Legepladsen er mødested og samlingspunkt for områdets beboere og institutioner i løbet af dagen og får derudover ofte besøg af udefrakommende institutioner og familier.
Legepladsen indeholder et stort afgrænset og indhegnet legeområde med aktiviteter for små og store:
Her er også forskellige interaktive legeredskaber, hvor man kan spille spil i grupper eller som enkeltperson. Spillene vægter elementer som koordination, samarbejde og konkurrence. De interaktive redskaber egner sig bedst til børn fra 2. til 7. klasse.
I legepladshuset kan der lånes skumvåben, bolde, ketsjere, bat, sjippetov, tæpper, dukker, kridt og hinkesten.