Aula er et lukket område for forældre, elever og lærer til elever på skolen

Aula erstatter hvad man tidligere kaldte for ForældreIntra, ElevIntra og LærerIntra. Aula er en udvidelse af disse. For at komme ind i Aula skal brugeren indtaste brugernavn og adgangskode. Ud fra disse oplysninger får brugeren adgang til de relevante områder. Forældre har kun adgang til klassesider, der vedrører de klasser, hvori deres egne børn går. Adgang til Aula sker via et menupunkt i Skoleportens hovedmenu.

Aula er et redskab, skolen kan benytte i forbindelse med skolehjemsamarbejdet. Forældre og lærere med adgang til en klasses sider i Aula kan både hente information om klassen, læse meddelelser til klassen og deltage aktivt med billeder, opslag, beskeder, debatindlæg ol.

Ved første indlogning i Aula skal forælderen anvende deres brugernavn samt en automatisk genereret førstegangskode. Når førstegangskoden er godkendt ved første indlogning, bliver forældreren sendt videre til en side, hvor han eller hun skal vælge sig en personlig adgangskode, som skal anvendes ved fremtidige besøg i Aula. Personlige adgangskoder skal bestå af mindst 6 tegn.

Aula

Du kan hente nedenstående vejledning til Aula hvis du har behov for en hurtig introduktion til hvordan man kommer igang.
Hent vejledninger

Om Skansevejens Skole

Skansevejens Skole

Skansevejens Skole er en afdelingsopdelt skole beliggende i Nørresundby midtby. Skolen har 530 elever i 0. til 9. klasse. Vi har desuden en stor aktiv DUS-ordning, som er en integreret del af skolen. Vi arbejder ud fra skolen og Dussen som én organisation, hvor vi med udgangspunktet i det hele barn løser de opgaver, der skal løses i forbindelse med barnets/den unges læring og udvikling. Vi tilbyder en god arbejdsplads, som kombinerer faglig baggrund og traditioner med fremtidsorienterede visioner. Skolen er udviklingsorienteret og er godt på vej i forhold til implementeringen af skolereformen. Skolens 75 ansatte arbejder i medledende team og har et stort engagement og ejerskab for skolens udvikling. Kulturen er en udpræget samarbejdskultur, hvor der også lægges stor vægt på samarbejdet med forældregruppen og på lærer- og pædagogsamarbejdet.

Skansevejens Skole er en gammel midtbyskole beliggende midt i Nørresundbys hjerte - med de fordele og ulemper, en så central beliggenhed nu engang giver. Tæt på by og havn og med gode busforbindelser til både oplandet nord for fjorden og til områderne syd for fjorden. Den centrale beliggenhed betyder dog også sparsomme udearealer, manglende udvidelsesmuligheder og ringere udendørs idrætsfaciliteter i skolens umiddelbare nærhed. Vi må derfor hele tiden være kreative i forhold til at udnytte vores udearealer og de umiddelbare muligheder omkring skolen. Heldigvis har Projekt Skansen i Bevægelse givet os en del flere muligheder for at være udenfor både i undervisnings- og DUS tid. Den ældste af de eksisterende skolebygninger blev opført i 1896, men skolen er siden da blevet udbygget af flere omgange.

Skoledistriktet er i store træk afgrænset af Limfjorden mod syd og Forbindelsesvejen mod nord. Boligbebyggelsen i skoledistriktet spænder fra etagebyggeri af forskellig karakter til enfamilieshuse og villaer.

Aske Andersen a few seconds ago
Skansevejens Skole
Skansevej 2
9400 Nørresundby

Hvad er ForældreIntra?

Informations- og kommunikationssystem til skole-hjem-samarbejde.

Hvad er ElevIntra?

Elevernes portal til information om undervisningen samt en række pædagogiske elementer såsom logbog, portfolio og arbejdsrum.

Hvad er LærerIntra?

Basismodulet, hvor skolens medarbejdere både søger information og selv bidrager med information.