag, og har også brug for fri leg og valgfrihed om forskellige aktiviteter. I huset har vi indrettet os, så der er mulighed for at lege i mindre grupper, og skabe venskaber på tværs af klasserne. SFO´en er et stort sted med mange muligheder, ude som inde, og børnene må færdes på et stort område, til gavn for deres udfoldelsesmuligheder. Pædagogerne er med i skole sammen med den klasse eller årgang de er tilknyttet. Den enkelte pædagog har derfor god indsigt i barnets trivsel og udvikling i både strukturerede og ustrukturerede sammenhænge. Oplysninger Åbningstiden i Fritteren: Mandag til torsdag kl. 6.30-17.00 og fredag kl. 6.30-16.00 – dog er der lukket i det tidsrum, hvor børnene er i skole mellem kl. 8.20-14.00, og fredage kl. 11.45. Ved aflevering og afhentning af børn, skal vi gøre opmærksom på, at der ikke må parkeres foran lågen til skolegården, da det er en brandvej. Om morgenen har børnene har mulighed for at spise morgenmad indtil kl. 7.30. Der er cornflakes og havregryn, og man er velkommen til at have sin egen morgenmads produkt til at stå i et skab i køkkenet. Fritteren sørger for at der er mælk hver dag til morgenmanden. Om eftermiddagen kan børnene spise medbragt eftermiddagsmad i køkken/alrummet, og der er mulighed for opbevaring af maden i køleskab eller klasseskuffe i køkkenet. Mariager SFO har desuden en kostpolitik, som kan læses på hjemmesiden www.mariagerskole.dk Alle SFO´er i Mariagerfjord Kommune har lukket mellem jul og nytår, samt uge 28, 29 og 30. Der tilbydes plads i én af byens børnehaver i de 3 uger i sommerferien. Telefonnumre Skolens hovednummer: 97 11 54 00 Fritteren: 97 11 54 23 Iportalen Mariager SFO har et elektronisk kommunikationssystem, hvor både vi og I forældre kan maile og sende SMS´er. I kan få adgang til systemet, når Jeres barn oprettes, og I kan derefter også komme på Iportalen gennem indgangen til Forældreintra. Børnene krydses ind og ud på Iportalen. Gennem Iportalen skal I give besked om fravær, sygdom, legeaftaler o.lign. Vi skal føre kontrol med børnenes fremmøde. Det er derfor vigtigt at vi ved om Jeres barn kommer eller ej. Hvis ikke Jeres barn kommer i SFO, og I ikke har sendt en meddelelse, sender vi en SMS om at Jeres barn ikke er kommet i SFO. Der er mulighed for at få påtegnet en stjerne ved Jeres barns navn, hvilket betyder at vi ikke sender en SMS, hvis Jeres barn ikke møder ind i SFO. SFO´ens telefon bruges ikke til legeaftaler, og vi opfordrer til at aftaler laves dagen i forvejen. Forventninger Vi forventer at I sørger for skiftetøj til Jeres barn. Alle børn har en kasse i sin garderobe til skiftetøj. Husk at skifte ud efter årstiden. Vi opfordrer til, at der bliver skrevet navn i barnets tøj. Vi forventer at I har viden om, hvilke legesager jeres barn medbringer i SFO, at der er navn på, og at I og Jeres barn selv har ansvar for medbragte legesager. Vi forventer at I er interesserede i Jeres barn dagligdag i Fritteren, og holder Jer orienteret om aktiviteter gennem månedlige nyhedsbreve og månedskalendere. Én gang om året holder vi forældremøde, som kan have forskellig form og indhold. Vi forventer en gensidig og åben dialog om Jeres barns trivsel. I er til enhver tid velkommen til at få en snak med personalet om Jeres barn og dagligdagen. For at vi kan gøre det bedst mulige for Jeres barn, er det vigtig at I orienterer personalet løbende om forandringer i barnets liv. Vi glæder os til et godt samarbejde med Jer om Jeres barn. Med venlig hilsen Personalet i Mariager SFO

Aske Andersen a few seconds ago
Mariager Skole
Hjulhusvej 3
9550 Mariager

Hvad er ElevIntra?

Elevernes portal til information om undervisningen samt en række pædagogiske elementer såsom logbog, portfolio og arbejdsrum.

Hvad er LærerIntra?

Basismodulet, hvor skolens medarbejdere både søger information og selv bidrager med information.

Om Mariager Skole

Læs lidt mere om Mariager Skole.