Aula er et lukket område for forældre, elever og lærer til elever på skolen

Aula erstatter hvad man tidligere kaldte for ForældreIntra, ElevIntra og LærerIntra. Aula er en udvidelse af disse. For at komme ind i Aula skal brugeren indtaste brugernavn og adgangskode. Ud fra disse oplysninger får brugeren adgang til de relevante områder. Forældre har kun adgang til klassesider, der vedrører de klasser, hvori deres egne børn går. Adgang til Aula sker via et menupunkt i Skoleportens hovedmenu.

Aula er et redskab, skolen kan benytte i forbindelse med skolehjemsamarbejdet. Forældre og lærere med adgang til en klasses sider i Aula kan både hente information om klassen, læse meddelelser til klassen og deltage aktivt med billeder, opslag, beskeder, debatindlæg ol.

Ved første indlogning i Aula skal forælderen anvende deres brugernavn samt en automatisk genereret førstegangskode. Når førstegangskoden er godkendt ved første indlogning, bliver forældreren sendt videre til en side, hvor han eller hun skal vælge sig en personlig adgangskode, som skal anvendes ved fremtidige besøg i Aula. Personlige adgangskoder skal bestå af mindst 6 tegn.

Aula

Du kan hente nedenstående vejledning til Aula hvis du har behov for en hurtig introduktion til hvordan man kommer igang.
Hent vejledninger

Om Sødalskolen (Tjele)

Sødalskolen – hvad kan vi?

Sødalskolen er en folkeskole på knap 400 elever, som er fordelt på to matrikler. Løvelafdelingen har 0. - 6. klasse og Røddingafdelingen har 0. – 9. klasse. Begge afdelinger har SFO og klubtilbud.

Sødalskolen er kendetegnet ved at sætte fokus på faglighed og trivsel, hvor vi løbende arbejder på at give børnene en varieret og motiverende skoledag. Sødalskolen opererer derfor med fag-fredage i hele skoleåret, hvor fordybelse og nysgerrighed er centrale elementer.

Sødalskolen vægter klassiske dyder som f.eks. morgensamling, hvor vi bl.a. tillægger fællesskabet stor betydning og indhold i form af sang samt personale- og elevindslag. Sødalskolen afholder endvidere skolefest og teater for skolens børn og forældre.

Sødalskole har to unikke og fantastiske lejrture. En lejrtur til naturskønne Bornholm i 6. klasse, og i 9. klasse står den på skilejrtur, hvor vores elever oplever et fokuseret fællesskab omkring skiløbets udfordringer. Skilejrturen realiseres gennem et læringsforløb under den Åbne Skole (se link), hvor vores elever udarbejder, udgiver og sælger en lokalavis på 8. klassetrin. http://www.uvm.dk/folkeskolen/laering-og-laeringsmiljoe/den-aabne-skole

Skolen har en aktiv og engageret skolebestyrelse, som bakker op om en god skole i lokalområdet, samt værner om og udvikler traditionerne på skolen.

Sødalskolens værdigrundlag samt afsæt for samarbejde og udvikling bygger på Viborg Kommunes værdier om Mangfoldighed, Ordentlighed, Dygtighed og Mod. Vi ser dermed dialog og åbenhed som væsentlige forudsætninger for udvikling og forandring.

Skolens logo

Logoet er efter oplæg fra skolen designet af grafikeren Sine Claudell, Tjele, og ideen bag Sødalskolens logo beskrives således:

"Selve formen på det enkelte hjul er taget fra gamle helleristninger på Bornholm. Det er et energitegn, det kaldes også for et soltegn. Symbolet er valgt fordi viden og lærdom er noget, vi mennesker altid har taget til os og givet videre til andre. Det er vigtigt at holde fast i sine rødder i en verden, der forandrer sig så hurtigt.

Logoet symboliserer også, at skolen er et kraftcenter - et sted der udstråler energi. To soltegn der lapper over hinanden, de orange prikker er viden, der går fra det ene hjul til det andet. Det symboliserer videndeling, eller vidensformidling."

Den nye skole er dannet pr. 1. august 2008 ved en fusion af skolerne i Rødding og Løvel og dækker området Rødding-Løvel-Vammen.

Aske Andersen a few seconds ago
Sødalskolen (Tjele)
Meldgårdsvej 24 / Gl. Røddingvej 8
8830 Tjele

Hvad er ForældreIntra?

Informations- og kommunikationssystem til skole-hjem-samarbejde.

Hvad er ElevIntra?

Elevernes portal til information om undervisningen samt en række pædagogiske elementer såsom logbog, portfolio og arbejdsrum.

Hvad er LærerIntra?

Basismodulet, hvor skolens medarbejdere både søger information og selv bidrager med information.