Glimt af Stolpedalsskolens historie Skolen skulle have været færdig til skoleårets start 1. april 1941. Sådan kom det ikke til at gå. Først efter påske det år begyndte undervisningen så småt, og indvielsen af den nye flotte skole måtte vente til efter sommerferien. Det skete den 17. september 1941. Arkitekten var Kgl. bygningsinspektør Einer Packness. Skolen blev bygget som centralskole. Det forklarer placeringen midt i kommunen, der også havde skoledistrikter i Kærby og i Skalborg. Skolen var den eneste og den første i Hasseris kommune, der havde fri mellem. Inde i Aalborg var der et mylder af tyske soldater og tyske militærkøretøjer. Krigen var tæt på og prægede hverdagen. Den 17. august 1942 blev det tyske troppetransportskib M/S ”Wuri” minesprængt ud for Hals Barre. De mange sårede tyskere blev kørt til Aalborg. Her blev et lazaret oprettet i gymnastiksalen på Stolpedalsskolen. Heldigvis varede det kun kort tid, inden undervisningen igen blev normal. Først da mange flygtninge nåede Aalborg i 1945, blev skolen igen beslaglagt. Den 21. marts. blev Stolpedalsskolen taget i brug som lazaret for sårede tyske soldater. Derfor måtte eleverne nu gå i skole andre steder de næste måneder. Først den 27. september kunne skolen igen tages i brug. De første år efter krigen gik stille og roligt. Efter 10 år blev østfløjen endelig bygget, og sportspladsen blev anlagt bag skolen. Skolens første inspektør, Søren Jensen, måtte gå af allerede i 1953 på grund af sygdom. Først på året i 1954 startede Ejvind Jacobsen som ny inspektør på Stolpedalsskolen. Han var ikke den eneste, der startede i de år. I årene før og efter kom der mange elever til skolen. Så mange, at kun de yngste elever havde eget klasselokale. De større elever måtte flytte fra klasse til klasse. Hertil kom, at der kun var en gymnastiksal. Det gav store problemer. Atomfysik var noget af det nye i slutningen af 1950 érne. På Stolpedalsskolen var det også på skemaet, og stoffet blev gjort mere levende med apparatur, der kunne anskueliggøre teorierne. En geigertæller og van de Graf- generatorer var blandt andet blevet indkøbt. 3 Da Stolpedalsskolen kunne fejre sit 25 års jubilæum, fik skolen endelig grønt lys for en stor tiltrængt udvidelse. En udvidelse der kunne tilgodese kravene i forbindelse med skoleloven af 1958 og det stadigt stigende antal elever. At det nye byggeri kunne gå i gang blev bekendtgjort i en tale ved jubilæumsfesten. Byggeriet gik straks i gang. Første etape omfattede nogle almindelige klasselokaler og en række faglokaler. Senere skulle der bygges svømmehal og aula. Der blev aldrig bygget hverken svømmehal eller aula. Det satte kommunesammenlægningen i 1970 en stopper for. Men det kom alligevel til at gå stærkt. Tre nye fløje blev taget i brug i 1967. Skitsen viser udvidelserne ved Stolpedalsskolen. Nederst de nuværende bygninger med lokaler til bl.a. formning, skolekøkken og håndgerning, til højre aulaen med scene til skolekomedier. Længere op ad bakken de tre fløje med hver fem normalklasser og med separate legepladser samt øverst fløjen til svømmesalen. Allerede fra skoleårets start i 1968 fik Stolpedalsskolen indrettet lokaler til skolens 1. klasser, hvor der både var en scene, formningsafdeling og normalklasse i samme lokale. Det skulle muliggøre en mere spændende og utraditionel skole. Stolpedalsskolen havde taget første skridt til en ”ny” skole, den legende, fri og demokratiske arbejdsplads. I 1969 mødte 40 seksårige forventningsfulde op på Stolpedalsskolen. De skulle gå i skolens første børnehaveklasse. Her skulle de udelukkende vænne sig til skolens miljø ifølge skolens første børnehaveklasseleder Ellen Lacour. I lokalet var der høvlebænk, ovn og komfur og meget andet, som børnene kunne more sig med. Allerede i begyndelsen af 1960´erne fik skolen en FN-gruppe. Den oplyste om De forenede Nationer, ulandene og andre internationale spørgsmål. FN-gruppen lavede også indsamlinger for at afhjælpe nøden i den tredje verden og tegnede fadderskaber for børn i Indien gennem ulandsforeningen Svalerne. Gruppen blevet ledet af lærer Tage Mølgaard gennem mange år. Mange unge ønskede at komme på gymnasiet. Det betød, at der ikke var plads nok på de eksisterende gymnasier i Aalborg. Et nyt gymnasium måtte bygges, og det skulle ligge i Hasseris. Efter sommerferien i 1970 startede tre sproglige og to matematiske klasser i en fløj på Stolpedalsskolen. Året efter måtte gymnasiet låne 2 fløje. I de to år, hvor Hasseris Gymnasium var på skolen, måtte eleverne på Stolpedalsskolen igen have vandreklasser. Gymnastiksalen blev i efteråret 1970 omdannet til en afrikansk savanne med dyr af papmache og med små hytter i landsbysamfund. Feature var på det tidspunkt noget ganske nyt, for det krævede, at det normale skema blev sløjfet. Det blev det. Alle sejl blev sat til, for Stolpedalsskolen var med til at støtte et skoleprojekt i den dengang nye stat Tanzania. Et projekt der også blev støttet af UNESCO. Det var skolebibliotekar fru Elise Rasmussen og lærer Gabriele Volf Andersen, der stod bag ideen. Stolpedalsskolen fik gæster fra Tanzania
