Vi har fokus på følgende områder for i fællesskab at opnå skolens vision: Visionen for Tingbjerg Heldagsskole. Skolen hvor hvert barn, gennem læring og trivsel, udvikler sig i et trygt og mangfoldigt fællesskab. Her danner barnet de bedst mulige forudsætninger, for sin fremtid og sin aktive deltagelse i samfundet. Dannelse: Det enkelte barn styrkes i sin samfunds- kultur- og demokratiforståelse. Barnets dannelse formes gennem faglig, personlig og social læring. Barnets kulturelle og etniske identitet styrkes igennem udvikling af barnets personlige kompetencer. Læring/Sprog: Det enkelte barns flersprogethed opfattes som en ressource og inddrages i den daglige sprog- og begrebsudvikling, samt barnets generelle læring. Barnet mødes i et kreativt og trygt læringsmiljø med tydelig klasserumsledelse, hvor lærere og pædagoger understøtter barnets trivsel og læring. Vi har høje faglige forventninger til det enkelte barn. Alle børn skal blive så dygtige, som de kan. Forældresamarbejde: Barnets trivsel og faglige udvikling understøttes gennem ligeværdigt og respektfuldt samarbejde. Forældrene inddrages i barnets skoleliv, og vi skaber mulighed for, at forældrene forstår og indgår i samarbejdet. Vi har høje forventninger til forældrenes indsats, engagement og samarbejde omkring barnets skolegang.
Indskolingen: Gennem kreativ udfoldelse understøttes barnets sociale og personlige udvikling. Barnets læring og trivsel understøttes gennem høje forventninger, anerkendelse og målstyret undervisning. Vi tilbyder et tæt skole/hjem-samarbejde, der bygger på tydelige og gensidige forventninger. Mellemtrinnet: Barnet skal lære at kunne samarbejde og se styrken med samarbejdet og få viden om, at man kan mene og tænke forskelligt, men stadig være en del af et fællesskab. Vi giver det enkelte barn tryghed, gennem strukturerede faglige og sociale aktiviteter på tværs af afdelingens årgange i både undervisning og pauser. Vi udvikler undervisningen gennem metodemangfoldighed, med fokus på IT og bevægelse. Udskolingen: I samarbejde med forældrene udvikler vi barnets handlekompetence. Her danner barnet de bedst mulige forudsætninger for sin fremtid og aktive deltagelse i samfundet. Vi udvikler barnet gennem differentieret og målstyret undervisning, som klæder barnet på til de personlige, sociale og faglige krav, som barnet bliver mødt med. Undervisningsparathed og uddannelsesparathed vil være centrale elementer i udskolingen. Fritidsdelen: Vi har fokus på relationsdannelse og det enkelte barns sociale og personlige kompetencer, så barnet kan få venskaber, der giver trivsel og velfærd. Vi tilbyder mange forskellige synlige pædagogiske aktiviteter, hvor der er fokus på det enkelte barns aktive fritid. Hvor medbestemmelse og medinddragelse er et vigtigt omdrejningspunkt.
Service: Kontoret: Vi er en del af en enhed, der yder en god service, som skaber tryghed og gode rammer, for børn, forældre og medarbejdere. Køkkenet: Vi har ansvaret for produktionen af sunde og velsmagende måltider, hvor barnet gennem praktisk læring udvikler sin maddannelse. Teknik og rengøring: Vi sikrer de grundlæggende fysiske rammer for læring og trivsel, for børn og medarbejdere. 2- 3-