Hos Toftevangskolen bruger vi ElevIntra til alle vores elever

ElevIntra er et lukket netværk for skolens elever. Eleverne har adgang til elevintranettet via skolens lokalnet og via internettet.

Elevernes intranet rummer tre hovedområder:
  • En informationsdel, der giver skolens elever adgang til mange informationer om skolen. Mange af de oplysninger, som lærerne vedligeholder i LærerIntra, bliver automatisk offentliggjort i tillempet form på elevintranettet. Det gælder fx oplysninger om dagens aktiviteter, skemaændringer, ugebreve, linksamlinger, kontaktoplysninger mm.
  • ElevIntra rummer endvidere et virtuelt læringsrum, der består af en række ’værksteder’. Der er bl.a. web-aviser, webside, anmelderbaser, spørgeskema, multiple-choise test og digitale udstillingsrum.
  • Derudover tilbyder ElevIntra moduler til kommunikation, evaluering og arkivering.

ElevIntra

Hvis du har behov for en vejlening til hvordan man kommer i gang med ElevIntra så kan vi anbefale nedenstående dokument.
Hent vejledning til ElevIntra

Om Toftevangskolen

Toftevangskolens historie Toftevangskolen blev indviet den 2. februar 1962. Byggeriet var dog først færdig den 11. maj 1964. Skolen er løbende blevet renoveret bl.a. med en større ombygning i årene 2009–2011, hvor skolens tidligere idrætssal blev ombygget til at danne ramme om skolens udskolingsafdeling samt pædagogisk center. I samme periode blev skolens faglokaler renoveret og i 2012 satte en renovering af skolens skolegård et punktum for den store byggeperiode. I 1970 var elevtallet så stort, at en del af undervisningen foregik i bygningerne på Mantziusgården. I dag anvender Toftevangskolen kun lokaler på Mantziusgården til SFK ”Den Gule Drage” samt til Rudersdal kommunes 10.klasseskole, som er en del af Toftevangskolen. Sådan blev Toftevangskolen til "De store årgange" fra besættelsestiden var anledning til at bygge Toftevangskolen. Skolen blev placeret i Birkerøds bymidte på en tidligere teglværksgrund, og den arkitektoniske udformning blev betroet arkitekterne Bornebusch, Brüel og Selchau. Byggeriet startede i efteråret 1961, og den 12. oktober 1961 blev grundstenen til "Toftevejsskolen", som den da blev kaldt, indmuret i væggen til højre lige inden for skolens hovedindgang. Men byggeriet skred kun meget langsomt frem på grund af den mangel på håndværkere, som prægede 60'erne. På trods af dette blev Toftevangskolen, som den nu blev navngivet, alligevel taget i brug den 2. februar 1962. Færdiggørelsen af byggeriet trak ud, og først den 11. maj 1964 - mere end to år efter nedlæggelsen af grundstenen - blev Toftevangskolen officielt indviet. ”Kolds tid" (1962-1971) Pædagogisk nybrud Den første periode var en "pionertid" i den netop færdiggjorte lave fløj, hvor de sammenbragte lærere og elever sammen med skoleinspektør Kold-Olesen, som fulgte med fra "Kommuneskolen", var med til at grundlægge "Toftevang-ånden". Mange af de moderne skoletanker fra 1958- loven og "Den blå Betænkning” (1960) blev afprøvet i praksis i skolens hverdag. Toftevang var forgangsskole med skoledemokrati blandt andet gennem oprettelse af skolenævn, hvor skolen var blandt de første i landet. Senere kom også elevråd til, og tværfagligt samarbejde blev meget tidligt forsøgt gennem indførelse af såkaldte emneuger. ”Steffer's tid" (1971-1987) Ny lovgivning - og kamp om skolen I november 1971 blev Orla Meier Steffensen ansat som inspektør på Toftevangskolen. "Steffer", som han blev kaldt i daglig tale, kom til at lede skolen i en spændende, men også turbulent periode med masser af pædagogiske udfordringer til skolen. Skolens elevtal voksede så stærkt, at man måtte inddrage lokaler på Mantziusgården - den netop rømmede Birkerød Statsskole. Toftevang med anneksskole kom i begyndelsen af 70'erne til at rumme over 1000 elever. En meget vigtig faktor i sammenholdet for den således opdelte skole var de fællesarrangementer i Toftevangs festsal, der jævnligt samlede alle skolens elever og lærere til musik, sang og optræden. Her var ikke mindst Bendt Krøyer en væsentlig drivkraft gennem bidrag med tekster, kompositioner og akkompagnementer til utallige sange, som blev fælles gods for skolen. Krøyer fik også prøvet sine digteriske og musikalske idéer af i en række skolerevyer med de ældste elever - og mange af lærerne - som optrædende. "Jens' tid" (1987-2010) Konsolidering - og en ny begyndelse Jens Christian Straarup blev ansat som skoleinspektør på Toftevang i foråret 1987. Jens kom til Toftevangskolen fra Afrika efter en flerårig ansættelse som leder af Mellemfolkeligt Samvirkes center for uddannelse af dansk og internationalt bistandspersonale i Tanzania. 1993 kom der en ny skolelov, hvis vigtigste fornyelse var, at formålsbestemmelserne og de centrale kundskabs- og færdighedsområder for skolens fag blev gjort bindende for lærerne. Som noget nyt skulle it, det praktisk-musiske sammen med et grønt islæt nu gøres til en integreret del af alle fag. Toftevangs hverdag var præget af arbejdet med at omsætte disse krav og anbefalinger til praksis. I forbindelse med diskussionen i Birkerød om de ældste elever i Folkeskolen, var Toftevang i høj grad med til at præge det endelige resultat: En samling af alle kommunens 10. klasser på en fælles