5 Allerede året efter var der igen feature på skolen, men denne gang var det en mini-feature, idet det kun var Stolpedalsskolens 3. 4. og 5. klasser, der fik fornøjelsen af at indleve sig i jernaldermenneskets hverdag. Det gjorde de i fire dage. Eleverne blev delt i hold på tværs af klasserne. Alle hold kom til at beskæftige sig med jernalderen. Lærer Birgit Knudsen havde været på et kursus på forsøgscentret i Lejre og var her blevet inspireret til de mange praktiske aktiviteter. Med udgangen af december 1977 forlod skoleinspektør Ejvind Jacobsen Stolpedalsskolen. Han gik på pension og kunne i sit afskedsbrev til forældrene varmt anbefale sin efterfølger, der havde været lærer på skolen og ganske kort desuden beklædt viceinspektørembedet. Den 1.1. 1978 tiltrådte Niels Bahn som skolens tredje inspektør. Med stor opfindsomhed etablerede pedel Aage Johansen i efteråret 1978 en trafiktræningsbane i skolegården. Her kunne de yngste elever træne i gå- og cykelregler i et lille gadenet, der var malet på skolegårdens asfalt og udstyret med færdselsskilte og trafiklys. Valgfaget hjemkundskab var et populært fag. Flere piger fra 8. klasse kunne i januar 1981 fortælle, at ingen i deres klasse levede af slik og bagerbrød. Alle havde en sund madpakke med i skole. De fortalte også, at man bliver bedre tilpas, når man spiser et sundt måltid mad. Marita Petersen, Iben Otte og Henriette Bjørnbak i hjemkundskabslokalet Stolpedalsskolens bibliotek lå indtil 1980 i kælderetagen ved den vestlige brandvej, herefter blev det flyttet til A-fløjen, hvor 5 klasselokalet blev lagt sammen til et moderne skolebibliotek - et såkaldt mediatek som rummede både bøger, AV-samling, lærerbibliotek og pædagogisk værksted. I de tidligere bibliotekslokaler etableredes i 1982 Aalborg kommunes første skolefritidsklub under ledelse af Jørgen Vestergård Jensen. Fritidsklubben eksisterede som klub frem til 1990, herefter blev den en del af DUS-ordningen. I skoleåret 1990/91 blev der etableret 2 DUS-spor ved Stolpedalsskolen. Spor A fik lokaler i den hidtidige klub med tilhørende udvidelser og spor B - Fridusen, blev under ledelse af Jytte Pedersen placeret i den tidligere tjenestebolig ved skovvejen.
7 Malerierne: I østen stiger solen op, Går over hav, Og bjergetop, Går over land og by havde hængt på skolen siden skolens start uden at være signeret af kunstneren. Ved skolens 40 års jubilæum blev et skilt med teksten ”Malet af Knud Agger” sat op. I løbet af 1980´erne og begyndelsen af 1990´erne havde Stolpedalsskolen mange featureuger, hvor eleverne kunne boltre sig med musiske og kreative aktiviteter. I 1984 opbyggede eleverne minisamfundet ”Klokkeløse”. To år efter drog eleverne ”Verden rundt på fire dage”. I senere featureuger blev skolen udsmykket med skulpturer, søjler og graffiti. Tegning af arkitekt Kjeld Maltha i anledning af Klokkeløse Da Stolpedalsskolen fyldte 50 år, havde eleverne frikvarter hele dagen. Viceinspektør Anders Dueholm, lærer Niels Frost og lærer Jacob Østergård gav et forrygende hiphop nummer til stor moro for alle eleverne. Der var naturligvis kagemand til alle. Skolen i Danmark havde tredobbelt jubilæum i 1989. Tre vigtige skolelove skulle fejres. Nemlig skolelovene fra 1814, 1539 og fra 1739. I undervisningsministeriet havde de planlagt, at de ville producere en video om de tre skolelove og sende den ud til alle landets skoler. Filmen fik titlen ”Der var engang en skole”. Den blev lavet på Stolpedalsskolen. Fra 1992 lagde Stolpedalsskolen lokaler til et lokalt kulturcenter med navnet ”Mødestedet”. Her blev arrangeret velbesøgte foredrag, og alle i området kunne komme og låne kopimaskiner og edb-maskiner. Niels Frost, en af skolens lærere, var projektleder for Mødestedet. I årene før vedtagelsen af Folkeskoleloven af 1993 blev der i hele landet gennemført mange forsøg. Folkeskolens Udviklingsråd iværksatte udviklingsarbejder om undervisningsdifferentiering. I disse forsøg blev medbestemmelse, fællesskab og den enkeltes mulighed for udnyttelse af egne ressourcer i læreprocessen især fremmet. Stolpedalsskolen deltog i disse udviklingsarbejder på 3. klassetrin. 