LærerIntra er et program til håndtering af daglige rutiner i forbindelse med lærergerningen

LærerIntra er et lukket forum, hvor skolens personale og medarbejdere har adgang til vigtige oplysninger og værktøjer. I LærerIntra ligger informationerne kun ét sted – og det er nemt at styre, hvem der har adgang til hvad. Med andre ord fungerer LærerIntra som en slags intranet eller medarbejderportal.

LærerIntra er et forum for samarbejde og udvikling for skolens personale. Desuden er det en hjælp i planlægning og koordinering af undervisningen og de øvrige aktiviteter på skolen.

LærerIntra er netbaseret og derfor altid tilgængelig. LærerIntra hjælper med, at få alle aftaler om arrangementer, reservationer af lokaler og udstyr, vikarplaner, oplysninger om gældende praksis, materialeoversigter, kursustilmeldinger og meget mere samlet ét sted.

Hvad er ElevIntra?

Elevernes portal til information om undervisningen samt en række pædagogiske elementer såsom logbog, portfolio og arbejdsrum.

Hvad er ForældreIntra?

Informations- og kommunikationssystem til skole-hjem-samarbejde.

Om Sønderbroskolen

Forside > Generel information om skolen Sønderbroskolen er centralt beliggende i et meget stort skoledistrikt. Dette sætter sit spændende præg på skolen, der er kendetegnende ved tolerance, og en rar atmosfære med tillidsfulde og glade børn, der gerne vil lære noget.

Skolen blev indviet i 1948, og i 2000 startede en omfattende renovering. Skolen er opdelt i to huse, et for de yngste elever, som også indeholder DUS-ordning, og et for de ældste elever. Skolen har masser af udendørsplads med selvstændig legeplads for de yngste elever, samt gymnastiksale med tilhørende idrætsanlæg. Der er store træer og buske, samt grønne områder til elevernes skolehaver.

Skolens personale har skabt et trygt og godt læringsmiljø, som i høj grad lever op til folkeskolens intentioner, bl.a. gennem udviklingsarbejder i skole og DUS.

Sønderbroskolens beliggenhed gør, at vi i rigt mål kan udnytte byens mange grønne områder, og kulturelle tilbud som film, teater og museer.

Skolen kendes af mange af byens borgere, der i fritiden har stor glæde af de mange gode lokaler og de grønne områder. For jer der endnu ikke har lært skolen at kende, er der kun et at gøre, kom ud og besøg os en helt almindelig dag og oplev en skole med masser af liv og mennesker, der gør en forskel…

Aske Andersen a few seconds ago
Sønderbroskolen
Sjællandsgade 2
9000 Aalborg
BESbswy