LærerIntra er et program til håndtering af daglige rutiner i forbindelse med lærergerningen

LærerIntra er et lukket forum, hvor skolens personale og medarbejdere har adgang til vigtige oplysninger og værktøjer. I LærerIntra ligger informationerne kun ét sted – og det er nemt at styre, hvem der har adgang til hvad. Med andre ord fungerer LærerIntra som en slags intranet eller medarbejderportal.

LærerIntra er et forum for samarbejde og udvikling for skolens personale. Desuden er det en hjælp i planlægning og koordinering af undervisningen og de øvrige aktiviteter på skolen.

LærerIntra er netbaseret og derfor altid tilgængelig. LærerIntra hjælper med, at få alle aftaler om arrangementer, reservationer af lokaler og udstyr, vikarplaner, oplysninger om gældende praksis, materialeoversigter, kursustilmeldinger og meget mere samlet ét sted.

Hvad er ElevIntra?

Elevernes portal til information om undervisningen samt en række pædagogiske elementer såsom logbog, portfolio og arbejdsrum.

Hvad er ForældreIntra?

Informations- og kommunikationssystem til skole-hjem-samarbejde.

Om Solsideskolen

Faglighed - Trivsel - Tryghed Grundlaget for skolens virke er et godt og konstruktivt samarbejde mellem børn, forældre, bestyrelse, ansatte og ledelse. Forudsætningen for dette samarbejde er, at alle møder hinanden med åbenhed og tillid. Solsideskolen hviler på et folkekirkeligt grundlag, hvor et medmenneskeligt livssyn præger dagligdagen og omgangstonen på skolen. Solsideskolen tilstræber at tilbyde en undervisning præget af høj faglig kvalitet, engagement og arbejdsglæde sigtende imod at kvalificere børnene til at fungere i et demokratisk samfund præget af stadige forandringer. Skolen ønsker, at børnene føler arbejdsglæde, og at deres selvstændige arbejde præges af stort engagement og ansvarlighed. Skolen tilstræber at tilgodese og fremme det enkelte barns kreative evner, så hvert barn kan udvikle sin fantasi og sine skabende evner indenfor alle fag og discipliner Skolen prioriterer børnenes trivsel og tryghed højt, så der skabes de bedst mulige forudsætninger for læring og personligudvikling. Skolens fysiske rammer, det overskuelige elevtal og den lave klassekvotient ses som trivsels- og tryghedsfremmende faktorer. Skolen lægger vægt på, at børnene lærer at indgå i et positivt og forpligtende fællesskab og samarbejde både med hinanden og med de voksne. Børnene skal lære ansvarlighed overfor egne handlinger samt tage hensyn til og drage omsorg for andre. På Solsideskolen værner vi om vore traditioner, som et bidrag til at styrke elevernes almene dannelse, styrke skolens fællesskab, fastholde skolens identitet samt skabe tryghed i dagligdagen. Samtidig sker der på skolen en naturlig udvikling af nye traditioner.

Aske Andersen a few seconds ago
Solsideskolen
Kirke Alle 7
9400 Nørresundby