Aula er et lukket område for forældre, elever og lærer til elever på skolen

Aula erstatter hvad man tidligere kaldte for ForældreIntra, ElevIntra og LærerIntra. Aula er en udvidelse af disse. For at komme ind i Aula skal brugeren indtaste brugernavn og adgangskode. Ud fra disse oplysninger får brugeren adgang til de relevante områder. Forældre har kun adgang til klassesider, der vedrører de klasser, hvori deres egne børn går. Adgang til Aula sker via et menupunkt i Skoleportens hovedmenu.

Aula er et redskab, skolen kan benytte i forbindelse med skolehjemsamarbejdet. Forældre og lærere med adgang til en klasses sider i Aula kan både hente information om klassen, læse meddelelser til klassen og deltage aktivt med billeder, opslag, beskeder, debatindlæg ol.

Ved første indlogning i Aula skal forælderen anvende deres brugernavn samt en automatisk genereret førstegangskode. Når førstegangskoden er godkendt ved første indlogning, bliver forældreren sendt videre til en side, hvor han eller hun skal vælge sig en personlig adgangskode, som skal anvendes ved fremtidige besøg i Aula. Personlige adgangskoder skal bestå af mindst 6 tegn.

Aula

Du kan hente nedenstående vejledning til Aula hvis du har behov for en hurtig introduktion til hvordan man kommer igang.
Hent vejledninger

Om Søholmskolen

Oktober 2017

Velkommen til Søholmskolen. Det er den nære skole for børn i landsbyen Jystrup og oplandet. Vores fokus er på nærvær, tradition, engagement, kreativitet, fællesskab og et tæt samarbejde med jer forældre.

På skolen arbejder vi med inklusion i det udgangspunkt, at alle elever skal føle sig som en del af fællesskabet. Vi inddrager den musisk/kreative dimension, det internationale samarbejde, robotteknologi, IPad og vores fantastiske omgivelser i børnenes læring.

I nærværet passer vi på hinanden. En gammel tradition på skolen er at de ældre børn er beskyttende ”paraplyer” for de yngre, og at vi hver morgen har samling for hele skolen hvor vi synger og hører nyt om f.eks. vores engelske samarbejdsskole.

Medarbejderne er bevidste om at give børnene indsigt i deres egen læring. Det sker ved at børnene har indsigt i spørgsmålene: Hvad er jeg ved at lære? Hvor er jeg i processen? Hvad er næste step?

Ud over skolens fokus på børnenes faglige fremgang vil man som forælder og barn mærke at personalet er engageret i arbejdet med at udvikle børnenes personlige forudsætninger. Vi samarbejder med jer på områder som motivation, selvstændighed, ansvarlighed, mødestabilitet, og valgparathed. Ligeledes samarbejder vi om børnenes sociale forudsætninger som samarbejdsevne, respekt og tolerance.

Det kalder vi for Søholmskolens læringskultur. At mestrer den er med til at sikre børnene, at de som elever i deres skoletid får mulighed for at udfolde deres personlige og faglige potentialer mest muligt og derved understøtte et godt liv for dem nu og i fremtiden.

Søholmskolens evalueringskultur betyder at barnets faglige standpunkt samt personlige og sociale forudsætninger jævnligt vurderes. Resultaterne beskrives i elevplanerne og er emnet ved skole/hjem samtalerne.

Venlig hilsen Peter Lund, skoleleder.

Informationsfolder

Aske Andersen a few seconds ago
Søholmskolen
Skjoldenæsvej 70
4174 Jystrup

Hvad er ForældreIntra?

Informations- og kommunikationssystem til skole-hjem-samarbejde.

Hvad er ElevIntra?

Elevernes portal til information om undervisningen samt en række pædagogiske elementer såsom logbog, portfolio og arbejdsrum.

Hvad er LærerIntra?

Basismodulet, hvor skolens medarbejdere både søger information og selv bidrager med information.