Hos Tungelundskolen bruger vi ElevIntra til alle vores elever

ElevIntra er et lukket netværk for skolens elever. Eleverne har adgang til elevintranettet via skolens lokalnet og via internettet.

Elevernes intranet rummer tre hovedområder:
  • En informationsdel, der giver skolens elever adgang til mange informationer om skolen. Mange af de oplysninger, som lærerne vedligeholder i LærerIntra, bliver automatisk offentliggjort i tillempet form på elevintranettet. Det gælder fx oplysninger om dagens aktiviteter, skemaændringer, ugebreve, linksamlinger, kontaktoplysninger mm.
  • ElevIntra rummer endvidere et virtuelt læringsrum, der består af en række ’værksteder’. Der er bl.a. web-aviser, webside, anmelderbaser, spørgeskema, multiple-choise test og digitale udstillingsrum.
  • Derudover tilbyder ElevIntra moduler til kommunikation, evaluering og arkivering.

ElevIntra

Hvis du har behov for en vejlening til hvordan man kommer i gang med ElevIntra så kan vi anbefale nedenstående dokument.
Hent vejledning til ElevIntra

Om Tungelundskolen

Tungelundskolen er en folkeskole beliggende i Thorsø, som er en lille by med 1700 indbyggere. Byen ligger i Favrskov Kommune og er placeret midtvejs mellem Randers og Silkeborg.

Skolen har 436 elever fra børnehaveklasse til 9. klasse. Der er 36 lærere, 2 ledere, 11 pædagoger, 4 rengøringsassistenter, 2 sekretærer og 2 servicemedarbejdere.

Historisk er skolen bygget i tre etaper med første del som centralskole i 1958. Skolen blev bygget så den lå i Aidt Sogn, men kunne ses fra Thorsø Sogn. Se det var dengang, der var kompromiser til. I 1972 byggede man til efter Midtjyllandsplanen, og i 1982 anlagdes en elev- og medarbejderfløj. I 2002 blev skolen yderligere ud- og ombygget med et stort mediatek, hjemområder til samtlige årgange, nye klasselokaler og nyt administrations- og personaleområde.

I 1980erne oprettede man SFO i lærerboligerne, og i dag har vi ca. 160 børn i SFO og Klub.

Hvor ligger Thorsø?

Hvis vi kører ad hovedvejen fra Aarhus (Danmarks næststørste by) mod Viborg vil vi efter ca. en ½ times kørsel se et skilt, der viser os vejen mod Hammel. Denne vej tager vi, og vel ankommet til Hammel ser vi straks skiltet til Thorsø, der fortæller os, at der er 8 km dertil. Vi opdager nu, at Thorsø ligger i det østlige Midtjylland - 35 km fra Aarhus, 28 km fra Silkeborg, 30 km fra Viborg og 25 km fra Randers. – Kort sagt lige i centrum mellem de store købstæder. Her ligger vores lille by som et dejligt lille smørhul.

Nu lidt historie. Byens oprindelige navn har uden tvivl været Thurshaugh, trykket har ligget på første stavelse og haugh er blevet udtalt høuv. Senere, da skriftsproget blev mere udbredt, ser vi navnet skrevet som Thorhøy (1351), i 1467 Thorsøø og da man begyndte at få retskrivningsordbøger, blev navnet til Thorsø eller Torsø. Byen er blevet opkaldt efter en nu slettet gravhøj kaldet Thorshøj.

Byen udviklede sig overmåde langsomt og den lokale godsejer, lensgreven af Friisenborg måtte undertiden tvangsflytte folk til sognet. Helt galt blev det , da Thorsø kirke styrtede sammen under et jordskælv, og man besluttede ikke at genopbygge kirken. Det blev for meget for de nye indbyggere, som nu skulle spadsere til kirke i Aidt eller Sall, og de protesterede voldsomt. Derefter blev kirken genopbygget. ( Der er vist ikke historisk belæg for denne forklaring, men det er den forklaring, man hører, når man taler med folk, som siger, de ved noget.) Først da jernbanen kom til byen fik det lille samfund en vitaminindsprøjtning, som fik byen til at vokse, og denne vækst er endnu ikke ophørt.

Lad os nu bare gå ca. 30 år tilbage.

Hvad finder vi da i denne lille stationsby i Midtjylland?

