Aula er et lukket område for forældre, elever og lærer til elever på skolen

Aula erstatter hvad man tidligere kaldte for ForældreIntra, ElevIntra og LærerIntra. Aula er en udvidelse af disse. For at komme ind i Aula skal brugeren indtaste brugernavn og adgangskode. Ud fra disse oplysninger får brugeren adgang til de relevante områder. Forældre har kun adgang til klassesider, der vedrører de klasser, hvori deres egne børn går. Adgang til Aula sker via et menupunkt i Skoleportens hovedmenu.

Aula er et redskab, skolen kan benytte i forbindelse med skolehjemsamarbejdet. Forældre og lærere med adgang til en klasses sider i Aula kan både hente information om klassen, læse meddelelser til klassen og deltage aktivt med billeder, opslag, beskeder, debatindlæg ol.

Ved første indlogning i Aula skal forælderen anvende deres brugernavn samt en automatisk genereret førstegangskode. Når førstegangskoden er godkendt ved første indlogning, bliver forældreren sendt videre til en side, hvor han eller hun skal vælge sig en personlig adgangskode, som skal anvendes ved fremtidige besøg i Aula. Personlige adgangskoder skal bestå af mindst 6 tegn.

Aula

Du kan hente nedenstående vejledning til Aula hvis du har behov for en hurtig introduktion til hvordan man kommer igang.
Hent vejledninger

Om Østbirk Skole

Vores skole Østbirk Skole ligger i Østbirk by og er grundlagt i 1904. Østbirk er hovedbyen og et antal mindre landsbyer sender deres børn til skolen.

Naturstien går midt gennem skolegården, og vi kan på cykel nå ud til skønne naturområder også med relativt små elever. Yding Skovhøj ligger i skoledistriktet mod nord og mod vest, og vi når hurtigt Gudenåen og Vestbirk Kraftsø. Mod syd har vi et par store godser, Julianelyst og Urup, og på deres jorder ser vi store moseområder og ådale.

Rigtig mange byboere har set mulighederne i området og har fundet en byggegrund til en fornuftig pris og bygget deres ønskehus her.

Skolen er en tosporet skole fra 0.-9. årgang med ca. 40 elever pr. årgang. Siden 1. august 2008 har vi desuden haft et tilbud til hele kommunens elever med svære læsevanskeligheder, Fine Readers.

Østbirk Skole arbejder med udvikling af de centralt besluttede indsatsområder, og de områder, som tidligere års evalueringer har vist, at der er behov for at udvikle yderligere.

Østbirk Skole er fordelt på 2 matrikler: Indskolingen (0.-3. årgang) befinder sig i C-fløjen beliggende på Storegade 42. Bygningen er fysisk adskilt fra hovedbygningen og ligger i fællesskab med SFO'en

Mellemtrinnet (4.-6. årgang) befinder sig i A-fløjen i hovedbygningen og i pavilloner i skolegården, hvor de er fordelt på (6. årgang - stueetagen), (5. årgang - 1. sal) og 4. årgang i pavillonerne

Udskolingen (7.-9. årgang) befinder sig i B-fløjen i hovedbygningen ​Der er omkring 100 meter mellem C-fløjen og hovedbygningen.

Aske Andersen a few seconds ago
Østbirk Skole
Skolegade 2
8752 Østbirk

Hvad er ForældreIntra?

Informations- og kommunikationssystem til skole-hjem-samarbejde.

Hvad er ElevIntra?

Elevernes portal til information om undervisningen samt en række pædagogiske elementer såsom logbog, portfolio og arbejdsrum.

Hvad er LærerIntra?

Basismodulet, hvor skolens medarbejdere både søger information og selv bidrager med information.