Alle skolens elever er visiteret til skolen af et centralt visitationsudvalg. Der er mulighed for at andre kommuner kan købe pladser udenom visitationsudvalget.
Heldagskolen underviser eleverne på den enkelte elevs niveau i alle folkeskolens fag. Skolen tilbyder undervisning efter Folkeskolelovens vejledende mindste timetal i forhold til elevens klassetrin. Der tilbydes undervisning i den vejledende fagrække for de enkelte klassetrin. Dette kan fraviges af hensyn til den enkelte elevs trivsel og faglige formåen efter aftale med forældrene.
Ud over den faglige undervisning tilbydes eleven social træning. Denne undervisning har til formål at lære den enkelte elev strategier, til at rumme egne vanskeligheder.
Elever der kan have gavn af at blive udsluset til den almene folkeskole, tilbydes dette.
Alle elever skal følge de prøver der fra undervisningsministeriets side er pålagt undervejs i
skoleforløbet, samt tilbydes 9. klasse prøverne. Der kan i samarbejde med PPR, skole og hjem søges fritagelse fra dette.
Der er pasning for alle skolens elever fra 8.00-15.30 i efterårsferien, juleferien, vinterferien, påskeferien og sommerferien.