  1. klasseskole fra august 2000. Det endte med – efter nogen lokalpolitisk turbulens - at 10. klasseskolen blev placeret på Mantziusgården i øverste etage af "1905-fløjen". Det skal også nævnes, at Toftevangskolen var med til – som forsøg at etablere undervisning i dansk som andetsprog for fremmedsprogede førskolebørn i byen. Dette tilbud er nu en del af Folkeskoleloven. Der er fortsat særlig opmærksomhed overfor skolens tosprogede elever i modtageklasserne og i sprogcenteret ”Ordkloden” samt synliggørelse af Toftevangskolens bevægelseshandicappede elever. I de senere år blev der arbejdet intenst med Toftevangskolens mål og værdier. Udviklingsgrupper udarbejdede forslag til "fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen", "selvstyrende lærerteams" og de såkaldte "f-uger", hvor undervisningen er omlagt med fokus på sammenhængende fordybelse i et fagområde. ”Helles tid” (2010 -) Læreprocesser i det professionelle miljø – Folkeskolereform Helle Christensen blev ansat som skoleleder
  2. januar 2010. Helle har været ansat på skolen siden 1979 og er en del af skolens lange historie og udvikling, hvoraf hun i knap seks år var skolens pædagogiske leder. Toftevangskolen er i sin hverdag fortsat præget af alle medarbejderes store opmærksomhed og omsorg for det enkelte barns alsidige, personlige udvikling samt udviklingen og styrkelsen af oplevelsen af skolens fællesskab og traditioner for eleverne og deres forældre. Skolens ånd og traditioner medvirker til virkeliggørelsen af oplevelsen af at høre til og at føle sig værdsat. Siden december 2013 har skolens udviklingsarbejde været centreret om implementering af den nye folkeskolelov. En særdeles omfattende reform, som medfører markante ændringer for elevernes hverdag i skolen. På Toftevangskolen har det medført en anderledes organisering af skoledagen og der arbejdes fokuseret på, at de nye elementer som mere bevægelse, specifikke læringsmål for den enkelte elev, øget digitalisering, træningstid, holddannelse m.m. bidrager til at gøre Toftevangskolen til en endnu bedre skole, hvor alle elever bliver så dygtige, de kan. Toftevangskolen har været på forkant med digitalisering i undervisningen og var den første skole i Rudersdal, der opsatte interaktive whiteboards i alle klasse- og faglokaler. Skolen startede samtidig forsøgsklasser med iPad til alle elever. I dag har alle elever I Rudersdal kommune iPad fra 3.-8. klasse. Parallelt hermed har de seneste år været præget af planlægning og gennemførelse af tilpasning og renovering af skolens lokaler, så Toftevangskolen har de bedst mulige fysiske rammer til at leve op til de ændrede undervisningsformer og krav til arbejdspladser for personalet.
Aske Andersen a few seconds ago
Toftevangskolen
Teglporten
3460 Birkerød

Hvad er ForældreIntra?

Informations- og kommunikationssystem til skole-hjem-samarbejde.

Hvad er LærerIntra?

Basismodulet, hvor skolens medarbejdere både søger information og selv bidrager med information.

Om Toftevangskolen

Læs lidt mere om Toftevangskolen.