SkoleIntra er skolernes platform for dialog, formidling af information og vidensdeling. Med SkoleIntra får lærere, administration, pædagoger, elever og forældre en samlet intranetløsning tilpasset grundskolernes behov.

  • PersonaleIntra – et lukket intranet for skolens medarbejdere, hvor de finder vigtige oplysninger, resourcer og værktøjer.
  • ElevIntra – elevernes portal til information om undervisningen samt en række pædagogiske elementer.
  • ForældreIntra – informations- og kommunikationssystem mellem skole og hjem.
  • Skoleporten – skolens officielle hjemmeside og ansigt ud mod offentligheden.
  • InfoKiosk – bruges til at vise information som f.eks. dagens aktiviteter, nyheder og skemaændringer på skolens informationsskærme.
  • SMS-modul – giver mulighed for at sende SMS'er til forældre, lærere og elever.

Om Sinding-Ørre Midtpunkt Skolen

Læs lidt mere om Sinding-Ørre Midtpunkt Skolen.

Hvad er ElevIntra?

Elevernes portal til information om undervisningen samt en række pædagogiske elementer såsom logbog, portfolio og arbejdsrum.

Hvad er ForældreIntra?

Informations- og kommunikationssystem til skole-hjem-samarbejde.

Hvad er LærerIntra?

Basismodulet, hvor skolens medarbejdere både søger information og selv bidrager med information.

Om Sinding-Ørre Midtpunkt Skolen

Profil og undervisning

Sinding Skole omfatter 0. - 6. klasse med i alt 84 elever. Skolen er beliggende 8 km nord for Herning og er en del af Sinding-Ørre Midtpunkt, som foruden skolen også huser en integreret daginstitution "Hvepsereden/Midgaarden", AKT-helhedstilbuddet "Huset og Bussen" og en idrætshal.

Midtpunktet ledes af skolelederen og daginstitutionslederen. Midtpunktet har også en fælles bestyrelse. Personalet i Midtpunktet har derudover et fælles personalerum, holder fælles personalemøder, og samarbejder på tværs af skole og dagtilbud. Udover hverdagens samarbejde er der f.eks lejrskoler hvert andet år, hvor hele Midtpunktet tager på lejrskole sammen. Senest har 0. - 4. klasse og Hvepsereden været på lejrskole ved Humlum strand, mens 5. -6. klasse har været på Bornholm.

Skolen er opdelt i selvstyrende team og der er niveaubaseret holdundervisning på tværs af årgangene. Hvepsereden er idrætsinstitution og skolen er bevægelses skole med fokus på bevægelse i fagene

Eleverne i Indskolingen har 30 timer om ugen inkl. pauser. 0.klasse deltager stort set i de samme fag som 1. klasse. Førskolebørnene fra Hvepsereden/Midgaarden er med i 0. klassse nogle timer hver uge i foråret og personale fra Hvepsereden har ligeledes tid i skoledelen. 4. - 6. klasse har 33 timer om ugen (skolereformen)

50 % af eleverne er med i en frugtordning. Vi løber alle 1 eller 2 km hver dag, og vi har i flere år haft fokus på sundhed, trivsel og bevægelse. Hver morgen har vi fælles morgensang.

Skolen er velholdt og fremtræder indbydende. Børnene opdrages til at passe på skolen.

Der er ansat 9 lærere, pædagog, sekretær, teknisk service medarbejder og en skoleleder.

Aske Andersen a few seconds ago
Sinding-Ørre Midtpunkt Skolen
Skoletoften 7
7400 Herning