Aula er et lukket område for forældre, elever og lærer til elever på skolen

Aula erstatter hvad man tidligere kaldte for ForældreIntra, ElevIntra og LærerIntra. Aula er en udvidelse af disse. For at komme ind i Aula skal brugeren indtaste brugernavn og adgangskode. Ud fra disse oplysninger får brugeren adgang til de relevante områder. Forældre har kun adgang til klassesider, der vedrører de klasser, hvori deres egne børn går. Adgang til Aula sker via et menupunkt i Skoleportens hovedmenu.

Aula er et redskab, skolen kan benytte i forbindelse med skolehjemsamarbejdet. Forældre og lærere med adgang til en klasses sider i Aula kan både hente information om klassen, læse meddelelser til klassen og deltage aktivt med billeder, opslag, beskeder, debatindlæg ol.

Ved første indlogning i Aula skal forælderen anvende deres brugernavn samt en automatisk genereret førstegangskode. Når førstegangskoden er godkendt ved første indlogning, bliver forældreren sendt videre til en side, hvor han eller hun skal vælge sig en personlig adgangskode, som skal anvendes ved fremtidige besøg i Aula. Personlige adgangskoder skal bestå af mindst 6 tegn.

Aula

Du kan hente nedenstående vejledning til Aula hvis du har behov for en hurtig introduktion til hvordan man kommer igang.
Hent vejledninger

Om Strandvejsskolen Østerbro

Målsætning

Strandvejsskolen skal opfylde to behov: På den ene side behovet for at opretholde og forandre samfundet og på den anden side at tilgodese den opvoksende generations behov for at klare sig bedst muligt i samfundet og få et godt liv.

Kravene til den opvoksende generations kvalifikationer drejer sig om grundlæggende færdigheder og kundskaber og om en udvikling af personligheden; børnenes dannelse. Strandvejsskolen skal stimulere børnene til at give sig i kast med nye udfordringer og således forberede dem på livslang læring og uddannelse.

Undervisningen skal bygge på faglig fordybelse, problemorientering og tværfaglighed, og undervisning, læring og dannelse skal ske gennem aktive, kreative og eksperimenterende processer, hvor nysgerrigheden udnyttes.

Strandvejsskolen skal gøre børnene fortrolige med deres egen kultur og mangfoldigheden i København, og den skal give børnene en følelse af også at være en del af større fællesskaber; det nationale, det nordiske, det europæiske og ikke mindst det globale fællesskab. Samhørigheden i fællesskaber bidrager til menneskers selvværd.

Strandvejsskolen ligger nær grønne områder på Ydre Østerbro lige bag Sionskirken.

Grundskolen har til huse i en fire etagers bygning fra 1897, og en fløj med faglokaler blev taget i brug i år 2000. Den gamle hovedbygning er delvist renoveret i 2003, og administrationsområdet samt lærerværelset i stueetagen er blevet istandsat i vinterhalvåret 2004. Seneste skud på stammen er indskolingsfløjen, som er taget i brug januar 2008.

Den gamle skole er efter ombygning hjemsted for klasselokaler, specialcenter, lærerværelse og administration. Den gamle skolegård er omlagt.

Skolen har 27 klasser fra børnehaveklasse til 9. klasse, og det samlede personale er på ca. 60 ansatte.

Aske Andersen a few seconds ago
Strandvejsskolen Østerbro
Sionsgade 1
2100 København Ø

Hvad er ForældreIntra?

Informations- og kommunikationssystem til skole-hjem-samarbejde.

Hvad er ElevIntra?

Elevernes portal til information om undervisningen samt en række pædagogiske elementer såsom logbog, portfolio og arbejdsrum.

Hvad er LærerIntra?

Basismodulet, hvor skolens medarbejdere både søger information og selv bidrager med information.