9 Børn med generelle indlæringsvanskeligheder kunne fra 1998 komme i Aktivklassen på Stolpedalsskolen. Aktivklassen blev dannet som et skoleudviklingsprojekt under ”Aalborg Skoler i bevægelse”, og pædagogikken var inspireret af Howard Gardners tanker om de mange intelligenser. Funktionslærer Claus Pedersen var leder af Aktivklassen. I 1998 startede Birgitte Uhrenholt og Kirsten Nissen Bukh ”Differentieret læsning”, som er et kursusforløb for alle børn i 2. og 3. klasse. Eleverne bliver delt i hold på tværs af klasserne efter deres læsestandpunkt. I 2000 kom projektet ”Tidlig læsehjælp” til. Dette kursus er et tilbud til de børn i 1. klasse, som af en eller anden grund har brug for individuel læsetræning. Begge læseprojekter sker i tæt samarbejde med forældrene, og kurserne er blevet en vigtig del af læseundervisningen i indskolingen. Sundhed og sundhedsfremme stod højt på dagsordenen for Stolpedalsskolens sundhedsråd. I 1998 og 1999 deltog skolen i pilotprojektet: Sundhedsfremmende skoler i Nordjyllands Amt. Udviklingsprojektet blev fulgt af Danmarks Lærerhøjskole. December 2003 valgte skolens mangeårige inspektør Niels Bahn at gå på pension. Januar 2004 tiltrådte Vibeke Verwohlt som skoleleder. Vibeke Verwohlt satte fokus på udarbejdelse af vision, værdigrundlag og målsætning for Stolpedalsskolen. Alle, både elevråd, medarbejdere og forældre, blev bedt om at definere: Hvad er en god skole? Dette værdigrundlag blev fundamentet for hele skolens fremtidige virke. Der blev valgt en anerkendende og værdibaseret tilgang til arbejdet, hvor trivsel hos alle, både elever og medarbejdere, blev vægtet højt. Skolen blev opdelt i 3 afdelinger, og alle medarbejdere blev organiseret i selvstyrende team, hvor der hele tiden sker udvikling og nytænkning til gavn for undervisningen og det enkelte barns læring. I løbet af årene 2006-2010 blev hele ledelsen udskiftet via frivillig, naturlig afgang. Den nye ledelse udarbejder årlige målsætninger for sit arbejde, og denne målsætning evalueres i dialog med alle medarbejdere 1 gang årligt. Den 31. august 2007 var der stor fest på Stolpedalsskolen. Tre af skolens lærere skulle dekoreres med fortjenstmedaljen i sølv. Det blev i sandhed en stor festdag. Det var rådmand Henrik Thomsen ved Aalborg Skolevæsen, der overrakte sølvmedaljen. På billedet ses Inger Langkilde, Jacob Østergaard samt artiklens forfatter Birgit Knudsen. Gennem alle årene har der med mellemrum været afholdt skolefest på Stolpedalsskolen. Nogle år for de små elever om eftermiddagen og for de store om aftenen. Andre år for alle på en gang. Siden 2004 er det blevet en tradition, at der hvert år er skolefest, torsdag aften i uge 7, for hele skolen. Der har været skiftende temaer, dog har udskolingseleverne altid haft deres egen fest i festen. Alle årene har der været stor tilslutning fra forældre og søskende. Skolens elever har siden starten af 1980´erne på forskelligvis deltaget i Skolernes Motionsdag. Ligeledes er det blevet en tradition, at der torsdag før sommerferien, arrangeres idrætsdag for hele skolen. 11 Stolpedalsskolen har de sidste 4 år haft meget fokus på inklusion. Specialklasserækken, som tidligere modtog undervisning i en barak, er nu flyttet i de tilhørende afdelinger og inkluderes i det omfang, trivsel og læring giver mening. Stolpedalsskolen er desuden blevet distriktets skole for distriktets børn - dette betyder, at skolen inkluderer elever, som tidligere blev udskilt til andre tilbud. Stolpedalsskolens medarbejdere er bevidste om, at nutidens børn stiller andre udfordringer til lærer/pædagogarbejdet end tidligere, og har derfor meget fokus på dette i den interne kompetenceudvikling. Skolen har med stor glæde modtaget nyheden om, at byrådet netop har bevilget 9 mio. kr til renovering af den ældste del af skolen. Stolpedalsskolen får hermed mulighed for at praktisere holddannelse, den får et Pædagogisk Læringscenter, som bliver livsnerven i hele skolens virksomhed, og skolen får koblet 3. årgang til indskolingen. Hermed indledes sidste etape i renoveringen af de bygninger, som blev bygget i 1941.