LærerIntra er et program til håndtering af daglige rutiner i forbindelse med lærergerningen

LærerIntra er et lukket forum, hvor skolens personale og medarbejdere har adgang til vigtige oplysninger og værktøjer. I LærerIntra ligger informationerne kun ét sted – og det er nemt at styre, hvem der har adgang til hvad. Med andre ord fungerer LærerIntra som en slags intranet eller medarbejderportal.

LærerIntra er et forum for samarbejde og udvikling for skolens personale. Desuden er det en hjælp i planlægning og koordinering af undervisningen og de øvrige aktiviteter på skolen.

LærerIntra er netbaseret og derfor altid tilgængelig. LærerIntra hjælper med, at få alle aftaler om arrangementer, reservationer af lokaler og udstyr, vikarplaner, oplysninger om gældende praksis, materialeoversigter, kursustilmeldinger og meget mere samlet ét sted.

Hvad er ElevIntra?

Elevernes portal til information om undervisningen samt en række pædagogiske elementer såsom logbog, portfolio og arbejdsrum.

Hvad er ForældreIntra?

Informations- og kommunikationssystem til skole-hjem-samarbejde.

Om Søndre Skole (Holeby)

Velkommen til Distriktskole Øst Holebyafdelingen

I daglig tale Holeby Skole. Skolen danner rammen om undervisningen af elever fra 0.-6. klassetrin, ligesom vi også har en specialafdeling, som rummer elever fra samme klassetrin. Vi har gode fysiske rammer og rigtig god plads. Vi har f.eks. store klasselokaler, gode fællesarealer og vores egen idrætshal.

Om morgenen kan eleverne komme i morgenmadscaféen, Hjernemad, som er gratis. Eller man kan benytte kantinen, hvor man kan købe en god og sund frokost for 10-15 kr.

Efter skoletid kan eleverne fra 0.-3. klasse gå i SFO. Hvis man er lidt ældre, 4.-6. klasse, kan man gå i Juniorklub. For de ældste børn fra området arrangerer Ungdomsskolen Ungdomsklub på skolen.

Holeby skole ligger desuden helt unikt placeret i naturen. Det giver mulighed for udendørs udfoldelse både i skoletiden og i fritidslivet. Vi har f.eks. faciliteter til udeskole og rigtig gode legeområder. Derudover er der boldbaner, idrætsanlæg og bålplads. Alt sammen omgivet af åben natur og nærmeste nabo til Holebyparken.

Som noget helt nyt får skolen et klassesæt cykler. Dem glæder vi os til at tage i brug, så det i fremtiden bliver det endnu nemmere at komme ud i naturen. - Eller rundt til kulturelle oplevelser i lokalområdet.

Vores skole er en del af skoledistrikt Øst. Distriktet består desuden af en afdeling i Rødby og en i Østofte samt Borgerskolen, Blæsenborgskolen og Centeret i Maribo.

Aske Andersen a few seconds ago
Søndre Skole (Holeby)
Vestervej 126
4960 Holeby