LærerIntra er et program til håndtering af daglige rutiner i forbindelse med lærergerningen

LærerIntra er et lukket forum, hvor skolens personale og medarbejdere har adgang til vigtige oplysninger og værktøjer. I LærerIntra ligger informationerne kun ét sted – og det er nemt at styre, hvem der har adgang til hvad. Med andre ord fungerer LærerIntra som en slags intranet eller medarbejderportal.

LærerIntra er et forum for samarbejde og udvikling for skolens personale. Desuden er det en hjælp i planlægning og koordinering af undervisningen og de øvrige aktiviteter på skolen.

LærerIntra er netbaseret og derfor altid tilgængelig. LærerIntra hjælper med, at få alle aftaler om arrangementer, reservationer af lokaler og udstyr, vikarplaner, oplysninger om gældende praksis, materialeoversigter, kursustilmeldinger og meget mere samlet ét sted.

Hvad er ElevIntra?

Elevernes portal til information om undervisningen samt en række pædagogiske elementer såsom logbog, portfolio og arbejdsrum.

Hvad er ForældreIntra?

Informations- og kommunikationssystem til skole-hjem-samarbejde.

Om Sengeløse Skole

GENEREL INFORMATION OM SKOLEN

Vi er en mellemstor skole med ialt 450 elever og 70 medarbejdere.

Eleverne fordeler sig på 20 klasser fra 0-9 klassetrin, så det giver en gennemsnitlig klassekvotient på 22,5.

Endvidere rummer skolen en specialrække normeret til 24 elever, Afdeling Øtoften, der er et heldagstilbud for elever med sociale og følelsesmæssige vanskeligheder.

Desuden har vi på skolen en Sfo, der er delt i 2 afdelinger, Åen med børn fra 0-1 klasse og Åløbet med børn fra 2-3 klasse. De har tilsammen 186 børn.

Skolen er bygget i forskellige etaper over mange år. I 2003 blev vores store og lyse indskolingshus tilføjet. Her er der god plads til både klasselokaler, sfo-lokaler og fællesrum. I 2014 blev udskolingen udvidet med 2 klasselokaler, så den nu rummer 7-9 klasse. På resten af skolen har vi indrettet nogle gode fællesarealer. Udearealerne bærer præg af, at vi er en landsbyskole, der er grønne områder, gode legepladser og masser af plads.

Undervisningen er bygget op omkring klasseteam, som omfatter 3 - 4 årgange, og blandt vores fokusområder er læsning og evaluering centralt.

Vi har et stærkt og tæt samarbejde mellem fritidsdelen og undervisningsdelen i indskolingen, og vi har også et godt samarbejde med de andre institutioner i landsbyen.

Aske Andersen a few seconds ago
Sengeløse Skole
Spangåvej 10
Sengeløse
2630 Taastrup