Hos Skottegårdsskolen bruger vi ElevIntra til alle vores elever
ElevIntra er et lukket netværk for skolens elever. Eleverne har adgang til elevintranettet via skolens lokalnet og via internettet.
Elevernes intranet rummer tre hovedområder:
En informationsdel, der giver skolens elever adgang til mange informationer om skolen. Mange af de oplysninger, som lærerne vedligeholder i LærerIntra, bliver automatisk offentliggjort i tillempet form på elevintranettet. Det gælder fx oplysninger om dagens aktiviteter, skemaændringer, ugebreve, linksamlinger, kontaktoplysninger mm.
ElevIntra rummer endvidere et virtuelt læringsrum, der består af en række ’værksteder’. Der er bl.a. web-aviser, webside, anmelderbaser, spørgeskema, multiple-choise test og digitale udstillingsrum.
Derudover tilbyder ElevIntra moduler til kommunikation, evaluering og arkivering.
Skottegårdsskolens historie
Skottegårdsskolen er en skole som er sammenlagt af 2 skoler - Kastrup
Skole og den oprindelige Skottegårdsskole. Kastrup Skole er bygget i 1906
og med tilbygning i 1927. Skottegårdsskolen er bygget i 1952/53 og indviet i
Der har været tilbygninger i 1963/64 og i 1965. Der er altså tale om
ældre byggeri - i 3 etager - fyldt med atmosfære som er under løbende
istandsættelse. Skolerne blev sammenlagt i 1983 og havde således i 2008 25
års jubilæum som én skoleenhed. Inden for de senere år har skolen fået helt
nye lokaliteter til naturfagene fysik/kemi, geografi og biologi samt til
hjemkundskab.
Skolen har 2 datalokaler, bærbare PC'er i klassesæt eller chromebooks
Efterhånden har alle klasser fået sat smartboard op
Skolen har ca.555 elever fordelt på 26 klasser fra børnehaveklasse til 9.
klassetrin og alle har eget klasselokale. Der er ved klasseplacering taget
hensyn således at små og store klassetrin er samlet i hver deres fløje.
Herudover er skolen kommunens optagested for nytilkomne børn, som ikke
taler dansk, og har 4 modtagerklasser. I modtagerklasserne gives den første
danskundervisning og indføring i det danske samfund af lærere med en
særlig uddannelse eller erfaring indenfor dette pædagogiske område. Det
enkelte barn udsluses til sin distriktsskole så hurtigt som muligt. En
familieklasse er et tilbud til børn og forældre, én formiddag om ugen, om at
medvirke til at forbedre barnets trivsel i skolen, gennem samarbejde mellem
skole og familie.
I tilknytning til skolen og de små klassetrin ligger SFO’en.
Skolen har tilknyttet sundhedsplejerske, tale-hørelærer, psykologer og
ungdomsvejleder.
Uden for skoletid anvendes skolen i stor udstrækning af aftenskoler og
foreninger.