Foruden kirken, en lille forskole, en centralskole (Tungelundskolen), bibliotek, 4 købmænd, 2 slagtere, 4 frisører, urmager, cykelhandler, isenkræmmer, manufakturhandler, bager, brødudsalg, gartner og blomsterhandler, lægehus, tandlæge, lystanlæg med forsamlingshus, idrætsforening, bank og sparekasse, slagter, mejeri, biograf, cementstøberi, postekspedition, autoværksteder og dertil kommer så alle de små virksomheder som maskinfabrikker, savværk, møbel og maskinsnedkeri og træuldsfabrikker.

Selvom jernbanen, Thorsø slagteri, og cementstøberiet er lukket i 1999, vokser byen stadig på grund af den smukke natur, der er her omkring byen, og fordi bilen naturligvis nu næsten er allemands eje, og det er let at komme til de større byer for at handle. Ja, man kan jo hævde, at på grund af den voksende velstand i vort samfund har Thorsø også fået sine velfærdsgoder, såsom børnehave, rideskole, solarier, grillbar, pizzaria, sportshal, svømmebad, junior- og ungdomsklub.

Thorsø kirke. Kirken er den ældste bygning i byen. Hvornår den nøjagtig er blevet opført står hen i det uvisse, men man kan dog sige, at eftersom den er bygget af jernal og frådsten, er det nok sket i begyndelsen af 1100-tallet. Først i 1867 fik kirken tårn, og et våbenhus mod syd blev fjernet. Det var vist en meget ufølsom istandsættelse. Prædikestolen er fra slutningen af 1500 tallet.

Kirken var indtil 1673 anneks til Sall kirke, men blev da sat under Vejerslev og Aidt pastorat. I februar 1757 blev hele Friisenborg gods'''''''''''''''''''''''''''''''' kirker beskadigede p.g.a et jordskælv. ( Der har ikke siden været et så kraftigt jordskælv i Danmark) Da grevinden havde brugt enorme summer på genopbygning og reparationer, fik hun af kong Christian d.7. lov til at undlade at genopbygge den sammenstyrtede Thorsø kirke. Denne tilladelse kom i 1774. Imidlertid blev kirken atter genopført og står nu og lyser med sine hvide mure ud over hele byen. I 1999 fik kirken nyt tag og denne gang blev skifertaget byttet ud med tegl, som kirken oprindelig var forsynet med.

En anden bygning, der står højt på en bakke, og som man ikke kan undgå at få øje på, når man kommer til byen, er Tungelundskolen.

Tungelundskolen. Denne skole var indflytningsklar d. 4. dec. 1958, og fik så alle elever fra Vejerslev, Aidt og Thorsø sogne, når de små poder skulle begynde i 3. klasse. Børnene i 1. og 2. klasse gik i de små forskoler i landsbyerne, hvor de blev undervist af forskolelærerinder. Da skolen åbnede, var der ansat 6 lærere, der alle boede i de dertil byggede lærerboliger, alle tæt ved skolen. Ti år senere havde man allerede bygget 6 nye lærerboliger, nu nede i byen. I 1968 under skoleinspektør H.U.Rousseau blev skolen udvidet, fordi man ønskede at udvikle nye undervisningsmodeller, og allerede i 1972 blev skolen udvidet til det dobbelte areal. Den foreløbige sidste udvidelse af skolen fandt sted i 2002.

Nu må man ikke foranlediges til at tro, at man først fik skole i Thorsø i 1958. Allerede i 1741 indrettedes den første skole i Tungelund og var skole for Aidt og Thorsø indtil 1790, da hvert sogn fik sin egen skole og skoleholder.

Lad os nu vende tilbage til nutiden og se, hvad man laver på en moderne skole.

De obligatoriske fag , der undervises i, er som følger: dansk, matematik, engelsk, gymnastik, religion, sløjd, kunst, håndarbejde, husgerning, musik, historie, fysik og natur og teknik.

Desuden er der en hel række fag, man kan modtage undervisning i, hvis interessen er stor nok, og der er lærerkræfter til det.

Af fælles arrangementer for hele skolen, lærere som elever, er der bl.a. Tungelundlegene (skolens sportsdag), motionsløb om efteråret, skolefest og hockeyturnering lige inden vi afbryder skolen for at tage på vinterferie. Skolekoncerter, skuespil, studieture for de ældste elever, hytteture for de yngre og lejrskole for 8. klasse, som nu er ved udvikle sig til en fast udveksling mellem hollandske skolebørn og vore børn.

Aske Andersen a few seconds ago
Tungelundskolen
Skolegade 15
8881

Hvad er ForældreIntra?

Informations- og kommunikationssystem til skole-hjem-samarbejde.

Hvad er LærerIntra?

Basismodulet, hvor skolens medarbejdere både søger information og selv bidrager med information.

Om Tungelundskolen

Læs lidt mere om Tungelundskolen.