Hos Søgårdsskolen bruger vi ElevIntra til alle vores elever

ElevIntra er et lukket netværk for skolens elever. Eleverne har adgang til elevintranettet via skolens lokalnet og via internettet.

Elevernes intranet rummer tre hovedområder:
  • En informationsdel, der giver skolens elever adgang til mange informationer om skolen. Mange af de oplysninger, som lærerne vedligeholder i LærerIntra, bliver automatisk offentliggjort i tillempet form på elevintranettet. Det gælder fx oplysninger om dagens aktiviteter, skemaændringer, ugebreve, linksamlinger, kontaktoplysninger mm.
  • ElevIntra rummer endvidere et virtuelt læringsrum, der består af en række ’værksteder’. Der er bl.a. web-aviser, webside, anmelderbaser, spørgeskema, multiple-choise test og digitale udstillingsrum.
  • Derudover tilbyder ElevIntra moduler til kommunikation, evaluering og arkivering.

ElevIntra

Hvis du har behov for en vejlening til hvordan man kommer i gang med ElevIntra så kan vi anbefale nedenstående dokument.
Hent vejledning til ElevIntra

Om Søgårdsskolen

Historie

Skolens start I 1938 overtog Gentofte Kommune en tidligere privatskole, beliggende på C.L.Ibsensvej 3, for at indrette den til hjælpeskole; navnet blev Søgårdsskolen. Det var først og fremmest specialundervisning for svagtbegavede og for børn med sansedefekter, der var tænkt på.

Skolen startede med 71 elever og fungerede således som hjælpeskole de første mange år med undervisningspligt på 7 år til 1972; derefter med 9 års undervisningspligt.

Flere specialskoler I 1951 kom endnu en specialskole i kommunen, Hyldegårdsskolen, for børn med læsevanskeligheder, og i 1962 startede Ellegårdsskolen som tilbud til de særligt svagt begavede børn. Hyldegårdsskolen lukkede i ca. 1975, og Ellegårdsskolen i 1988.

Ny folkeskolelov I kølvandet på den nye skolelov fra 1975 kom bekendtgørelsen om folkeskolens specialundervisning af elever med generelle indlæringsvanskeligheder fra 1978 og cirkulæret fra 1979 udvidede og forandrede gradvis skolens elevklientel. I 1993 kom den nye folkeskolelov og bekendtgørelsen om specialundervisning i 1999 danner grundlaget for de foranstaltninger, vi yder vore elever.

Udbygning af skolen I 1983 blev skolen udvidet med en svømmehal og lokaler til fysioterapi, ligesom skolens fritidsordning "Søgården" fik nye lokaler.

Pladsbehovet voksede, og efter en årrække, hvor skolen var udvidet med en villa, som rummede lokaler til undervisning og fritidsordning, samt en midlertidig pavillon med fire klasselokaler, begyndte arbejdet med en større ombygning og udvidelse.

Luftfoto i perspektiv af Søgårdsskolen, mens der bygges. Kilde: Live Earth.

På grund af den omfattende byggeproces var Søgårdsskolen fra 1. januar 2006 genhuset på Statsskolen i Lyngby, som var blevet nedlagt som gymnasium fem år tidligere.

I løbet af efteråret 2007 flyttede skolen gradvist tilbage til de nye rammer.

Ombygningen af de 1750 kvadratmeter og udvidelsen på 1250 kvadratmeter skete i et samarbejde mellem Cebra og JJW Arkitekter.

Se arkitekternes billeder af skolen her.

Søgårdsskolen i dag Søgårdsskolen er Gentofte Kommunes specialskole, som idag er et skole- og fritidstilbud, der tager udgangspunkt i de samme fysiske rammer og herigennem skaber et helhedstilbud, som er et nært samarbejde mellem skole, GFO og hjem.

Skolens elevtal er de sidste år vokset fra ca. 90 til ca. 110.

Aske Andersen a few seconds ago
Søgårdsskolen
C.L.Ibsens Vej 3
2820 Gentofte

Hvad er ForældreIntra?

Informations- og kommunikationssystem til skole-hjem-samarbejde.

Hvad er LærerIntra?

Basismodulet, hvor skolens medarbejdere både søger information og selv bidrager med information.

Om Søgårdsskolen

Læs lidt mere om Søgårdsskolen.